Familieekspert: Børn skal ikke have lommepenge for at bære deres tallerken ud af bordet

Familieekspert: Børn skal ikke have lommepenge for at bære deres tallerken ud af bordet

Det er fristende at købe tyggegummi for alle sine lommepenge. Men mange børn kommer på andre tanker, når de først finder ud af, at der med lidt mådehold kan blive råd til et løbehjul næste måned. Vi klæder dig på til at snakke penge og økonomi med dine børn.

Lommepenge er gode for rigtig mange ting, og faktisk er de ofte første skridt i den rigtige retning, hvis du vil lære dit barn værdien af penge, men også lægge de første fornuftige økonomiske grundsten. Allerede inden ungerne når skolealderen, er det en god idé at snakke om penge, forklarer familievejleder Lola Jensen.

”Fra dit barn er omkring fire år, kan I sammen sætte jer ned og tælle pengene i sparegrisen. Det er en god måde at introducere penge for de små børn på, da det er konkret for dem, at når barnet har fire flotte 20’ere i sparegrisen, er der snart penge til den nye brandbil,” siger hun

Børn lærer nemmest, hvis de har noget konkret at forholde sig til, fortæller de to psykologer, Heidi Agerkvist og Birgit Bruun, der begge har speciale i børn og forældre. I Agerkvists optik er det at give lommepenge et godt sted at starte børns økonomiske rejse, men også en måde at illustrere, at der er begrænsede midler at købe vingummi for nede i sportshallen, siger Birgit Bruun.

Lommepenge lægger altså grundstenene for et sundt og realistisk syn på økonomien, men hvordan og hvor mange lommepenge skal du give?

Belønning for huslige pligter?

En måde at give lommepenge på er ved at knytte pengene op på pligter i hjemmet. Hvis du siger, at dit barn skal gå ud med skraldet, dække bord og støvsuge for at få sine ugentlige 20 kroner, lærer barnet, at det skal yde noget for at kunne indkassere lommepenge uge efter uge, forklarer Heidi Agerkvist.

”Det er jo godt, men her kan ulempen være, at børn så udvikler en ’nå, men hvad får jeg så for at rydde op på værelset-mekanisme. En anden måde er at sige, at der er en række pligter, som intet har med lommepenge at gøre, men skal udføres, fordi man er en del af en familie, hvor alle hjælper hinanden og har et ansvar. Hver uge får du så bare en lille portion penge, og så er det op til dig selv at forvalte dem.”

Står det til Lola Jensen og Birgit Bruun, skal det heller ikke være pligterne, der driver lommepengene. Men du kan godt sige til dit barn, at han kan tjene 20 kroner ekstra ved at slå græs, vaske bil eller støvsuge. "Altså ting, der ikke indebærer, at barnet selv bærer sin tallerken ud efter aftensmaden, for det skal barnet gøre for at hjælpe til i familien,” fortæller Lola Jensen.

Faktisk er det helt essentielt at inddrage børnene i de huslige pligter, for det får dem til at føle sig som en del af familiefællesskabet.
 
”Mange børn leder efter indhold i deres liv og vil gerne føle, de er noget værd. Selvom de måske ikke gider at tømme opvaskeren eller bære deres vasketøj ned i vaskerummet, er det en måde at få dem til at føle sig som en vigtig, nødvendig del af familien. Dét er vigtigt at italesætte, og det kan du faktisk allerede gøre, fra børnene begynder at tale. Fortæl dem, det er dejligt, at I hjælpes ad, at I alle har opgaver, og at I alle er uundværlige i familien,” siger Birgit Bruun.

Mådehold er en dyd

Børn skal lære, at de ikke bare kan få og få, ellers vokser de op med et forskruet forhold til penge og ender måske med at optage dyre kviklån for at kunne tilfredsstille deres forbrugstrang, siger Birgit Bruun. Det er vigtigt at blive bekendt med mådehold og behovsudsættelse fra en tidlig alder – også selvom du egentlig har råd til at give dit barn, lige hvad han peger på. Det er Lola Jensen enig i.

”Det er naturligvis din opgave at være økonomisk konsulent for dit barn. Præsenter dit barn for den mulighed, at han jo også kan spare 50 af de 200 kr. op, så der i næste måned er råd til den der ekstra mikrofon til karaokeanlægget, han har ønsket sig så længe. Når barnet så har sparet nok sammen, får det følelsen af at have lykkedes med deres lommepengeprojekt, hvilket vil sætte sig i dem gennem hele livet, de lærer enormt meget om mådeholdenhed fra hele processen samt om penges værdi ude i verden,” siger familievejlederen.

Som dit barns økonomiske konsulent skal du tage nogle gode snakke med barnet om penges og tings værd. Men det gælder også om at give slip og lade barnet bruge sine penge, som han vil – naturligvis inden for en vis grænse.

”Du skal være der for at tale med dit barn om, hvor mange ugers lommepenge det svarer til, hvis barnet gerne vil købe et nyt løbehjul. Så kan du vælge at sætte det op således: ’Enten kan du spare op i tre uger, eller også kan du købe 50 slikkepinde nu og her. Det svarer til det samme rent pengemæssigt’. Kan barnet så slet ikke modstå de 50 slikkepinde, så må det være sådan. Det er en læring, som barnet bliver klogere af,” slutter Heidi Agerkvist.

Hvor mange lommepenge hvornår?

5-7 år

Det er godt at begynde på lommepengene, når børnene når skolealderen. Der har deres hjerne nået et abstraktionsniveau, der gør, at de kan begynde at rumme at få og tage ansvar over egne penge. Børn i denne alder kan med fordel få lommepenge én gang om ugen, for i barnets liv er en uge på dette tidspunkt nemlig lang tid.

I denne alder er det kun i småtingsafdelingen, de skal have udbetalt i lommepenge. Her er 20 kroner rigeligt, for de har endnu ikke de store behov, og måske skal de bare bruge lommepengene på fredagsslikket hver uge – eller noget, der svarer til dét scenarie.

7-9 år

Når børn er 7-9 år, kan du godt give dem lidt flere lommepenge. Barnet kan i denne alder også godt begynde at forstå, at der nødvendigvis ikke kommer lommepenge hver uge, men måske kun hver 14. dag. Det er en sund øvelse i at tænke sig om, så man ikke brænder alle penge af på de første par dage, for så er 14 dage rigtig lang tid.

I denne alder kan de også begynde at få deres eget betalingskort. Det er fint at lære dem om det digitale aspekt af forbrug ved at sige, at når de går til sport og skal have en sodavand efter træning, kan de gå hen og bruge det betalingskort, som mor finder frem fra sin taske. I så fald kan du sige følgende: ”Nu vælger du en sodavand, så kører du kortet igennem maskinen, og så bliver der trukket det fra kortet, som sodavanden koster. Når det er gjort, er der 10 kroner mindre på dit kort, end der var, inden du købte sodavanden”. Det er en måde at øve sig i at bruge penge uden kontanter, men mor og far er stadig med på sidelinjen.

10-12 år

Når børn bliver over 10 år, kan I godt begynde at give barnet mere ansvar for, at pengene slår til. Derfor kan det være en god lektie for barnet kun at få lommepenge én gang om måneden. Det er også i denne periode, at nogle børn begynder at gå lidt mere op i at få en ny bluse i ny og næ, og det er jo ikke, fordi lommepengene skal dække det basale tøjforbrug – nye støvler eller en ny vinterjakke – men vil barnet gerne have noget nyt, kan lommepenge bruges til denne ekstra luksus. Derfor kan det også være, at I skal give 150 kroner den ene gang om måneden. Men det skal så også dække alt.

I denne alder har barnet så højt et abstraktionsniveau, at det godt kan forholde sig til, at pengene står på en konto. Derfor kan du også give barnet sit eget betalingskort, hvor det ikke kan trække over, så det lærer, at en gang om måneden kommer der lommepenge ind på kortet, men det ændrer ikke på, at når barnet bruger de 150 kroner, er der ikke flere penge at komme efter.

Kilde: Birgit Bruun, psykolog med speciale i børn og familier

Pengeskyen-logo.png

 

https://www.alt.dk/preview/e451dd43-a89f-4d31-b080-6ed162ce8b41