Hurtig fødsel
Foto: Privat Far nåede hjem i tide til den sidste del af fødslen.

Far nåede lige akkurat fødslen

Min termin var sat til den 23. februar. Jeg havde den mest elendige graviditet og regnede med den værst tænkelige fødsel med alverdens smertestillende. Men det skulle vise sig at gå helt anderledes.

Emils far skulle med sit arbejde på øvelse i Norge en måneds tid inden fødslen. I tilfælde af, at den lille ny skulle komme før end forventet, havde jeg sørget for at skrive hans søster på som fødselshjælper, hvis han ikke var hjemme. Der blev grint lidt af mig, for hvad var oddsene for, at det skulle ske fem uger før tid? Men minsandten om ikke det gjorde.

Skynd dig hjem, far!

Jeg var alene hjemme en hel uge, men lige den dag, hvor Emil havde tænkt sig at komme, havde jeg besøg af min

Faktaboks

NAVN: Louise

ALDER: 28 år

STATUS: Kæreste med Morten

BOPÆL: Ilskov

VÆGT UNDER GRAVIDITETEN: Jeg tog 20 kg på.

HVOR LÆNGE HAVDE DU VEER? Seks timer.

HVOR LÆNGE AMMEDE DU? De første fire måneder

  bedste veninde. Få  timer efter, at vi gik i seng, gik vandet. Jeg satte mig ud på toilettet, mens jeg i panik ringede til fødegangen og spurgte, om det nu kunne være rigtigt? De mente, at den var god nok, så jeg måtte ringe til Norge for at fortælle ‘nyheden’.

Vi havde aftalt, at jeg kun skulle ringe, hvis fødslen gik igang. Men igen, hvad var oddsene for det? Morten sagde meget kortfattet “jeg
kommer med det samme,” og vi havde jo god tid, for vandet var kun lige gået, og sådan en fødsel kan tage mange timer.

Jeg blev bedt om at komme ind på fødegangen og tage en taske med. Men var det nu nødvendigt? Jeg blev jo garanteret sendt hjem igen, tænkte jeg. Helt fattet kørte jeg selv bilen derind.
Morten sendte besked om, at han var på vej med en kollega til nærmeste lufthavn. Vi havde stadig god tid, var vi overbeviste om. Vandet gik klokken halv fire om morgenen, og klokken lidt i fem var jeg på fødegangen. Klokken seks fik jeg den første ve. Morten meddelte, at han landede i Billund klokken halv ti og kunne være her halv elleve.

Vi tænkte, at det nåede vi fint, for hvor stærkt kunne det lige gå med de veer

Den hjemvendte soldat

Jordemoren var utrolig sød, og der var en helt igennem perfekt stemning på stuen. Min veninde og min fødselshjælper, Mads, som er lægestuderende, skiftedes til at holde i hånd eller lægge en kold klud på min pande. De måtte jo tage over, når nu far ikke kunne være med.Jeg elsker at planlægge og have styr på tingene, men jeg havde ikke rigtig haft tid til at forberede mig på alverdens smerter eller fødslens forløb. Og godt det samme. Veerne tog til i styrke, og jeg glemte mere eller mindre, at der var en far i det her forløb.Jordemoren sagde,at vi måtte holde lidt igen med det vestimulerende drop, så Morten kunne nå hjem. Men da klokken nærmede sig halv elleve, fik jeg presseveer. Så var der ikke mere at vente på, Emil ville ud

Presseveer i en time

I næsten en time havde jeg presseveer, og jeg fik besked på, at nu skulle der snart til at ske noget. Jeg var fuldstændig ligeglad med alt og ville bare have det overstået!

Da klokken var halv tolv, gik døren til fødestuen op, og ind kom Morten i sin militæruniform og tog mig i hånden. Hovedet var på vej ud, og 10 minutter efter, kom Emil til verden.

Det eneste jeg hørte, var Morten, som hviskede i mit øre “det blev en dreng skat, det blev en dreng.”

På stuen var min bedste veninde, min svigerinde og min hjælper Mads, ud over jordemor og sygeplejerske. Og Morten nåede det lige før Emils ankomst. Til trods for, at han ankom lidt før tid, gik det helt fint. I dag er han en stor velskabt dreng på otte måneder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel og Gravid