Er det en sygdom at være gravid?

Få dage efter at jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid, pakkede jeg min rejsetaske for at flyve mod Amazonas i det nordvestlige Brasilien. Jeg havde ikke læst en eneste bog om at være gravid og var knap klar over, hvad det indebar. Skulle jeg gøre noget anderledes? Jeg ringede til min gynækolog på vej til lufthavnen. ‘Tillykke’ sagde hun kort og rådgav mig derefter på sin egen kontante facon: ‘Du skal bare gøre alt det, du plejer. Graviditet er ingen sygdom, og de får også børn i Amazonas.’

Sådan bliver de fleste kvinder nok rådgivet herhjemme.

LÆS OGSÅ: Gravid på job: Kom igennem uden sygemelding

Alligevel er antallet af gravide, der ikke ‘bare’ kører derudaf som vanligt, men derimod bliver sygemeldt, tårnhøjt. En undersøgelse fra 2010 foretaget af SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) viser, at to tredjedele af alle gravide har mere end fire ugers sygefravær.

En tredjedel har mere end otte uger. Men det er noget pjat, mener chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Lise Bardenfleth.

– Unge kvinder føler, at når man er gravid, så kan man nærmest ikke noget. Der er et andet fokus på graviditet end i gamle dage og på alt det, man ikke tror, man kan, siger hun.

LÆS OGSÅ: Gravide bør få mere særbehandling

– Der er blevet født børn i århundreder, og graviditet er en normal tilstand. Man kan nærmest få den tanke, at de gravide har ‘lært’, hvad de skal sige oppe hos lægen – hvis de siger bækken­­løsning, ved de, de får en sygemelding.

Psyken holder fri

Kan det nu passe? Skyldes de høje tal virkelig, at vi snører vores læger? Fordi vi hellere vil ligge og mærke maven vokse eller bare holde fri med løn og kalde det sygdom? Selv var jeg en af dem, der havde planer om ikke at lade sådan en lille graviditet ændre på mit liv. Jeg fandt løsninger på udfordringerne undervejs. På et tidspunkt var det blevet rutine for mig at tage en lur på 20 minutter siddende oprejst på toilettet på den nyhedsredaktion, hvor jeg arbejdede. Indtil jeg pludselig, i syvende måned, havde så omfattende plukveer, at min læge, en ældre herre, kiggede strengt på mig og sagde: ‘Den her graviditet handler om, at du skal lære at tage vare på et lille barn. Du føder om lidt, hvis du ikke slapper af.’Så var det hjem på sofaen og i gang med den mest frustrerende stilstand og venten. For man bør jo ikke lade en graviditet ændre på sit liv, og det er ikke en sygdom. Sådan er den kulturelle norm i Danmark, og sådan vil man helst håndtere det nye, når man nu er vant til gerne at ville være den bedste – også til at være gravid.

LÆS OGSÅ: Mange gravide tror på myter

Den følelse kan debattør Line Britt Madsen sagtens genkende. Selv stillede hun op til kommunalvalg, samtidig med at hun var højgravid, og har siden skrevet en kronik i Politiken under overskriften “Samfundets reproduktion kan umuligt være et privat anliggende”.“Jeg erfarede, hvor vanskeligt det kan være at sige fra med henvisning til et aldeles legitimt behov for ro, når man lever i et præstationssamfund, der priser fortællingen om unge kvinder, som snildt klarer at sætte børn i verden ved siden af minister- eller direktørjobbet” skrev hun i kronikken, som blev anbefalet på Facebook 1.792 gange.

– Hele den mentale omstilling kræver tid og ro. Det harmonerede bare ikke med det, jeg lavede på det tidspunkt. Jeg blev aggressiv og grådlabil, fordi jeg havde alt for travlt. Jeg forstod ikke, hvad der skete, siger hun og fortsætter:

– Man kan jo ikke sige til en arbejds­giver, at man ikke kan klare bestemte ting, fordi ens psyke er optaget hele ugen. Men sam­tidig sker der så meget mentalt, mens man går fra at være sig selv til også at skulle være mor, at det burde være mere fokus på det, mener Line Britt Madsen.

Hold en månedlig samtale

Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo synes også, at antallet af sygemeldinger er for højt. Hun kunne godt tænke sig at hjælpe store virksomheder med at forebygge sygdom. For selv om du har en forstående chef, der siger ‘pas nu godt på dig selv’, er det oftest uden konkrete anvisninger til, hvordan du skal bære dig ad med det, samtidig med at du når alle dine opgaver.

– Arbejdsmarkedet gør ikke nok for at forhindre sygemeldinger. Derfor kunne vi jordemødre godt have lyst til at sætte fokus på, hvad der skal til for, at den gravide kan holde lidt længere, siger hun og understreger, at det skam er sundt at være på en arbejdsplads, mens du er gravid.

– Det kan være svært pludselig at blive hjemmegående. At være på arbejde stimulerer dit sociale liv og din faglige udvikling. Så medmindre det af medicinske årsager ikke kan lade sig gøre, er det en god ide at holde dig i gang.

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Men hvordan er det lige, at du fortæller din chef, hvad du har brug for? Jurist i Dansk Arbejdsgiverforening Lise Bardenfleth anerkender, at der er et langt højere tempo på mange arbejdspladser end tidligere, hvilket kan være medvirkende årsag til de mange sygemeldinger. Men hun mener, at bolden ligger hos den gravide. Er der noget i din stilling, du pludselig ikke kan klare, må du tage fat i lederen og få en ordning. Hun opfordrer dog samtidig virksomhederne til at have en gravidpolitik og at holde samtaler med gravide medarbejdere.

– Man kan for eksempel have månedlige samtaler med sin arbejdsgiver, så man sikrer, at man finder en løsning på de ting, der opstår undervejs. Det er jo hverken en fordel for lønmodtageren eller arbejdsgiveren, at det ender med en sygemelding, siger hun og understreger, at virksomheder faktisk er forpligtet til at lave en APV (arbejdspladsvurdering), hvori de skal forholde sig til, hvilke ting en gravid kan og må.

Next stop fødsel

Konkret kan det handle om kortere arbejdsdage. Eller at få lagt en madras på kontoret, som du kan tage en lur på. Men er det nu også så nemt? Nej, siger debattør Line Britt Madsen, der blev meget overrasket over, hvordan hun selv reagerede som gravid. 

– Mange kvinder i min generation oplever, at de skal forfølge alle de muligheder, de får tilbudt. Jeg er opdraget til ikke at holde mig tilbage, men stikke hovedet frem og byde mig selv til. Det føles vanvittigt ikke at sige ja, siger hun. Selv stillede hun op til kommunalvalget, mens hun var højgravid, og skrev sit speciale om til en videnskabelig artikel samtidig. Først til sidste jordemorkontrol på terminsdagen gik det op for hende, at fødslen var næste skridt. Hun fik et chok, for hun lå stadig inde med 300 flyers, der skulle ud.

– Jeg havde ikke sluppet taget i mit sædvanlige liv, hvilket var et problem, fordi det ikke kan lade sig gøre at føde, uddele flyers, svare på mails og debattere kommunalpolitik på én gang, forklarer Line Britt Madsen. 

LÆS OGSÅ: 10 typiske bekymringer som gravid

I sin kronik i Politiken efterrationaliserer hun på de signaler, hendes  gravide krop sendte hende – og hvorfor hun havde svært ved at lytte til dem:“[…] når vores intelligente krop gør os trætte og sårbare med det formål at skabe sensitivitet og lydhørhed over for det lille væsen, der vokser sig mere levedygtigt for hver dag, så er det tilnærmelsesvis umuligt at tillade sig at lytte, fordi vi bliver tudet ørerne fulde om, at en graviditet jo ikke er nogen sygdom. Den er tværtimod altings begyndelse.”Hos Dansk Arbejdsgiverforening er der faktisk forståelse for den ændrede psyke, hvis det har indflydelse på arbejds­livet, siger Lise Bardenfleth:

– Hvis man for eksempel sidder i en chefstilling og ikke kan tage visse beslutninger, må man gå til sin arbejdsgiver og sige, at det må lægges over på en anden. De fleste arbejdsgivere vil være lydhøre, for der er ikke noget alternativ.

– Hvad kan der ske ved det, hvorfor gør man som kvinde ikke det? Du er beskyttet i alle ender og kanter, siger hun.Ja, hvorfor gør man det ikke? Måske fordi man ikke vil være til besvær på arbejdet – eller i sine omgivelser.

Så tag dog en taxa!

Da jeg selv var højgravid med barn nummer to, stod jeg ofte i en proppet bus med en toårig på hoften. Ingen tilbød et sæde. Jo, én gang, da en mand rejste sig, idet han fortalte, at hans kone var gravid og rasende over, at ingen nogensinde gav hende en plads. Alle de andre – der jo havde købt billet og derfor havde ret til det sæde, de sad på – ænsede mig ikke. De havde måske også brug for at sidde ned. Man kan jo ikke se på folk, om de har ondt i ryggen, dårlige ben eller måske bare er trætte. En gang hvislede en kvinde: ‘Så tag dog en taxa, hvis du ikke kan stå op!’ Siden lod jeg være med selv at spørge.

Måske var det for selvoptaget. Det kan man nemt blive, hvis man er vant til kulturen i andre lande. I den parisiske metro, for eksempel, springer folk nærmest til side for at gøre plads til alle med buler på maven. Men her får man altså også udleveret en familiebog, når man bliver gift – livret de familie – med plads til hele ni børn. Og et nyt skattefradrag, hver gang man føder. 

LÆS OGSÅ: Graviditetsgener – sådan bekæmper du dem

LÆS OGSÅ: Har du talt med dine gravide fødder i dag?

LÆS OGSÅ: 16 knap så sjove ting ved at være højgravid