TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239 KR.

Foto: Presse, PR Der bliver gjort tykt grin med Far Gris, mener en journalist, der ikke længere ser Gurli Gris med sine børn.

Dine børns tegneserie-favorit er slet ikke så god, som du tror

Gurli Gris og resten af familien er elsket blandt de fleste børn, men hvor god en indflydelse har hun egentlig?

Journalist og mor til to, Victoria Richards, er godt træt af Gurli Gris – og alt det, hun mener, serien gør ved vores samfund. Hendes børn får ikke længere lov til at følge med i den populære families liv. Årsag? Den fat-shamer, udstiller mænd og kønsopdeler børn i binære køns-båse. Er du enig i Victorias observationer?

Gurli gør grin med Far Gris’ krop

Det er ingen hemmelighed, at Far Gris ikke er i super form. Og det er måske ikke så underligt, når det eneste, vi oplever, han spiser, er kager og andre søde sager. Men derfor behøver man jo ikke at lære små børn, at det er ok at gøre grin med overvægt. For lige at skære det ud i pap, så har vi Gurli Gris, der konstant gør grin med sin fars store mave. I en episode ser vi endda også Far Gris forsøge at komme ind i et legehus, men han sidder fast på grund af sin store mave. Gurli, Mor Gris og Gustav griner og griner ved siden af. Og Far Gris’ hemmelige kodeord for at kunne nærme sig legehuset er – hold fast – ’Daddys big tummy’… Også i poolen får Far Gris at vide, at han da ikke kan bruge et board med den store mave.

Gurli og co. forstærker kønsstereotyper

Og så er der alt det med at dele kønnene op, som særligt Gurli Gris har travlt med. Det er altid hende – og hendes veninder, der styrer legehuset, hvor de ofte informere lillebror Gustav om, at der ikke er plads til drenge. Far Gris er i en episode så uheldig, at hans fodbold-T-shirt ved en fejl bliver vasket forkert og ender med at være pink. Far Gris’ konklusion er, at det må være en af Mor Gris’ kjole, han ved et uheld har fået på, for man kan da ikke spille fodbold i en pink bluse. Lillebror Gustav bliver også involveret, og hans svar til den lyserøde T-shirt er: ”Yuk”. Gustav siger ikke meget, men der er ingen tvivl om, hvad han mener om den lyserøde farve til hans far.

Mænd bliver udstillet

I de fleste afsnit bliver Far Gris portrætteret som værende uduelig og lidt af en ubrugelig gøgler. Der bliver ofte grinet af ham – ikke med ham, og han har lidt en rolle som klassens klovn. Alt imens Mor Gris har travlt med at fikse alle ting og er i øvrigt også altid sidder og arbejder ved computeren, så ligger Far Gris på sofaen og er doven. Han glemmer og mister sine ting og har generelt ikke succes med særligt meget her i livet. Ikke en gang hans egen datter tager ham seriøst og kalder ham ofte ”Skøre far!” – og så bliver der grinet af ham igen igen.

Læs hele artiklen - og bliv klogere på, hvorfor Victoria mener, at Gurli Gris skader børns opdragelse.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnepsykologi og Børneopdragelse