Børnehave
SPONSORERET indhold

Hent dit barn uden drama

Det kan være mindst lige så svært at hente dit barn i vuggestuen eller børnehaven om eftermiddagen som at aflevere det om morgenen. Få ro på dig selv, forstå barnets følelser, og undgå forhandling, råder børnepsykologen.

Af: Ulla Hinge Thomsen Foto: Nimastock
02. nov. 2010 | Børn | Vores Børn

Du åbner døren til institutionen. Med ét får du øje på dit barn, barnet ser op fra sin leg, udbryder et skrig af begejstring og kommer løbende hen og kaster sig i din favn. Du løfter barnet op og drejer hende rundt, og I ser lykkeligt ind i hinandens øjne, inden du sætter hende ned, og I sammen vinker farvel og vandrer af sted hånd i hånd. Er det virkeligheden for dig, når du henter?

Eller er det mere noget med at sidde i hele og halve timer i sandkassen og vente på, at dit barn liiige laver en sandkage/gynger en tur/rutsjer en enkelt gang mere, hvorefter du skiftevis lokker og truer poden til at komme med hjem, før du til sidst med sammenbidt mine bærer dit storskrigende barn ud af institutionen?

Så er du ikke alene. Hente-tjansen er (eller kan være!) rigtig hyggelig, men for de fleste kan den også være lidt af en udfordring og lige så grådfyldt som at aflevere om morgenen. Det skyldes, at situationen faktisk er ret stressende for dit barn.

LÆS OGSÅ: Sådan afleverer du uden gråd

– Lige så vel som det kan være træls at komme af sted om morgenen, så kan det også være svært at give slip på institutionen om eftermiddagen, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har sin daglige gang i danske daginstitutioner.

– Barnet ved, at hjemme gælder mors og fars regler, mens de gør på en anden måde i vuggestuen eller børnehaven. Det indretter barnet sig efter, og kan få en rigtig god hverdag i institutionen. Men når mor så kommer hen i institutionen, så ramler de to verdener sammen, og barnet skal finde ud af, hvem der nu bestemmer, og hvad der nu gælder. Det skal den voksne hjælpe det med at takle, siger hun.

Træk vejret, mor

Samtidig kan dit barn blive ramt af modstridende følelser. På den ene side elsker det jo dig over alt på jorden og er glad for at se dig. På den anden side var det lige i gang med noget, der var så sjovt, og det bliver hun ked af at skulle slippe. På samme måde har du glædet dig til at se dit barn, samtidig med, at du måske stadig har jobbet kørende i baghovedet sammen med tankerne om, at du skal nå at handle og lave mad.Som det første skridt til en god afhentning foreslår Margrethe Brun Hansen derfor, at du investerer lidt tid i at bringe dig selv ned i gear. Brug ti minutter på at få arbejdstankerne ud af hovedet og blive mor igen. Det kan være, at du skal sidde lidt på en bænk, gå en lille tur, når du har parkeret bilen ved institutionen, eller måske blot køre fra jobbet ti minutter senere, så du får afsluttet det, du skal.– Jeg ved godt, det er svært, fordi man er presset med job og små børn, men det er meget bedre for barnet at få en nærværende mor ind ad døren end en, der har stresset af sted og alligevel ikke helt har lagt arbejdet fra sig, siger børnepsykologen.LÆS OGSÅ: Vuggestue: Sådan ruster du dit barnNår du så – helt zen og overskudsagtig – kommer ind ad døren, så lad være at ile hen til dit barn og overdænge hende med spørgsmål om, hvad hun har lavet i dag, og hvor meget hun har savnet dig. Prøv i stedet at gå lidt stille til værks, så du har tid til at se dit barn i den situation, hun er i: Er hun helt fordybet i en leg sammen med bedsteveninden? Har hun lige sat sig til at spise frugt? Sidder hun hos en pædagog og slapper lidt af? Tag udgangspunkt i den situation, når du møder barnet.– Hvis dit barn lige er faldet og har fået en rift, så start der, og sig ‘nå da, der slog du dig vist, vi må hellere spørge Pia, om hun har et plaster’, og hvis barnet lige har fået lov at lege en sjov leg med vand og en masse plastikbåde, så anerkend det, og sig ‘hold da op, det ser ud til at være en god leg, I er i gang med der’, siger Margrethe Brun Hansen.

“Hvis ikke du kommer nu…”

Når du taler til dit barn om det, barnet er i gang med, viser du respekt for den verden, det er i lige nu, og giver barnet en chance for at vænne sig til tanken om at skulle hjem. Men træk det ikke i langdrag, for hjem skal I jo:– Den gode afhentning skal ikke tage mere end 15-20 minutter. Det er en proces, hvor målet er at komme af sted. Processen kan være svær, derfor skal du som den voksne være tydelig og tage ansvar for, at I når målet.  Heri består udfordringen. For mange gange har dit barn slet ikke lyst til at slippe legen, vennerne eller den dejlige legeplads. Her skal du være venlig, men fast.– I eksemplet med vandlegen kan du for eksempel sige ‘nu går jeg lige ind og henter dine ting, og når jeg kommer ud, skal vi hjem’, siger Margrethe Brun Hansen.Har du givet det et par forsøg, og vil barnet stadig ikke med, må du tage det væk fra situationen – om nødvendigt fysisk. Det kan barnet godt blive rigtig utilfreds over, og måske koger situationen så meget over, at I lige skal ud og sidde lidt i garderoben eller på en bænk uden for institutionen.– Det vigtige er at få signaleret, at I er på vej hjem. Børn op til tre-fireårs- alderen har ikke helt styr på, at ting kommer igen, derfor er det rigtig svært for dem at sige farvel. Så barnet er afhængig af, at du viser vejen ved at føre det ud af situationen.Derimod skal du ikke begynde at true med, at hvis barnet ikke går med nu, kommer I for sent til at hente lillebror eller til at komme i butikkerne og handle. Det giver barnet et ansvar, som det hverken kan eller skal magte. Hvis tiden er for presset, må du hellere handle om morgenen eller på anden måde få det til at hænge sammen.

Enden på dagen

Men ét er barnet, der er godt i gang med en leg og ikke vil hjem. Hvis du er, som mødre er flest, har du også prøvet at komme for at hente et barn, der var ulykkeligt, midt i en konflikt med et andet barn eller – gisp! – gik rundt helt alene. Her gælder det om at synke en ekstra gang, før du styrter hen til dit lille pus og råber ‘Nååårh, har du ingen at lege med?/Har Aleksander slået dig?/Så kom mor, nu er alt godt!’LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!– Hvis konflikten er ved at blive løst af en pædagog, så lad hende afslutte den! Konflikter i institutionen er som udgangspunkt institutionens, understreger Margrethe Brun Hansen.Kommer du selv ind og ser en konflikt, som pædagogerne ikke har opdaget, så bed børnene om at stoppe uden at tage side. Husk på, at der kan være et langt forløb, som har ledt op til, at det andet barn er ‘ondt’ ved dit, så styr løvemoren, og hidkald eventuelt en pædagog, hvis du vurderer, at der er noget, som skal redes ud, før I kan tage hjem.Er dit barn ulykkeligt eller alene, når du kommer, så husk igen på, at du kun ser slutningen på en lang dag. Måske har dit barn været glad i gang med at lege hele dagen, og bedstevennen er lige gået hjem.Måske har det bare været en dårlig dag. Lad så vidt muligt være med at lave et drama ud af det!– Vi vil så gerne have, at vores børn er lykkelige hele tiden, men børn skal også have modgang, for det ruster dem til livet, og vi skal passe på, at vi ikke kommer til at overføre vores egen angst for ensomhed til dem, siger Margrethe Brun Hansen, der dog understreger, at du skal reagere, hvis barnet virker ked af det og alene i længere tid.– Så er det noget, der skal tages op – enten derhjemme eller i institutionen – men ikke i afhentningssituationen.

Bliv ikke hængende

I det hele taget mener Margrethe Brun Hansen ikke, at du skal bruge afhentningssituationen til spor andet end at hente. Du skal altså ikke tale med stuepædagogen i hundrede år om Tobias’ udvikling eller blive hængende i garderoben, fordi Antons mor kommer, og I lige skal skvadre privat.

– Barnet bliver forvirret, for du har jo sagt, at I var på vej hjem, men er I så ikke det alligevel? Situationen bliver trukket i langdrag, og så er det, at man ser de der små børn stå og trække mor i ærmet. Det er ikke fair, siger Margrethe Brun Hansen.

Er du nødt til at tale med pædagogen om noget akut, så sig til dit barn, at Charlotte lige vil tale med dig, og at det gerne må lege videre. Så er det ikke længere en afhentning. Du kan også risikere, at dit barn har savnet dig rigtig meget i løbet af dagen, og når du så kommer, så råber det ‘dumme mor’ vender ryggen til og ‘spiller kostbar’.

– Barnet kan jo ikke roligt sige ‘Mor, vi har noget, vi skal tale om. Du kommer lidt sent.’ I stedet viser det sine følelser, og det er rigtig fint og godt. Her må du bide din egen skuffelse i dig og ikke sige ‘sådan skal du ikke tale til mig’, men igen tage fat i barnet, hvor det er, og sige ‘Nå, er du lidt vred over, at jeg kommer sent’ – uden at dyrke eller dramatisere.

Når I har overvundet diverse udfordringer og er klar til at gå, så markér, at I forlader institutionen ved at få barnet til at sige farvel til sin pædagog og eventuelt vinke – ligesom om morgenen. Husk, at dit barn har følelser for sin pædagog og sine venner så vel som for dig, og derfor kræver det en klar markering for barnet at lægge institutionen fra sig og gå ind i ‘hjemme’-rummet.

Og hvis du overhovedet kan, så undgå det ræs, der hedder ud og handle, hjem og lave mad og så videre. Prøv i stedet at se turen hjem som en del af hyggen. “Hvis der er tid til det, så gå hjem til fods. Se lidt på en busk, skrab lidt i jorden. Det får både dig og barnet til at falde til ro.”

Kilde: Forældreguiden – sådan takler du hverdagen med børn, Margrethe Brun Hansen, Høst & Søn.