Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Forskningsprojekt: Sådan kan tablets stimulere børns leg og fantasi

Teknologi og tablets bliver ofte gjort til syndebuk i forbindelse med børns læring og fantasi. Et dansk forskningsprojekt peger dog på, at teknologien både kan stimulere børns fantasi og deres fysisk aktive leg sammen, hvis den bruges korrekt.

Børn, teknologi og tablets. En kombination, der de senere år har affødt mange meninger og som oftest af den slags, der ytres med skepsis og korslagte arme. Virkeligheden er dog – korslagte arme eller ej – at skærmene spiller en stadig større rolle i vores børns liv. En svensk undersøgelse, som Samsung fik lavet i år, viste, at børn i gennemsnit er fem år gamle, når de ejer deres første tablet.

Men måske er kombinationen af børn og tablets slet ikke så farlig, som den ofte bliver skudt i skoene. I dag er der udviklet et mindre hav af børnevenlige apps, som både kan stimulere børns kreativitet, nysgerrighed og opfindsomhed. Anken fra de korslagte arme kunne så være, at der primært er tale om stillesiddende læring, hvor børnene er inaktive. Imidlertid peger et dansk forskningsprojekt fra 2017 dog på, at tablets, hvis de anvendes korrekt, kan stimulere børnenes leg, fantasi og bevægelse.

Med udgangspunkt i en vuggestue i Vejle satte tre forskere fra Aarhus og Københavns Universitet sig nemlig for at undersøge lige netop dette: Hvordan kan teknologi stimulere børns daglige fysiske leg og læring?

Tabletten som en del af legen

En måde, som forskerne gjorde dette på, var i højere grad at tænke tabletten ind som en del af legen frem for tabletten som selve legen. ’Fang sommerfuglen’ hed en populær leg, som forskerne introducerede vuggestuen for. Via tabletten og en bærbar projektor projicerede pædagogen en film af en sommerfugl op på væggen, ned på gulvet og hen over børnenes tøj. Nu gjaldt det for de små med grin, hvin og masser af bevægelse at fange sommerfuglen. En anden leg var ’buslegen’, som i øvrigt er blevet leget i vuggestuer landet over siden tidernes morgen. En række stole sættes frem på en række med et rat placeret forrest. Men med en tablet og en projektor, der på væggen viste filmen af en bus, der kørte gennem savannen, alt imens pædagogen fortalte børnene i ’bussen’, hvad der foregik, blev børnenes leg, fantasi og kreativitet her understøttet på en måde, der ikke havde været mulig uden tablet.

Til Videnskab.dk skriver en af forskerne bag projektet, at det blot var nogle af de fordele, der var ved at inddrage digitale teknologier i den pædagogiske praksis.

Nyt perspektiv på digital dannelse

Pointen med projektet, skriver forskerne, var at give et andet perspektiv på digital dannelse i forhold til børn. At digital dannelse ikke nødvendigvis betyder, at børnene kan begå sig på sociale medier, men i lige så høj grad, at de kan øve sig i at indgå i relationer med andre børn, finde på lege og være kreative – også med hjælp fra deres tablets.

Kilder: Ungdomsbarometern, Videnskab.dk ’Sådan kan tablets få små børn til at løbe rundt og juble’.

Galaxy Tab S4

Galaxy Tab S4 kommer med den digitale opslagstavle Daily Board, der altid giver nem adgang til fotoalbum, vejr, tid og sted. Med mulighed for 8 forskellige brugerprofiler kan hele familien få glæde af tabletten, mens I slipper for at logge af og på alle mulige tjenester. Tabletten kommer i et smagfuldt design og en AMOLED-skærm, der går næsten helt ud til kanten. Sammen med de 4 højtalere, der er optimeret af AKG og leverer Dolby Atmos-surroundlyd, fremstår serier og film endnu stærkere. Samtidig er det nemt at forbinde tabletten til et Samsung-TV, så I kan spejle tablettens skærm og bruge den som fjernbetjening.