Hvordan taler man med børn om skilsmisse?
SPONSORERET indhold

Hvad med kaninen?

Børn ved, hvad de voksne ønsker at høre. Også når de bliver spurgt, hvor de helst vil bo, når mor og far bliver skilt. Debatindlægget her handler om en kanin – men det handler også om noget meget større end den.

Af:: Ruth Juul Foto: Getty
17. maj. 2018 | Børn | Vores Børn

DEBAT: Et forældrepar skulle flytte fra hinanden og finde en løsning på, hvordan deres datter Klara, fremover skulle bo. Klara havde tilsyneladende ingen holdning til det, men sagde, at hun ville være glad, uanset hvilken løsning forældrene kom frem til. Bare de var glade.

Løsningen blev, at Klara skulle bo lige meget hos begge forældre. Da alt var ved at være på plads, spurgte forældrene, om Klara havde nogen spørgsmål. Hun havde ét: Hvad skulle ske der med hendes kanin?

Far skyndte sig at svare, at det skulle han nok tage hånd om. Kaninen kunne få et bur i begge hjem og et rejsebur. Klara tænkte lidt og sagde så, at det troede hun ikke var en god løsning, for det ville blive alt for meget flytten rundt – for kaninen.

LÆS OGSÅ: Her er spørgsmålet alle nyskilte stiller sig selv - og svaret

Børn ved, hvad voksne gerne vil høre

At tale med børn er en kunstart, som kan trænes og udvikles. Børn sanser og lytter til alt det, som ligger i det usagte. De ved, hvad de voksne ønsker at høre - og de mærker, om der er ro og tryghed til, at de kan dele det, de selv er optaget af.

At tale med børn er at gå i børnehøjde og søge at forstå, hvad det er børnene søger svar på - og hvad de gør sig af tanker. For børn, som er i en livskrise eller i en sårbar situation, er det værste at blive ignoreret, overset, regnet for ude af stand til at blive taget i betragtning. Det gør barnet utrygt og usikkert og fylder det med skam, skyld og bekymrede tanker:

Hvad er det jeg ikke må vide?

Er det min skyld, at far og mor skal skilles?

Var det bedst, hvis jeg slet ikke var her?

Børn ønsker og længes efter at blive lyttet til, inddraget, set og mødt, men det er ikke det samme, som at blive udspurgt om spørgsmål, som de voksne savner svar på. De børn som inddrages, mødes, lyttes til, af ansvarstagende voksne, sættes fri til at være børn.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Min søster og svoger svigtede deres datter

Ny lovgivning skal sikre barnets bedste

Udviklingen er gået fra et syn på børn som de voksnes ejendom til barnet i centrum med egne rettigheder.

Umiddelbart før påske landede alle Folketingets partier en aftale om revision af Loven om Fælles Forældreansvar. Målet for alle partierne er at sikre en lovgivning, som sikrer børn mod at komme i klemme i de konflikter, der ligger i kølvandet på skilsmisser og samlivsbrud.

Socialminister Mai Mercado taler om, at skilsmissebørnene kommer i centrum med det nye system. Barnet sættes forrest i et nyt sammenhængende skilsmissesystem. Fokus skal være på børnenes behov og ikke på de voksnes konflikt, lyder det.

LÆS OGSÅ: 3 råd, jeg ikke kunne bruge, da mit barn blev delebarn

Alle vil barnets bedste, men hvad er det?

Når det gælder børn i skilte familier ved vi fra forskningen lidt om, hvad der er det bedste.

Skilsmissebørn trives på linje med børn, der vokser op i intakte kernefamilier, hvis forældre samarbejder ordentligt og respektfuldt - og sammen træffer afgørelser om de mange dilemmaer og vanskelige beslutninger, som følger efter skilsmissen.

Mens de børn, hvis forældre ligger i langvarige og uforsonlige konflikter, hvad enten de er højlydte eller i stivnet tavshed, belastes og står i risiko for at blive udsatte på en række parametre som ringere trivsel, lavere uddannelsesniveau, misbrug og kriminalitet.

Barnets bedste kan ikke sikres uden om de voksne

Barnets bedste er forældre, der både udenfor som indenfor ægteskab eller samliv tager forældreansvaret og giver børn plads og rum til at blive både mødt og set også i alt det, som er sværere og vanskeligere end man kan ønske sig.

Derfor er der grund til at hjælpe voksne, som kæmper med konflikter, med at håndtere konflikterne på en måde, hvor børn oplever sig set og mødt men ikke udspurgt og ansvarliggjort. Børn vil gerne høre, vide og bidrage, men de tåler ikke at få ansvaret.

Hos projekt 'Mægling i børnehøjde', hvor jeg er tilknyttet den faglige følgegruppe, er der landsdækkende og gratis hjælp for forældre og børn.

Hvis Klaras forældre var kloge, tog de en snak, med hinanden og med Klara, om børn mon kan have det ligesom kaniner.