Gunnvør Dalsgaard om sine børn
SPONSORERET indhold

Gunnvør Dalsgaard: Jeg kunne ikke overskue at få børn med en ny mand

Gunnvør og Oliver Bjerrehus har haft et turbulent forhold og er ikke længere sammen – som sådan. Men de har alligevel valgt at få et tredje barn sammen.

Af:: May Kjærsgaard Foto: Franne Voigt
22. mar. 2017 | Børn | Vores Børn

Hvad gør man, hvis man har to dejlige børn med en mand og man ønsker sig ét mere, men man ikke kan finde ud af at leve sammen med børnenes far?

Det dilemma har Gunnvør Dalsgaard stået i. Hun har to piger, Sigga og Hanna, med Oliver Bjerrehus og har valgt at få et tredje med ham, selvom hun efterhånden har indset, at nogen kernefamilie bliver de nok aldrig.

– For mig virker det simpelthen som en helt uoverskuelig tanke, det der med at få et barn med en ny mand. Det kan jeg simpelthen ikke få til at passe ind i mit lille univers med mine to piger og det liv, vi fører, fortæller Gunnvør.

Selvom det fungerer for mange andre og hun har set, at det sagtens kan lykkes med dine, mine og vores børn, så havde hun ikke lyst til at hive en ny mand ind i familien og lade sine piger forholde sig til ham, før hun var HELT sikker. Og hvornår er man sikker?

– Det er en mindre ting at få et barn med Oliver igen, end at få med en ny. Han er der i forvejen, og de udfordringer, vi har, bliver hverken større eller mindre af, at der er et barn til. Vi ved godt, hvad vi går ind til, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Andrea Elisabeth Rudolph: “Jeg har altid ønsket mig en stor familie”

Én der elsker ens børn, som man selv gør

Hvis man ikke har lyst til at introducere en ny mand og far i familien, er der også den mulighed at få et barn med en donor. Men den mulighed var heller ikke specielt appellerende, følte Gunnvør.

– Det ville jeg syntes, var ensomt. Ikke at kunne dele det med én. Lige meget om vi finder ud af det som kærester eller ej, så ved jeg, at Oliver er derude og at han elsker vores børn ligeså højt, som jeg elsker dem.

Derfor blev det sådan, at hvis det ikke var Oliver, der skulle være far til den næste, så ville der ikke komme flere børn til.

– Så kan det godt være, at vi ikke er 50:50 om det praktiske ansvar, men der er jeg også sådan en slags mor, der godt kan lide at være inde over det hele. Jeg ville ikke have lyst til at jeg ikke så mine børn hver anden uge. For mig føles det forkert at sætte børn i verden og så ikke være sammen med dem. Så på den måde fungerer vores konstellation rigtig fint.

Pigerne bor i dag hos Gunnvør, men ser Oliver så meget som muligt og hver anden weekend er de hos ham.

LÆS OGSÅ: “Vi er bare selv” – Når man vælger at få sine børn alene

Søskende er en gave

Ønsket om en 3er var ikke kun et ønske om selv at få et barn mere, det var også et ønske om at give Sigga og Hanna en lillesøster eller lillebror. Helst en helsøskende.

– Jeg er så glad for at kunne give mine børn den gave at give dem en lille. Når jeg ser, hvordan de glæder sig, og især Sigga – den store – hun er bare helt vildt med babyer. Sådan helt overdrevet. Hun glæder sig SÅ meget. Hun går og snakker om det hele tiden, og hvis vi går forbi noget børnetøj, siger hun: ej den skal vi købe til ham. Hun går selv og kommer med forslag til navne. Hele tiden. Alt kommer til at handle om det. Det er så fint, fortæller Gunnvør.

Gunnvørs eget forhold til sine søskende har også spillet en stor rolle.

– Den der historie, man deler, når man har samme mor og far. Når jeg tænker på, hvor meget jeg har brugt mine søskende i min egen selvforståelse og i processen med at blive voksen. Jeg har haft brug for at forstå mig selv meget gennem mine søskende. Vi deler den samme historie, fælles oplevelser, den samme far og mor. Jeg synes, at det var virkelig, virkelig rart at have dem. Jeg ser det som en gave, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Gravid med det tredje barn: Jeg er helt ude af takt, men det er vel ok?

En model, der fungerer

Der er mange, der har været overrasket over, at de to har valgt at få et barn mere sammen. Men der er også mange, der godt kan forstå, at det ville være en endnu større beslutning at få et barn med en anden.

– Det er der mange – især mødre – der godt kan forstå. Hvis man gerne vil have de her børn, og hvis man har fundet en model, der fungerer, og det har vi jo. Det fungerer jo fint. Jeg ved, hvad han er for en slags far. Det er den far, pigerne har, og så føler jeg også, at det er den far, nummer 3 skal have, forklarer hun.

Skal vi lave en 3’er?

Så da lysten til et barn mere for alvor meldte sig hos Gunnvør, var det naturlige at spørge Oliver, om han var klar, til at lave et barn mere.

– Jeg skrev en SMS: ”Sig til, når du er klar til en 3’er”. Ikke noget andet, fortæller hun.

Og tilbagemeldingen fra Oliver var ikke til at tage fejl af.

”Jeg har altid sagt, at du gerne må få alle de børn, du gerne vil have, og det står jeg ved.”

LÆS OGSÅ: 1, 2 eller 3 – hvor mange børn vil du have?

Kærester? 

Gunnvørs forhold til Oliver har (med hendes egne ord) været turbulent. Og meget on/off. Men også fyldt med kærlighed. Både til hinanden og til deres to børn.Spørgsmålet ”Er I kærester?” får hun tit, både fra omgangskredsen og fra journalister.– Jeg er altid en lille smule undvigende, når folk spørger mig lige præcis om det. Jeg har flere gange tænkt: Okay, nu er det for alvor slut! Vi skal ALDRIG nogensinde mere… Jeg har virkelig ment det og følt det. Sådan var det. Punktum. Men så har det vist sig, at sådan var det ikke alligevel, siger Gunnvør.– Hele det her projekt barn nummer 3 var ikke en tanke om, at nu skal vi være sammen igen. Det var det ikke. Men selvfølgelig opstår drømmen da, når man sidder i det. Og selvfølgelig ville det være optimalt, hvis vi kunne få det til at fungere. Og pigerne får jo også indtryk af at vi er sammen igen, fordi vi måske begge håber det kan lade sig gøre.Så selvom den indledende tanke ikke handlede om, at være sammen og være kærester, så har tanken været svær at holde på afstand efterfølgende.– Det var en romantisk og kærlig tanke, at vi – ud fra kærligheden til vores børn – gerne ville lave én til. Og selvfølgelig er der en drøm bag det hele om at få det til at fungere. Det er klart. Det er der. MEN. Der er bare også noget realitetssans, der gør, at det er ikke det, der skal være det bærende. Det er ikke en drøm om at få os til at fungere. For mig var det drømmen om at få et barn til.– Nu er det mere sådan, at hvis det lykkes, så er det fantastisk. Men lige nu ser det mere ud til at vi skal bo hver for sig og får et fællesskab op at køre om børnene.LÆS OGSÅ: 5 råd til den gode skilsmisse

En kæmpe kærlighed

Gunnvør er derfor færdig med at komme med bastande udmeldinger om, at hende og Oliver er det ene eller det andet. Det har hun gjort flere gange og et halvt år efter står de der igen – enten som kærester, selvom hun havde sagt, at det skulle de ALDRIG være igen, eller hver for sig igen, selvom de lige havde annonceret, at de var sammen igen.

– Jeg vil altid have en kæmpe kærlighed til ham og der vil altid være en del af mig, der rigtig gerne vil, når han siger: skal vi ikke prøve? For mig har han været manden i mit liv og han er faderen til mine børn. Der er en stor kærlighed og fascination og forelskelse. Men der er også bare en masse ting, som virkelig ikke fungerer i dagligdagen. Det er en nødløsning det her med at bo hver for sig, men det er en rar løsning. Det er rigtig, rigtig rart. At vi slipper for alle konflikterne hele tiden, forklarer Gunnvør.

– Der er en kæmpestor kærlighed – det har der altid været. Men jeg har ikke betragtet os som kærester i mange år efterhånden, så nu er drømmen at få det til at fungere som forældre, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Silas Holst: “Nogle gange kaster vi håndklædet i ringen og bliver enige om at være uenige i dag”