Urolige børn
SPONSORERET indhold

Forstå din distræte søn

Der er så meget, drenge ikke forstår – og det er der faktisk en god grund til! Drenge har sværere ved at koncentrere sig og gøre, som mor siger, fordi deres hjerne modnes langsommere end pigernes.

Af: Rikke Dinnetz Foto: Nimastock
08. jun. 2015 | Børn | Vores Børn

Er du stadig ikke kommet i tøjet, skat?’ siger du for ottende gang, mens din søn sidder på gulvet med jakken halvt på og stirrer desorienteret på dig med sit favoritlegetøj i hånden.

Er du drengemor, og lyder situationen bekendt, så fortvivl ikke. Når børn er omkring fem-seks år, begynder der nemlig at blive markant forskel på drenge og piger.

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

Pigerne er som regel omhyggelige og har relativt let ved at koncentrere sig, mens drengene tit har sværere ved at modtage beskeder – især flere på én gang – og kan virke urolige og ukoncentrerede. Det er helt normalt og har sin naturlige forklaring, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der er forfatter til en række bøger om børns hjerner.

– Det er, fordi drengenes såkaldte ‘pandelapper’ i hjernen ikke udvikles lige så hurtigt som pigernes, forklarer hun.

Drenges hjerner er langsommere

Når børn er i fem-seks-års-alderen, begynder der at komme et stof, der hedder ‘myelin’, til pandelapperne i hjernen. Hjernen er simpelthen ved at modnes, og myelinen gør, at de elektriske impulser i hjernen bliver sendt de rigtige steder hen.Hermed får dit barn lettere ved at koncentrere sig, opfange situationer og handle på de beskeder, der bliver givet i skolen, institutionen og hjemme hos jer selv. Ifølge hjerneforskeren kommer der ganske enkelt hurtigere myelin i pigernes pandelapper end i drengenes.– Der kan være op til halvandet års forskel på, hvornår drenge og piger får myelin til pandelapperne, siger Ann-Elisabeth Knudsen.Hun fortæller, at drengene ofte må kæmpe mere end pigerne i 0. og 1. klasse – fordi de mangler myelin. De har sværere ved at sidde stille og høre efter, og de får mere skældud i timerne. Mange forældre til drenge er da også i tvivl om, hvorvidt de er skoleparate det år, de fylder seks.LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?– Det handler hverken om intelligens eller læsefærdigheder, for drengene er naturligvis lige så intelligente. Det handler om, hvad man kan samle sig om for at udnytte sin intelligens, fastslår hjerneforskeren.I 2. og 3. klasse får din dreng lidt mere myelin til pandelapperne, og der er der knap så stor forskel på pigernes og drengenes evne til at koncentrere sig. Men det er først i 4.-5. klasse, at drengene indhenter pigerne og har samme mængde myelin i pandelapperne.– Men så daler myelinen hos drengene igen i puberteten – så det er egentlig først, når din dreng flytter hjemmefra, at du kan forvente, at han kan modtage en besked, siger Ann- Elisabeth Knudsen med et smil.

Svært at sidde musestille

Men hvad er det så, du som drengemor skal ruste dig til – og nok hellere må bære lidt over med, indtil han bliver teenager?

  Det kan blandt andet være sin sag for din dreng at koncentrere sig og sidde stille i lang tid ad gangen. Ifølge hjerneforskeren er det bundne opgaver som for eksempel skolearbejde og en for dig at se måske uanseelig opgave som at hænge en jakke op, der volder drengene besvær. For det er den slags pligtopgaver, der kræver noget af pandelapperne.

– Koncentrationsevnen er mindre hos drenge end hos de jævnaldrende piger. Mens piger i det første skoleår kan koncentrere sig i cirka 22 minutter, kan drengene i gennemsnit kun koncentrere sig i cirka 12 minutter ad gangen, forklarer Ann-Elisabeth Knudsen.

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

LÆS OGSÅ: Hjernegymnastik: 4 sjove børne-apps der styrker hukommelse og logisk tænkning.

Din søn kan også virke utålmodig, hvis du lige beder ham om at tegne en lagkage på fødselsdagskortet til morfar.

– Det gider han måske ikke rigtig, benene kører uroligt under bordet, hjernen er virkelig på overarbejde, og så er tegningen færdig to minutter efter. Hvor en pige ofte er mere omhyggelig og går op i at farvelægge, siger hun.

Små pauser hitter

Anderledes ser det ud med aktiviteter, som din dreng kaster sig impulsivt over af ren og skær lyst.– Aktiviteter, som din dreng selv har valgt, kan han godt koncentrere sig om. For eksempel kan han sagtens spille Nintendo i lang tid. Det kræver ikke noget af pandelapperne og koncentrationsevnen. Her er vi ude i en automatiseret funktion, hvor dit barn bruger hjernestammen, siger Ann-Elisabeth Knudsen.LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din drengHører din dreng til blandt dem, der har svært ved at koncentrere sig om lektierne, er der heldigvis råd for det. Det hjælper gevaldigt med små pauser, hvor han kan være fysisk aktiv.– Løb en tur rundt om huset, lav 20 sprællemænd, eller giv ham en lille pause, hvor han får lov til at spille et spil, foreslår hun.

Svært at afkode situationer

Pandelapperne har forbindelse til det sted i hjernen, hvor den følelsesmæssige intelligens sidder. Derfor betyder den manglende myelin hos drengene også, at de kan have svært ved at opfange en situation. En dreng kan eksempelvis hurtigt komme til kort, hvis han leger ‘far, mor og børn’ med en pige.– Hvis drengen er babyen, og pigen er moren, der trøster ham, så kan han godt finde på at blive ved med at græde, selv om hun har trøstet ham. Så siger hun ‘nu har jeg jo trøstet dig – nu skal du ikke græde mere’, hvortil han siger ‘okay, det ku’ du da bare ha’ sagt’. Hjerneforskeren ler og siger:LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger– Det fortsætter jo også, når vi bliver voksne. Kvinden sætter en tom vase på bordet, og alligevel køber manden ikke blomster. Han ser ikke den tomme vase. Hun er simpelthen nødt til at sige ‘jeg vil ha’ blomster!’Selv om din dreng mangler myelin, skal du naturligvis hverken opgive at opdrage eller stoppe med at give ham beskeder. Tænk på at sige tingene på en pæn måde uden at blive vred, så han kommer til at føle sig forkert og skyldbetynget.– Tro på, at det siver ind ganske langsomt, for hver gang du gentager tingene, for din dreng, siger Ann-Elisabeth Knudsen og tilføjer, at vi ikke skal dømme de distræte og urolige drenge.Det er genetisk betinget og helt normalt. Og drengene vil jo så gerne! De glæder sig sådan til at komme i skole. Men de bliver tit skuffede, fordi de så bare skal sidde og snakke hele dagen. Det bedste er at være tålmodig med dem og give dem nogle pauser.

3 gode tips, når du taler med en dreng

Tal i korte sætninger
Drop lange sætninger med forklaringer. Sig helt enkelt ‘tag dit tøj på!’ i stedet for ‘nå skat, det kan godt være, du skal se at komme i tøjet nu, så du har god tid til at spise morgenmad’. Det er også en god ide at se din dreng i øjnene og lige have en hånd på hans skulder, mens du giver din besked, så I har lidt fysisk kontakt samtidig.

Giv én besked ad gangen
Overvæld ikke din dreng med flere beskeder på én gang. Skal han gå ud med sin tallerken og tage madpakken med tilbage fra køleskabet, så giv ham én besked ad gangen. Han går hjertens gerne to gange! Det svarer lidt til, at du måske også har svært ved at køre bil, hvis personen ved siden af dig på én gang fortæller, at om lidt skal du til venstre, 100 meter efter til højre, og så ved lyskrydset til venstre igen. Sig kun det, som din dreng skal gøre nu – ikke om fem minutter.

Drop skældud
Skæld ikke din distræte dreng ud. Det er et naturfænomen, at han har svært ved at modtage en besked eller sidde stille og koncentrere sig, og han kan virkelig ikke gøre for det. Undgå den klassiske ‘hvor mange gange skal jeg sige det til dig’ – og ros ham i stedet, når han gør det, du beder ham om.

På den måde flytter du fokus til alt det positive, der lykkes for ham. Og han vil virkelig gerne samarbejde, høre efter og gøre, som du siger. Ofte kan han bare ikke helt regne det ud. Han tænker ‘hvad er det dog, min mor vil?’

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?

LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve

LÆS OGSÅ: Blog: Drenge er ikke et andenrangskøn

LÆS OGSÅ: 3 apps der giver dit barn pause i hektisk hverdag.

Oprindeligt publiceret juni 2011