Sut
Privatfoto

Ellas dagbog: Farvel, søde sut

Det er ikke for sjov, når dit barn skal sige farvel til sutten. Ella måtte på nedtrapning, gennem et mindre tilbagefald og forbi sin fireårs fødselsdag, før hun endelig fik taget afsked med sin tro følgesvend.

Vi har talt om det de sidste par uger. Søndag, når vi har været på besøg hos mormor, er sidste dag med sut om dagen. Fra nu af skal sutten puttes i en lille æske om morgenen, og først tages frem, når Ella skal i seng.

Ella er med på idéen og har fortalt det i børnehaven. Hun ved godt, at hun er blevet for stor til sut, men som hun siger: “Jeg elsker min sut. Den er så dejlig.” Den har siddet i munden næsten døgnet rundt det sidste års tid, fordi far og mor ikke har nænnet at fjerne den.

Ella skulle af med bleen, begynde i børnehave og være storesøster, så der var nok udfordringer, syntes vi. Men nu er bleen væk, det går fint i børnehaven, og hun har klaret det flot at blive storesøster. Nu er det tid.

DAG 1

Vi finder skålen med alle sutterne og ransager lejligheden for vildfarne sutter og Ellas hemmelige stash rundt omkring. Så finder far en fin lilla snor, og imens sidder Ella med alle sutterne og prøver at vælge en, som hun må have om natten. “Den er også god. Nej, ikke den …” Det går op for forældrene, at det er en stor overvindelse for en treårig pige, der er totalt afhængig af sut.

En efter en putter hun sutterne på snoren. Til sidst har vi et fint bundt, og Ella har udvalgt en pink sut til at beholde.

Da vi står ud af bilen ved Frederiksberg Have, kommer de første usikre bemærkninger: “Jeg vil ind i bilen igen. Jeg vil ikke med.” “Se, der er ænder!”, prøver jeg, og Ella virker okay igen.

Vi spejder efter suttetræet. “Der!” Ella løber hen til det store træ fyldt med sutter og breve fra små børn, der ligesom hende har taget afsked med deres kæreste eje. Vi finder et godt sted, og Ella må op på fars skuldre for at nå. Så hænger de der. Vi vinker.

“Farvel sutter, tak fordi I har været så gode ved Ella,” siger vi. Og så går vi igen – ikke risikere, at hun fortryder nu. Vi roser hende på tilbagevejen. Og så snakker vi ikke mere om det.

Om aftenen finder vi æsken frem og stiller den klar ved sengen til i morgen tidlig.

“Jeg har kun én sut”, siger Ella, hun plejer at have to at putte med. Jeg kan se, at alvoren i det her projekt går op for hende. Men hun accepterer det og falder i søvn.

DAG 2

Ella står selv op og kommer ud i køkkenet, og der går lige et par minutter, før far husker på sutten: “Hov, den skal jo i æsken.”

Nå ja, og det kommer den. To minutter efter: “Far! Jeg savner min sut!” Det var ikke længe. Men en bolle med smør viser sig at være afledning nok for nu.

Resten af dagen i børnehave forløber fint, og selv afhentningen – hvor det første, hun plejer, er at få sutten – går godt. Jeg spørger Ella, om hun glæder sig til at få sin sut, når hun skal putte?

“Nej, for ved du hvad mor? Jeg har ikke savnet at gumle på min sut hele dagen!”

Hun ser stolt ud. Men da historielæsningen er slut, går det i spurt ud til køkkenskabet for at finde sutten frem.

DAG 3

Det går fint med at lægge sutten væk om morgenen – jeg havde ellers frygtet, at hun ville savne den til morgenfjernsyn, men et stykke tyggegummi eller en bolle kan gøre det. Mormor, som henter tirsdag, melder, at Ella ikke har nævnt sutten, men at tungen har kørt rundt i munden, og at hun virkelig har haft behov for at sutte på et eller andet.

DAG 4

Tre dage er gået, og vi taler stort set ikke om sutten mere. Denne del af forløbet må siges at være gået ret smertefrit, og alle vores bekymringer er gjort til skamme. Vi havde forberedt os på gråd og plageri i løbet af dagen, men nej, Ella kan sagtens klare sig uden sin trofaste makker. Nu afventer vi eventuelle tilbagefald og ser tiden an, så vi kan beslutte, hvornår den også skal væk om natten, og det for altid er slut med sut. Vi har sagt til Ella, at når man bliver fire år, er det slut – men måske skal vi ikke vente så længe. Måske er hun klar før?

DAG 14

Ella savner sin sut. Hun siger, at hun ‘har brug for noget at sutte på’. Og jeg kan ikke tilfredsstille behovet med tyggegummi, mad eller andet. Vi holder dog fast, og det går over efter et stykke tid, hvor vi trøster og finder på noget at aflede hende med.

DAG 23

Det går lidt bedre med suttebehovet, men der bliver tygget meget tyggegummi! Ella kan godt lade lillebrors sut være, og det er flot. Og så skar hun sig på et søm, men klarede krisen uden den lille trøster. Sejt!

Næste side: Åh nej – tilbagefald

altDAG 30 – EN MÅNED SENERE

Der er ingen kampe om at få sutten. Den bliver afleveret om morgenen med et smil. Det eneste er, at Ella stadig af og til beder om ‘noget at gumle på’, fordi det at sutte for hende stadig er en vane og udgør en trøst, når hun er ked og træt. Nu nærmer det sig, at den skal væk om natten også. Jeg håber, det bliver lige så nemt, men frygter det meget.

4 MÅNEDER EFTER – TILBAGEFALD

Vi tager til New York til jul og har aftalt, at vi siger farvel til sutten, når vi kommer hjem. Men, men, men … to uger før juleferien får Ella skoldkopper. Mange skoldkopper. Det er rigtig slemt, og det tager næsten tre uger, før hun helt er kommet sig. Sutten sidder i munden døgnet rundt, og ikke underligt er hendes suttebehov vokset igen. Hvad nu? Løsningen bliver en aftale om, at Ella, når ferien slutter, og børnehaven begynder igen, kun får sutten ved puttetid som før, og så siger vi helt farvel til den – også om natten – den sidste dag i januar, hvor vi kører forbi suttetræet igen. Vi har brug for et clean cut.

5 MÅNEDER EFTER – FARVEL SUT!

Så er det gjort. Ella har sagt farvel – igen. Vinket til suttetræet og taget afsked med sit kæreste eje, trøsteren og tryghedsskaberen. Men hun er fire år, så det er også på tide, og vi har overbevist os selv om, at det er for hendes eget og hendes tænders bedste. Vi har trappet meget langsomt ned og forberedt hende på omvæltningen stille og roligt. Nu gælder det om at holde fast – ikke flere tilbagefald. Hun har fået en nusseklud som trøster. Måske skal lillebrors suttevaner strammes med det samme, så sutter generelt ikke er så synlige i hjemmet længere. Efter denne omgang vil vi nok tage kampen om sutten lidt tidligere med nummer to.

Med én sut tilbage at gumle på går det lidt lettere at sige farvel til alle de andre.

Sutten sidder igen, hvor den plejer, efter en slem omgang skoldkopper, men når vi kommer hjem fra New York, lægger vi an til et clean cut.

Ekspertens gode råd

Er der overhovedet et godt tidspunkt til at slippe sutten?

Det gode tidspunkt er, når alt er, som det plejer. Sørg for, at barnet ikke lige er begyndt i institution efter en ferie eller har fået en lillesøster eller -bror. Det er også en god idé at få talt med personalet i vuggestuen eller børnehaven om, hvordan I kan gribe afvænningen an.

Hvor svært er det for barnet?

Det er svært! Det er jo en trøster, og på den måde en gave til barnet, men afhængigheden kan være stor. Der er en psykisk afhængighed, fordi sutten minder om mor og tryghed, og en fysisk afhængighed, fordi den stimulerer sutterefleksen. Det er ikke for sjov, når barnet skal afgive sutten.

Skal vi trappe ned eller lave et clean cut?

Det er vigtigt, at I langsomt udfaser sutten. Det bedste er, at barnet, inden det nærmer sig tre år, gøres uafhængig af sutten. Når barnet er toethalvt-tre år, kan I lave en aftale om at lægge sutten et bestemt sted og kun hente den, når der skal trøstes. Omkring tre år, hvis interessen er aftaget, kan I nøjes med sutten, når barnet skal putte og sove. Så vil interessen som regel glide væk af sig selv. I kan eventuelt erstatte sutten med noget andet – et sovedyr eller en bamse. Det er svært, men mange gange kan barnet godt forstå, at nu er det ikke godt for tænderne længere.

Hvad kan du gøre for at trøste?

Selvfølgelig vil barnet savne sutten og græde lidt, og her skal du kunne rumme dit barns følelser. Prøv at undgå tilbagefald. Hent i stedet en bamse, og trøst med den. Eller barnet kan få en sutteklud – men igen kun ved nattetid. En sutteklud er også dårlig for tænderne og giver meget savlen.

Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Tumling, Udvikling og Børnepsykologi