Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Baby på mors bryst
Foto: Getty Images, Trine Bukh og Ida Schmidt Henriette fik en fødselsdepression i 2012 og fik hjælp af sin sundhedsplejerske.

Fødselsdepression: Da Ingvild kom op til mig, følte jeg slet ikke, at hun var mit barn

Henriette havde ikke forventet, at det ville blive så hårdt at blive mor for anden gang. Hun havde jo prøvet det hele før.

En dag da Henriettes datter Ingvild er et år gammel, ser Henriette på hende og tænker: ”Det her er mit barn, og jeg elsker hende.”

Det er første gang, den tanke står så konkret for hende. Første gang, hun kan tage Ingvild til sig uden forbehold.

Henriette havde ellers ikke forventet, at det ville være svært at blive mor anden gang. Hun og hendes mand havde jo prøvet det før. Allerede fra start er det dog, som om hun ikke rigtig ”lander” i graviditeten.

– Jeg havde svært ved at blive gravid første gang, og da det gik hurtigt anden gang, var det, som om jeg slet ikke var forberedt, fortæller Henriette.

– Jeg følte mig bagud i forhold til min krop. Jeg kunne ikke hvile i min krop, og det samme oplevede jeg under fødslen. Da Ingvild kom op til mig, følte jeg slet ikke, at hun var mit barn.

FORBUDTE TANKER

Henriette regner dog med, at den "forkerte" følelse går over af sig selv. Det gør den ikke. Alt føles tungt og besværligt, Ingvild vil konstant ammes og have kropskontakt, og Henriette føler sig omklamret.

– Jeg tog mig af hende, som jeg skulle, men følte mig ikke glad. Jeg følte ikke, at vi hørte sammen, husker hun.

– Jeg havde konstant dårlig samvittighed og var bange for, at vores relation ville blive skadet af den dårlige tilknytning. Der er dage, hvor Henriette ikke kommer ud af huset, fordi alt føles svært, og hun oplever tanker og følelser, der selv i dag kan være svære at indrømme.

– En dag hvor hun ville ammes hele tiden, syntes jeg, hun var helt forfærdelig. Jeg havde bare lyst til at putte hende i en kasse og sætte hende ud i skuret, indtil min mand kom hjem, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression: Jeg frygtede, de ville tage mit barn fra mig, hvis jeg sagde noget

FARESIGNALER

Et par måneder inde i Henriettes barsel kommer sundhedsplejersken på besøg og fornemmer situationen. Henriette skal udfylde et skema, som bruges som pejlemærke for, hvordan en nybagt mor har det. Her slår hendes svar ud på flere parametre.

– Det hjalp mig vildt meget til at få sat ord på, hvordan jeg havde det, forklarer hun. – Det gjorde det også nemmere for mig at gå til lægen og få en henvisning til psykolog, og jeg kom i en samtalegruppe, hvor jeg kunne se nogle andre mødre i øjnene, og vi kunne indrømme, at det hele ikke var sådan, som vi havde troet, det ville være.

I det hele taget nævner Henriette opbakningen fra omgivelserne som den afgørende faktor for, at hun fik det bedre.

– Min mand og jeg havde en stor åbenhed, og han var også med til den opfølgende samtale hos sundhedsplejersken, og samtidig oplevede jeg en stor åbenhed i min mødregruppe, siger Henriette, som på intet tidspunkt fik negative kommentarer fra andre mennesker.

Angsten for ikke at være en god mor var udelukkende i hende selv.

Det endelige vendepunkt kommer, da Henriettes mand efter ni måneder overtager barslen, hvilket fra starten har været planlagt.

– Det gjorde en stor forskel, at min mand overtog. Jeg kunne komme ud af symbiosen med Ingvild, og vi prioriterede, at jeg tog til rytmik med den store og kunne lave nogle andre ting, fortæller hun.

– I dag er vi et helt andet sted. I dag er det naturligt for mig, at Ingvild er en del af mit liv. Selvfølgelig skal hun være det.

Henriette Terkelsen, 32 år

Kommunikationsansvarlig og mor til Vile, 7 år, og Ingvild, 5 år. Fik en fødselsdepression i 2012 og fik hjælp af sin sundhedsplejerske.

Jordemoren om fødselsdepression

Lene Mollerup er jordemor og har de seneste 25 år arbejdet på at øge fokus på fødselsdepressioner.

”Min egen mor havde en fødselsdepression, da hun fødte mig, og hun fortalte, hvor skamfuldt det var dengang. Hun gemte sig under dynen og græd hver dag. Dengang var det noget, man måtte klare inden for familien, og samme indstilling gjaldt langt op i 1970’erne. Da jeg var chefjordemor på Frederiksberg Hospital, var det ofte mig, der svarede telefonen. Her oplevede jeg, at kvinder ringede grædende og havde brug for at tale med deres jordemor, men det kunne være svært for jordemødrene at finde plads og tid. Det gik op for mig, at der var et behov, og jeg begyndte at tage mig af de kvinder, og senere udvidede vi med en konsultation for dem. På det tidspunkt var fødselsdepression ikke et fokusområde, men vi samlede et tværfagligt team, og her begyndte arbejdet med at screene for fødselsdepressioner. Ofte er der en stor gevinst ved at opdage symptomerne allerede i graviditeten, for så kan vi yde tidlig støtte til kvinden.”

Fakta om fødselsdepressioner

  1. Cirka seks procent af alle fødende kvinder i Danmark får en fødselsdepression. Tallet kan dog være langt højere, da mange ikke søger hjælp, fordi de skammer sig.
  2. En fødselsdepression kan blive udløst af et fald i hormonerne efter fødslen, men også af et sammenfald af sårbare livssituationer. Fysisk udmattelse og træthed efter fødslen gør situationen ekstra sårbar.

Almindelige symptomer:

  • vedvarende nedtrykthed
  • svær træthed
  • frygt for at skade barnet
  • søvnforstyrrelser
  • gråd
  • selvmordstanker
  • hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • nedsat appetit

Symptomerne viser sig ofte inden for de første seks uger efter fødslen.

Mænd og fødselsdepression

Ifølge en dansk undersøgelse får også en del nybagte fædre en fødselsdepression. Mange kender ikke symptomerne og søger ikke hjælp.

Symptomer:

  • vredesudbrud
  • lav stresstærskel
  • tilbagetrækning fra relationer
  • arbejdsnarkomani
  • misbrug (alkohol og lign.)

Kilder: sundhed.dk og psykiatrifonden.dk

Gode råd til de pårørende

  • Undlad at komme med gode råd – tilbyd i stedet konkret hjælp.
  • Aflast med husligt arbejde og babysitting.
  • Accepter, at hun i en periode ikke er selskabelig.
  • Lyt. Giv plads til, at hun kan tale om depressionen uden at føle sig fordømt. 
  • Støt hende i at passe behandling hos læge eller psykolog.
  • Husk, at hun bliver rask igen. Følelserne for barnet skal nok komme.
Se, hvad vi ellers skriver om: Fødselsdepression, Depression og Psykologi