sponsoreret indhold
Færøske fabler podcast
SPONSORERET indhold

Søuhyrer og forheksede sørøverskibe: Kendte færøske sagn bliver til podcasts for børn

Der sker mange magiske og mystiske ting på Færøerne. I podcasten ’Færøske Fabler’ dykker podcastmediet Talk Town ned i nogle af de mest fascinerende færøske sagnfortællinger.

Af:: Simone Brandt Hald Foto: Alek Modin
17. okt. 2020 | Børn | Talk Town

Et søuhyre med hud så klistret som superlim, der lokker børn og voksne i druknedøden, og en standhaftig troldkvinde, der forvandler sørøverskibe til rokkesten. De fleste færinger kender historierne om den skrækindjagende Nøkken og heltemodige Beinta.

I gamle dage troede man, at de overnaturlige væsener fandtes i virkeligheden, og selvom de fleste ikke længere tror på dem, lever historierne i bedste velgående. Og nu kan de også høres som podcast.

Talk Town har nemlig endnu engang allieret sig med journalist Rikke Mia Skovdal, der for knap et års tid siden flyttede fra København til Thorshavn, hvorfra hun optager podcastserien ’Færøske fabler’ målrettet børn i alderen 5-10 år. Nu er hun så klar med to spritnye episoder om de magiske væsener, der lever til lands, til vands og under jorden på de 18 øer i det brusende Atlanterhav.

I de nye afsnit kan du få historien om Beinta, der helt alene tog kampen op mod 80 farlige sørøvere. Ifølge sagnet forheksede den modige troldkvinde deres sørøverskibe og forvandlede dem til sten. Det er de to enorme rokkesten ud for Færøernes kyst beviset på. Mød også det mystiske væsen Nøkken, der kan skifte form og forvandle sig til alt fra en tam hest til en smuk kvinde med en guldkam. Nøkken er en mester i at få især børn til at følge ham ud i vandet og dermed den visse død. Heldigvis er der én effektiv måde at sætte hans kræfter ud af spil. Hvordan man gør det, kan du og dine børn blive meget klogere på i podcasten.

’Færøske fabler’ er en del af Talk Towns podcasttilbud til børn i 5-10 årsalderen.

”Vi håber at stimulere børnenes nysgerrighed og skærpe deres interesse for det samfund, de er en del af. Mange børn kender ikke til Færøerne, selv om det er en del af vores rigsfællesskab, det vil vi gerne ændre på, bl.a. igennem de fantastiske fortællinger,” siger Mette Hovmand-Stilling, redaktør for Talk Town. 

Lyt til podcasten ’Færøske fabler’ i appen Talk Town. Her kan du også høre de første otte episoder om øens to meter høje trolde, hekse og spøgelser.

FærøskeFabler_2048x2048.jpg

Anbefalet til dig