Familieterapeut Fie Hørby: Derfor er skolestart et STORT skift for dit barn
For mange børn – og forældre – er vejen fra børnehave til skolestart et nyt og kæmpestort skift i livet. Men hvordan forbereder du barnet bedst og sikrer, at det bliver en tryg overgang? Det vigtigste er den følelsesmæssige støtte fra forældrenes side, så kommer bogstaverne og koncentrationen i anden række, forklarer familieterapeut Fie Hørby.
Måske er du som mor eller far bekymret for, hvordan det hele skal gå. Og du vil gerne forberede junior bedst muligt på det store skift.
I podcasten Børnepsyk på Talk Town dykker familieterapeut Fie Hørby sammen med chefredaktør for Vores Børn, Mette Hovmand-Stilling, ned i tiden før, under og umiddelbart efter skolestart. For det er der mange forældre, som bekymrer sig om. Og den bekymring er ifølge Fie Hørby helt reel, for det er et stort skift for barnet at bevæge sig fra at gå i børnehave til at gå i skole.
LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mine børn startede i skole
”Selvfølgelig er børn forskellige og kaster sig ud i sådan nogle skift på forskellige måder, men det er rigtig godt som forældre at have for øje, at den her skolestart er et stort skift for barnet. Det er ukendt land, som kan gøre børnene enormt stressede, fordi alt det ukendte ikke føles trygt endnu,” siger hun.
”Derfor er det også vigtigt, at I giver jer tid som familie til at rumme det store skift. Lad være at lave for mange aftaler, og vær opmærksom på, at barnet ’kan gå tilbage’ i sin udvikling og fx begynde at tisse i sengen. Det er helt normalt,” siger Fie Hørby.
Ifølge familieterapeuten kan vi opleve som forældre, at vores børn har brug for meget af vores opmærksomhed, støtte og omsorg i perioden omkring skolestart.
5 gode råd til en god skolestart
- Undlad at tale for meget om skolestarten.
Lad dit barn være, hvor det er lige nu. For meget snak om en fremtid, som barnet ikke kender til, kan gøre det uroligt. Mød barnet, hvor det er, og hvis det selv bringer emnet på bane, kan vi tale med det ud fra dets egen vinkel. - Vid, at det er et stort skridt at starte i skole, så mange følelser kan melde sig.
Barnets robusthed støttes ved, at vi kan møde det i dets følelser uden at ville undertrykke dem eller tale dem fra dem fx: ”Hold nu op med det piveri, der er ingen, der gider lege med en, der piver sådan og slet ikke i skolen” og ”Det skal du ikke være bange for, du skal nok klare det.” I stedet skal vi møde barnet anerkendende og fx sige: "Er det hele lidt for meget lige nu? Kom her" (giv et kram, hvis barnet vil), eller "Lad mig høre, hvad du er bange for? Kan jeg hjælpe dig med noget?" - Forbered dig på, at dit barns tilvænning til skolelivet kan tage tid.
Det vil sige, at efteråret og vinteren kan være præget af, at dit barn regredierer lidt ved at være mere sårbar hjemme. Det kan fx bryde lettere sammen over ting, det ikke plejer at reagere så stærkt på. Det kan have mindre mod på nye udfordringer, som fx at sove hos nye venner eller være væk hjemmefra, da det bruger al modet i skolen. Dit barn har brug for mere opladning hjemme i trygge og vante omgivelser. Det er derfor også en god ide at have færre planer i weekenderne, så barnet får mulighed for at lade op og bearbejde alle indtrykkene, så det er klar til næste uge igen. - Lyt nærværende til dit barn og hold voksenmeningerne tilbage.
Skolelivet byder på mange regler og strukturer, som dit barn skal forholde sig til og holde styr på, så det har brug for at kunne tale uden at blive belært om, hvad der er rigtigt og forkert. På samme måde, som når vi selv kommer hjem fra arbejde, så har vi mest brug for at blive lyttet empatisk og nærværende til, så ændrer vores perspektiver sig ofte helt af sig selv. - Støt dit barns venskaber ved legeaftaler, så snart dit barn er klart.
Vi støtter samtidig også fælleskabet i klassen og deres indbyrdes relationer ved ikke at tale dårligt om de andre børn og deres forældre, da vores børn overtager vores ord og holdninger og bringer dem ind i klassen, og det er vigtigt for barnet at føle sig fri til at danne relationer med alle i klassen samt have et sprog med hjemmefra, som støtter sammenhængskraften og trygheden i klassen.
Kilde: Familieterapeut Fie Hørby
Snak med børnehavepædagogerne
Du kan selv gøre meget for at forberede dit barn på skolestart. I tiden op til kan du med fordel snakke med børnehavepædagogerne om, hvordan I gør barnet bedst klar – og hvor I eventuelt lige skal træne lidt derhjemme. Har dit barn en fin interaktion med de andre børn i børnehaven? Kan det regulere sig følelsesmæssigt, hvis det er i konflikt og bliver ked af det? Kan dit barn koncentrere sig og sidde stille længere tid ad gangen?
Ofte falder den slags snakke nogle måneder før skolestarten, og børn udvikler sig meget på få måneder i den alder, så selvom dit barn måske har svært ved at regulere sig eller sidde stille, kan meget ændre sig med den rette støtte fra de voksnes side.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar
Træn bogstaverne
Men ét er de emotionelle ting omkring barnet, når det skal til at begynde i skole. Noget andet er det praktiske – for hvad kan vi gøre her for at træne barnet til at begynde i skole? Her har familieterapeuten også gode råd at hente.
”Der er ingen tvivl om, at det kan være rart for et barn at kende bogstaverne, når det starter i skole. Det giver dem noget selvtillid. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke presser dem til at sidde og træne bogstaver, for så får de en oplevelse af, at det ikke er sjovt at lære, og det kan give modstand på at skulle starte i skole. Leg bogstaverne ind ved at synge og tegne og stoppe, når barnet ikke længere vil,” siger Fie Hørby.
For når barnet måske kan et bogstav eller to, så kan det i stedet bruge energien på at tilpasse sig alle de nye regler i skolen og lære at relatere sig socialt.
”Eller bare at sidde stille, det kræver også en frygtelige masse energi af børnene, som hele tiden skal regulere sig på stolen, når de kan mærke på pulsen, de egentlig hellere vil noget andet,” siger hun.
Så at lære vores små pus nogle ting på forhånd er godt. Det er bare vigtigt, vi ikke gør det på en måde, så det at skulle starte i skole allerede bliver et pres for børnene, forklarer Fie Hørby.
”Det bliver det for eksempel, når du som forælder siger: ”Du skal altså lære at binde dine sko nu, for ellers kan du ikke komme i skolen – der er ingen pædagoger til at gøre det for dig. Og så må du gå et år mere i børnehave,” siger hun.
”Alt det er enormt ubehageligt og gør faktisk barnet usikker på, om det kan starte i skole og bliver tvivlende på sig selv. Og jo mere tvivlende, det bliver, jo sværere bliver det for barnet at gøre det rigtige. Og det er ikke en god start,” siger Fie Hørby.
Læring gennem leg
Derfor kan du som forældre hjælpe barnet ved at holde din viden for dig selv samtidig med, at du støtter dit barn i læringen løbende – for børn lærer faktisk bedst ting ved at lege det ind.
”Så prøv bare at sige helt naturligt: Nu prøver vi lige at binde dine snørebånd, og prøv nu at se – nu kan du! På den måde tager vi som forældre også ansvaret for, at barnet når at lære visse ting inden skolestart, uden det bliver en for tung opgave,” siger Fie Hørby.
”Og ellers er det heldigt, at der findes en masse gode velcrosko, som man kan gribe til, hvis man ikke når det inden skolestart,” siger hun.
Du kan helt gratis lytte til anden sæson af podcastserien ’Børnepsyk’ på Talk Town, Spotify eller iTunes, som gennem 10 episoder kommer rundt om emner som søvn, stress og venskaber blandt børn.
Om eksperten
Fie Hørby er uddannet psyko- og familieterapeut. Hun er medindehaver af Black bird Institute, som uddanner forældre og fagfolk i relationskompetence, familierådgivning og familieterapi. Hun er derudover forfatter til bestselleren 'Drop Opdragelsen!' og 'Om Teenagere – for forældre'.
Privat er hun gift med Thomas Andersson og mor til Rumle, Liv og Isak.
