"Jeg klarer ikke sommerferien med min mands børn"

Jeg er gift med en mand, der i forvejen er far til en datter på 15 og en søn på 12. Vi har sammen en søn på tre år.

I starten havde vi min kærestes børn boende her fire dage hver 14. dag, det blev senere lavet om til, at de skulle være her 50/50. Deres mor har fået ny kæreste og er nu flyttet langt fra børnenes skole og venner.

Indrømmet, havde jeg vidst, hvor hårdt det er at leve sammen med to teenagebørn, der ikke er mine egne, så var jeg ikke gået med til, at de skulle være her så tit. Ud over den uge, de er her, så kommer de også ofte dumpende, når de er hos deres mor og undskylder det med, at de har glemt noget for så at blive hængende.

Nu står sommerferien for døren, og det er den, der har skabt et stort problem. Sidste år tilbragte vi 10 dages ferie sammen i et sommerhus på Bornholm. Ja, det regnede, men min mands børn ødelagde ganske enkelt ferien, de var sure og brokkede sig konstant, uden at deres far greb ind.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Min søster og svoger svigtede deres datter

Da vi tog hjem, lovede jeg mig selv, at det her gjorde jeg ikke igen. Jeg har også vores egen søn at tænke på, og han blev påvirket af mit humør. Derfor aftalte min mand og jeg, at vi i år ville tage på en uges ferie sydpå, bare os tre.

Nu har børnenes mor meddelt, at hun i år ikke tager på ferie med børnene, fordi hun skal 14 dage sydpå med sin nye kæreste. Hun har også sagt til min mand, at vi „skylder børnene en ordentlig ferie“.

Måske derfor er han forhippet på, at vi igen skal gøre noget sammen. Vi har ikke råd til at rejse sydpå fem mennesker. Det er lige præcis det her, jeg ikke magter. Jeg længes efter, at vores lille familie kan lave noget sammen uden hans børn. Har du et råd?

N.N.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min kærestes søn driver alle til vanvid

Vibekes svar

Det er hårdt at være en del af en sammenbragt familie, jeg ved det, for jeg har været det i nu snart 10 år. Det kan også være både sjovt og ret berigende, men det kræver, at de voksne tager førertrøjen på og sætter kursen.

I en sammenbragt familie er er der så mange behov, der skal dækkes, at man aldrig kan få det præcis, som man vil have det. Man skal hele tiden tænke på, at der er andres behov at tage hensyn til. Først når man erkender det, kan tingene flaske sig så nogenlunde. Derfor er mit råd til dig, at du starter med at se din familie som en enhed bestående af dig, din mand, jeres søn og ikke mindst hans børn. Når du vælger en mand, der i forvejen har børn, så vælger du også hans børn, og så har du også et ansvar for at varetage deres behov. I dit tilfælde lader det ovenikøbet til, at din mands børn lige nu har ekstra meget brug for omsorg:

At deres mor flytter væk fra deres nærområde pga. en kæreste, at hun rejser sydpå i 14 dage med ham og lader sine børn tilbage, lugter af, at det ikke er dem, hun har i fokus. Når de så dukker op hjemme hos jer i tide og utide, er det et tegn på, at de føler sig tryggere hos jer.

Derfor: Få fokus væk fra dig selv og hen på din mand og hans børn. Din mand har nok at se til, hvis du elsker ham og vil jeres forhold, så hold op med at opføre dig som endnu et krævende og urimeligt barn, hvis behov han også skal dække.

LÆS OGSÅ: Jeg orkede ikke længere at være den perfekte stedmor

Sæt jer alle sammen ned og tal om tingene helt lavpraktisk. Hvad stiller i op med den ferie? Hvad vil I? Hvordan sørger I alle for, at I får en god ferie? Hans børn vil føle sig inde i varmen, hvis I inddrager dem, det vil gøre dem roligere og gladere.

Efter skoleferien kan du og din mand og jeres lille søn så tage på den tur sydpå. Det kan du så gå og glæde dig til, mens du meget aktivt arbejder på, at du og din sammenbragte familie får en god sommerferie sammen.