Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: GettyImages

Er du (også) ramt af dårlig samvittighed?

Vi burde hente tidligere, lege mere, arbejde mindre, læse mere, være mere nærværende og skælde mindre ud på vores børn. Der er meget, vi mødre 'burde' gøre, og den dårlige samvittighed har for alvor bidt sig fast i moderskabet. Bliv klogere på, hvorfor samvittigheden nager, og få eksperternes råd til at slippe den.

Hvad er en god mor?
Er det en mor, der henter tidligt hver dag, bager boller til madpakken, læser lange godnathistorier, aldrig skælder ud og altid har overskud til legekammerater, kreasysler og kram? Det er nok idealet for de fleste, men svært at leve op til, og så bliver rigtigt mange mødre ramt af den dårlige samvittighed, siger psykolog Camilla Holmgaard.

"Vi vil helst have, at det hele skal være perfekt, hvis moderskabet skal gå op. Men selvom vi gør det rigtig godt, så får vi også dårlig samvittighed over alt fra at købe færdigmad til en kærestetur uden børnene. Der er i det hele taget 10.000 ting, vi mødre kan have dårlig samvittighed over i dagens Danmark," siger hun.

Det skyldes blandt andet, mener hun, at vi er blevet så oplyste. Medierne bombarderer os med ekspertråd om, hvad der er godt og ikke godt for vores børn, som vi så skal tage stilling til. Og på sociale medier kan vi hele tiden følge med i, hvordan andre mødre gør – og selvfølgelig sammenligne os med dem.

Vi skal kunne det hele
I 50'erne og 60'erne var de fleste kvinder hjemmegående, og ingen stillede spørgsmålstegn ved, om vi var nok sammen med vores børn. Så kom kvinderne på arbejdsmarkedet, og vi fik at vide, at vi kunne lige så meget som mændene. Men vi skulle faktisk kunne meget mere, for vi skulle jo også stadig være mor med stort M. Der blev lagt flere forventninger og roller ned i kvindelivet, men ikke nødvendigvis på samme måde i mandelivet, mener personlig rådgiver Daisy Løvendahl, der har skrevet bøgerne 'Lev' og 'Elsk', som netop handler om kunsten at mestre både kærligheden, karrieren og familien.

"Som samfund har vi forskellige forventninger til kønnene. Hvis manden deltager i et forældremøde eller tager tre sygedage i træk med barnet, får han ros for det, mens ingen roser kvinden for det samme. Fædre kan selvfølgelig også have dårlig samvittighed, men ofte i mindre grad, fordi der er færre forventninger til dem," mener hun.

Camilla Holmgaard oplever, at flere og flere fædre tager barsel og tænker over, hvordan de er som fædre, og om de nu gør det godt nok. Men den dårlige samvittighed gnaver generelt ikke lige så meget som hos mødrene – måske fordi de ikke sammenligner sig med andre fædre på samme måde, som vi mødre ofte gør.

"Vi kvinder er gode til hele tiden at sammenligne os med hinanden og tænke 'gør de andre det bedre end mig?' Hvor jeg tror, at mænd er bedre til at kigge indad og spørge sig selv 'synes JEG, at jeg gør det godt nok?' frem for at se på, hvordan andre gør," siger hun.
 
Dårlig samvittighed dræner
Er der for mange 'burde' i dit morliv, kan det både gå ud over dig selv, dit barn, dit parforhold og dit job. Hvis du sidder på kontoret og tænker, du 'burde' være hjemme hos lille Sofus, og omvendt tænker, at du 'burde' være på kontoret, når du er hjemme, er du jo ikke rigtigt til stede nogen af stederne.

"Det bliver en lidt flagrende måde at være i verden på, hvor du aldrig er nærværende. Hovedet vil altid være ét sted og kroppen et andet, og det fodrer den dårlige samvittighed, der vil hænge som en sort sky over dig, og det er voldsomt drænende," advarer Camilla Holmgaard

Og det kan mærkes i hele familien, når mor ikke er glad, indskyder Daisy Løvendahl, for små størrelser er

svære at skjule noget for. Når mor ikke er glad, fordi hun har dårlig samvittighed, kan de mærke det.

"Når vi går rundt med dårlig samvittighed, skaber vi et dårligt klima i os selv, og det opfanger vores børn. Men de kan ikke forstå årsagen bag, i stedet tænker de 'mor er ikke glad, så er jeg heller ikke glad', og den dårlige samvittighed påvirker i høj grad også vores børn," siger Daisy Løvendahl.

Uperfekt er det nye perfekt
Skønt! – så kan vi jo også have dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed, fordi det går ud over vores børn? Men ro på, for dårlig samvittighed behøver ikke være dårligt, hvis du handler på den i stedet for at lade den æde dig op, mener Daisy Løvendahl.

"Prøv at lukke andres meninger ude og kun se på din egen familie. Trives dine børn? Hvis de ikke trives, skal du måske lave om på nogle ting, men hvis de trives, må du lægge den dårlige samvittighed til side og stå ved de valg, du har truffet – også selvom de ikke lever op til mor-idealet," siger hun og fortsætter:

"Hvis den dårlige samvittighed skyller ind over dig, fordi du ikke når at hente dit barn inden klokken 15, skal du måske også tænke over, hvis behov det er, at du henter tidligt? Er det dit barns? Eller er det dit, fordi du gerne vil være 'sådan en mor, der henter tidligt'?"

Vi kan få stress af jagten på at leve op til de uskrevne regler til den 'perfekte' mor, men vi er selv med til at skrue de urealistiske forventninger til os selv i vejret. Vi vil bare det bedste for vores børn, men vi kan altid finde én mor på Instagram, der, i hvert fald på overfladen, gør det bedre end os selv. Til gengæld er der begyndt at komme lidt krøller i glansbilledet, mener Camilla Holmgaard, som hilser mindre perfekte Instagram-profiler og radioudsendelser som fx 'Den uperfekte mor'' mere end velkommen.

"Der er en lille bevægelse i gang, som hylder det uperfekte, og jeg tror, at det kan være med til at få os til at sænke skuldrene lidt. Vi spejler os i hinanden, og det er vigtigt for os at se, at ingen er så perfekte, som vi måske går og tror. Og det er også vigtigt at vise vores børn ­­– det er jo dem, der bærer idealet videre," mener psykologen.

Kilder: Personlig rådgiver Daisy Løvendahl (daisylovendahl.dk/lev-elsk-doe/) og psykolog Camilla Holmgaard (www.psykologcamilla.dk)

4 veje til at sige farvel til den dårlige samvittighed

  1. Lad være med at styrte ud ad døren på job og blæse ind i børnehaven, fordi du VIL hente tidligt. Kom hellere en halv time senere, vent eventuelt uden for institutionen, mens du trækker vejret og får svaret de sidste mails.
  2. Trives dine børn? Er det så ikke ligemeget, at de først bliver hentet klokken 17, eller du serverer flade rugbrødsmadder flere gange om ugen?
  3. Skru ned for forventningerne til både dig selv og andre mødre. Hav i stedet fokus på, om du er glad – for så er dine børn glade – og om dine børn trives.
  4. Lav en evaluering over dit morliv mindst én gang om året, hvor du mærker efter inde i dig selv, om du skal lave nogle ændringer, som vil gøre dig (og dine børn) gladere. 
Se, hvad vi ellers skriver om: dårligsamvittighednejtak, Mor og Forældre