Underholdning
SPONSORERET indhold

Børnebogsforfatteren: “I børns verden kan alting ske”

Mød børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson, der bl.a. står bag Vitello-bøgerne, og læs, hvorfor han elsker sit job – og børn!

Af:: Eline holm, Vores Børn PLUS, nr. 7 2013
29. aug. 2013 | Børn | Vores Børn

Tilfælde

Jeg var omkring 20 år og levede af at tegne til aviser og fagblade i nogle år. Så opdagede jeg børnebøger. Der var altid flotte tegninger i og ikke så meget tekst. ‘Det kan jeg da godt finde ud af’ tænkte jeg.

Jeg kendte ingen børn, så jeg skrev bare, hvad jeg syntes var sjovt og spændende, og sendte det ind til et forlag. De ville gerne have det, og pludselig havde jeg udgivet min første børnebog, Hvem vover at vække guderne?. Jeg var lidt et søndagsbarn – jeg prøvede bare, og så gik det.

Undren

Jeg bliver aldrig træt af at tale med børn. Deres univers er fascinerende, fordi verden ikke er færdig. De har en indbygget undren over, hvorfor tingene er, som de er. Vi voksne lægger ikke mærke til det længere, fordi vi har så travlt med bare at overleve. Jeg tænkte over det, engang jeg rejste til Bali med min familie. Lynhurtigt fandt vi ud af, hvor der var et godt sted at bo og et godt sted at spise morgenmad. Vi opbyggede en hverdag.

Det er det, vi voksne gør, for det er angstprovokerende at stille det store spørgsmål: Hvorfor lever vi egentlig, som vi gør? Det tænker børn helt naturligt over hele tiden, fordi alt er nyt for dem. Derfor tager mine bøger tit udgangspunkt i, at der sker noget uventet, så hverdagen, som vi kender den, bliver vendt på hovedet.

LÆS OGSÅ: Tv-værten: Derfor elsker jeg mit job

Jeg får for eksempel et billede inde i hovedet af sygeplejersken, der står med en lille bylt i armene, og siger til forældrene ‘det blev en abe’. Eller en dreng, der brændende ønsker sig en lillebror at bestemme over. Hans mor bliver gravid, og ud kommer en storesøster, der hundser rundt med ham.

Mening

Jeg føler, at mit arbejde giver mest mening, når jeg oplever, at mine bøger har et liv ud over det, jeg sidder og skriver i kælderen. Når jeg får breve fra en hel skoleklasse, som har digtet deres egne Vitello-historier.

Noget, der gjorde stort indtryk på mig, var engang, da jeg fik et brev fra en bedemand, som brugte min bog Så blev farfar et spøgelse, når der kom et barn ind med kun en forælder tilbage. Hun brugte den til at få en samtale i gang om, at selv om et menneske er dødt, så lever det stadig videre gennem dem, der er tilbage.

LÆS OGSÅ: 10 bøger du skal læse højt for dit barn

Hun havde slidt sin bog op, og den var udsolgt fra forlaget, så hun ville høre, om jeg kunne sende hende et eksemplar. Det var rørende for mig. Ikke fordi min bog var livsændrende, men den betød noget for det øjeblik mellem en voksen og et barn.

Glæde

Selv om jeg har skrevet over hundrede børnebøger, har jeg endnu ikke knækket koden til, hvad børn synes er sjovt. Jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad jeg selv mener er en god historie. For begrebet ‘børn’ findes ikke – de er en masse individer, som alle sammen kan lide noget forskelligt.

Jeg bliver så glad, når jeg indimellem rammer plet og hører fra familier, som har siddet og grinet af en af mine lydbøger hele vejen ned gennem Europa. Humor er noget, man har sammen. Så føler jeg, at jeg er med til at skabe glæde i verden.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn til en læsehest