Storbyfamilien: "Her er plads til, at Holger kan være lige præcis, som han er"

Hvordan bor I?

"Vi bor i en lejlighed ved søerne i København, som vi er så heldige at bo billigt til leje i. Det er en hyggelig, gammel herskabslejlighed på 120 kvadratmeter, der efterhånden er lidt slidt i kanten. Min kæreste, Mads, har boet her i 18 år, lige siden han flyttede hjemmefra, så det har både været en ungkarlehybel med tre gutter, og han har også boet her med et par ekskærester, men nu er det et familiehjem."

Hvor længe har du boet i byen?

"Jeg er vokset op i Sisimut i Grønland, men flyttede til Nordfyn som 14-årig. Så jeg startede med at flytte hjemmefra til Odense og sidenhen Aarhus, så havde jeg et stop i New York, hvor jeg var i praktik på Guggenheim, og så landede jeg i København for 15 år siden. Jeg har det her klare erindringsbillede af første gang, jeg lånte en cykel af min gamle gymnasieveninde, og vi cyklede forbi neonlysene langs Peblinge Sø på vej til en fest. Jeg syntes, det var det smukkeste. Mit sorgløse ungdomssind var høj på, hvor vidunderligt det var at være landet lige der."

Hvordan ser jeres hverdage og weekender ud som familie?

"De er langt hen ad vejen centreret om, hvor langt vi kan nå omkring, og hvad vi har lyst til. Vi har ikke nogen bil, men en Christiania-cykel med el pakket med basketball, løbehjul og skateboard og os selvfølgelig. Holgers natur har altid været, at der skal ske noget, han har meget energi, så vi drøner ud på legepladser alle steder og på skatebaner – i Fælledparken, på Israels Plads og helt ud på Refshaleøen.

Det er en begivenhed i sig selv at tage havnebussen, og vi har tit besøgt Copenhagen Contemporary, som ligger derude. Kunstoplevelser er en naturlig del af både hverdag og weekend i vores familie. I hverdagene når jeg sjældent det store i byen, så der er drengene ofte på tur uden mig. Statens Museum for Kunst og Den Frie Udstillingsbygning, som ligger i nærheden af, hvor vi bor, har vi nærmest brugt som varmestuer, siden Holger var lille. Så har han fået en chokoladecroissant og løbet rundt på SMK’s mange trapper."

LÆS OGSÅ: Familien på landet: ”Vi dyrker det, vi selv skal spise”

Hvordan bruger I ellers byen?

"Om sommeren hopper vi i havnen, tager på Vandlegepladsen eller i Rundetårn – hvis vi lige kommer forbi. Vi besøger også gerne de gode bagerier, som er poppet op rundt omkring i byen. Så kommer der kaffe med ombord i cyklen, men der bliver også inhaleret mange kyllingespyd og babybites fra 7-Eleven.

I weekenden mødes vi tit med venner og deres familier på legeplads eller på Israels Plads ved Torvehallerne. Det er et slaraffenland for børn og voksne til både en fredagsbar og et kaffeslabberas, for man kan fylde op med vin og kaffe og alt, hvad hjertet begærer lige ved siden af, og man kan få sin lyst styret, hvis man er til gadesport som Holger. Alt det her er før corona, selvfølgelig.

"Holger har også en tre-fire virkelig gode venner i gården, som han også går i skole med. De mødes og leger på livet løs dernede. Da han var lille, var det noget med at gå til forælder/ barn-gymnastik og trille til klassiske barselsaktiviteter som babysalmesang, babymassage, babybio. Mads har tit haft ham med i svømmehallen, afsluttet med det rituelle indtag af nuggets på McDonalds, så stemningen var altid god, når de kom hjem."

Hvad elsker du ved at bo i byen?

"Jeg elsker det hele: Energien på gaden, at vi har vores venner tæt på, min lillesøster lige på Nørrebro, diversiteten og mangfoldigheden, at Holger ser, at verden er fuld af farver, og at vi alle sammen er forskellige."

Hvad savner du?

"Italienske kaffepriser! Og vores egen lille græsplæne. Bare et redskabsskur, en hybenbusk og en lille græsplet – som vi håber at få i en kolonihave en dag, inden alt for længe."

LÆS OGSÅ: Kollektivet: ”Jeg troede, vi ville skændes meget mere, end vi gør”

Overvejer I nogensinde at flytte ud?

"Jeg kan sagtens fantasere om alt muligt – et hus ved vandet i Ishøj, hvor jeg arbejder, på Møn eller Bornholm. Der lander en særlig ro i mig, når jeg kan strække øjnene og se hav. Det er jeg vokset op med, og det gør Søerne ikke helt for mig. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke ville trives i den fantasi eller illusion i længden.

Både Mads og jeg er for rastløse til rigtig at kunne finde fred i at være et sted, hvor tempoet er et andet. Vi bruger byen og alt, hvad den har at tilbyde hver dag. Det er livskvalitet for os. Vennefamilien og det kulturliv, som vi både dyrker og elsker, det er her. Og nu er det København, der er Holgers hjemby – han vokser op her og hører til her, og det gør vi også."

Hvad ser du som den største fordel for dit bybarn?

"At han får en nysgerrighed over for alle de andre københavnere og en tillid til, at de selvfølgelig vil ham det godt. Vores kioskmand Charlie er på fornavn med Holger og tror konsekvent, han er en pige, når han næsten hver dag forærer ham slik. De hyggesludrer og har fået en god hverdagsdynamik. Her er plads til, at Holger kan være lige præcis, som han er."