Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Få styr på, hvad flyverdragten skal leve op til, og find den allerbedste til dit barn. Foto: Nimastock

Guide: Tjekliste til køb af flyverdragt

Læs her, hvad du bør overveje, når dit barns flyverdragt skal i hus.

Hætter

Hætter skærmer dit barns ansigt og hoved mod vind og vejr. Af sikkerhedsmæssige årsager skal hætten altid være monteret med knapper, som kan springe op, hvis hætten skulle hænge fast i noget. Snører og bindebånd er no-go.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige flyverdragt – her er 12 tjekkede af slagsen

Ærmer

Barnets hånd skal nemt kunne komme ud gennem ærmeåbningerne, også med lu‚ffer på. Samtidig skal en elastikkant eller velcrostrop sikre, at åbningen slutter til, så der ikke suser vind eller sne ind i ærmerne.

Størrelse

Flyverdragten skal være stor nok til, at junior kan bevæge sig i den og passe den hele sæsonen. Omvendt må dragten ikke være så stor, at barnet drukner i den. En tommelfingerregel er, at du skal kunne tage en håndfuld løst stof i skridtet af dragten, når barnet har dragten på. Vokser dit barn alligevel ud af flyverdragten midt i sæsonen, kan du ofte finde flyverdragter på udsalg efter jul.

LÆS OGSÅ: 7 veje til sunde vinterbørn

Slidstyrke

Rutsjeture ned ad små skrænter og kravleture gennem rør eller hen ad jorden. Flyverdragten skal kunne holde til det hele, så vælg gerne en med ekstra forstærkning på knæ og numse.

Tør og varm

Flyverdragten skal holde dit barn varm og tør hele dagen i al slags vejr, så vælg en dragt, der er både vandtæt og åndbar. Tapede sømme og knapper ud over lynlåsen sikrer, at der ikke siver vand ind.

Lynlåse

To lynlåse gør det nemmere af få de allermindste ned i flyverdragten, men så snart dit barn begynder at blive lidt selvhjulpen, er det lettere for ham eller hende kun at skulle holde styr på en enkelt lynlås.

For

Blødt teddyfor kan virke lunt og rart, men gå hellere efter en dragt med glat for i ærmerne og benene. Det gør det lettere for dit barn at hoppe i dragten

Farlige stoffer

Fluorstoff‚er er kemiske stoff‚er, som bruges til at imprægnere overtøj til både børn og voksne. Stoff‚erne er mistænkt for at være sundhedsskadelige. Mærker, som anvender
fluorsto‚ffer i deres tøj, skilter ikke nødvendigvis med det, men det gør mærker, som ikke gør, for eksempel H&M og Pompdelux.

Stropper

Stropper under fødderne sikrer, at benene ikke kravler op under knæene, og at der ikke kan komme vand eller sne ned i støvleskafterne. Stropperne er udsat for rigtig meget slid, så vælg en dragt med gummistropper eller ekstra forstærkning på elastikstropperne.

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

LÆS OGSÅ: 9 myter om immunforsvar

LÆS OGSÅ: Guide: Find de perfekte vinterstøvler

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnetøj, Udstyr til børn og Forbrug