Ny undersøgelse: Forældre spiser usundt, når børnene ikke er der
SPONSORERET indhold

Ny undersøgelse: Forældre spiser usundt, når børnene ikke er der

Danske forældre med hjemmeboende børn opfordrer troligt til at spise både agurker og gulerødder i hverdagen. Men så snart børnene er lagt i seng, bliver de søde sager fundet frem fra skabet. Det viser en ny undersøgelse.

Af: Katrine Memborg Foto: Getty Images
18. jan. 2019 | Børn | Vores Børn

Vi kender det nok alle sammen. Vi prædiker mere eller mindre sunde og ord og tanker til vores afkom hver eneste dag, for det ER jo vigtigt at indtage grøntsager og andre sunde sager. Men der sker altså noget hos de fleste forældre, når ungerne er lagt i seng. Så er det som om, skabet med de søde sager lokker mere end den sunde fornuft. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for Sæson blandt 500 forældre med hjemmeboende børn.

- Det er positivt, at forældre netop spiser sundest, når de er sammen med deres børn og er gode forbilleder. Det er nemlig vores klare erfaring, at gode vaner smitter af på børnene, siger Katri Franck Justesen fra Sæson.

Slik over grøntsager hos mor og far

De fleste børn spiser ikke efter aftensmad, mens hver tredje får lidt frugt og grønt før sengetid, og mindre end hver femte barn får søde sager, fortæller undersøgelsen. Værre ser det dog ud hos forældre, hvor 40 procent af danske forældre spiser søde sager, når børnene er lagt i seng. De svarer samtidig, at de selv spiser sundere, når de er sammen med deres børn, end når børnene ikke kigger med.

Det kan være rigtigt svært at ændre vaner, og jeg kan godt forstå, forældrene sidst på sagen gerne vil booste blodsukkeret, men der er andre måder end at overgive sig til slikskålen og chokoladepladen. Frugt vil have samme effekt og kan nemt piftes op med lidt kanel eller andre smagsgivere, og så kan grøntsager med en lækker dip fint erstatte chipsskålen, siger Katri Franck Justesen.

Er det også en tendens, I kender hjemme hos jer? 

Anbefalet til dig