Hvor meget skal dit barn være i centrum?

Se, det var jo stik imod hensigten. Du elsker jo dit barn og vil gøre det så godt. Men prøv at sætte dig i barnets sted. Tænk for eksempel på, hvordan det er at være centrum ved en rund fødselsdag eller et bryllup.

– Rigtig mange af os bryder os ikke om det. Det er som at sidde i en form for glasklokke, og alle andre har et fællesskab, som du ikke er en del af. Som voksen kan du holde det ud én gang hver tiende år – tænk hvis du som dit barn blev udsat for det hver dag, siger Jesper Juul.

Eksperten giver et eksempel fra sin egen familie: 

– Vi havde besøg af vores barnebarn på halvandet, og min kone og jeg tog os i at sidde og stirre på ham i ren begejstring, mens han spiste. Han sad uroligt og fik ikke meget indenbords, fortæller Jesper Juul.

Først da det gik op for de to voksne, at barnebarnet ikke brød sig om at være i centrum, og de i stedet begyndte at føre en voksensamtale, faldt der ro over måltidet, og den lille dreng begyndte at spise.

– Men vi måtte faktisk aftale, hvad vi skulle snakke om, for at få det til at lykkes, fortæller han.

Voksne er også mennesker

Ud over ubehaget ved at blive stirret på, går dit barn også glip af vigtig lærdom, hvis det altid er i centrum:– Hvis du giver barnet al din energi, tid og opmærksomhed, så forsvinder du som menneske og bliver til et rent serviceorgan, og dit barn får et forkert indtryk af, hvad det vil sige at være voksen. Det skal lære, at du også har gode dage og dårlige dage, og at du nogle gange må prioritere dig selv højest, siger Jesper Juul.Det kan være svært, for ud over din egen begejstring er du også oppe imod en stor efterspørgsel fra dit barn.– Børn kræver meget opmærksomhed, men heldigvis har de ikke brug for nær så meget opmærksomhed, som de kræver. De elsker opmærksomhed på samme måde, som de elsker masser af slik, alt for mange julegaver og en masse andet, som de bare har lyst til, men ikke behov for, siger Jesper Juul.Derfor er det vigtigt, at du ikke sidestiller dit barns lyst med dets behov eller tror, at barnet er ulykkeligt, når det er frustreret. Det er det ikke – faktisk er frustrationen vigtig for dit barn:– Hvis ikke børn får mulighed for at opleve frustration, så fejludvikler hjernen sig. Deres medfødte evne til empati udvikles ikke, og som to-treårige begynder de at optræde hensynsløst og kræve opmærksomhed på bekostning af andre. Det er det, vi voksne nogle gange kalder primadonnanykker, siger Jesper Juul.

Små børn = store behov

Hvor meget opmærksomhed skal du så give dit barn? Jesper Juul anbefaler, at du ser på dit barns alder. Fra spædbarnsstadiet og op til halvandet-toårsalderen har dit barn nogle basale behov som mad, søvn og kontakt, som det endnu ikke har lært at udsætte.Så her skal du regne med at investere masser af tid og energi. Men omkring etårsalderen kan du godt forsøge at lade dit barn vente lidt, når han vil lege eller på skødet.– Prøv det som et løbende eksperiment. Bliver barnet frustreret i et halvt til et minut, er det okay. Men går frustrationen over i dyb gråd, er det for tidligt at forsøge med behovsudsættelse, mener Jesper Juul.Når dit barn bliver halvandet til to år, kan du så begynde at lære ham, at han ikke altid kan være i centrum. Prøv for eksempel at lade være med at lade jer afbryde i voksensnak ved middagsbordet.– Det handler ikke om at formane barnet om at tie stille, når de voksne taler, eller sige, at det skal lade være med at afbryde. Vis i stedet barnet med din handling, at lige nu er det ikke i centrum, siger Jesper Juul.Når du begynder at flytte fokus fra barnet, kan du godt forberede dig på protester. Dit barn vil blive frustreret over at få et nej, og det kan være svært at takle. Her er det en god idé, at du – når du har sagt nej på en ordentlig måde – flytter din opmærksomhed et andet sted hen. Bliv ikke hængende og vent på at blive enig med dit barn. Det bevirker kun, at dit barn får ansvaret for relationen, og det kan intet barn bære. Som regel vil du opleve, at barnet ikke er frustreret ret længe ad gangen.Jesper Juul understreger, at der ikke findes en præcis formel for, hvor meget du skal have fokus på barnet, og hvornår du skal løfte blikket. Det skal du lære i den evige skole, det er at være forældre, siger han.Men han har alligevel et bud på, hvornår du skal skrue ned for al den velmenende opmærksomhed.– Du skal sige nej til barnet, når du har brug for at sige ja til dig selv. Hvis du for eksempel taler i telefon med din veninde, og dit barn hiver dig i benet og vil have dig til at se på en tegning, så sig stille og roligt ‘nej, det vil jeg ikke lige nu. Jeg snakker i telefon’.

Så meget opmærksomhed har dit barn brug for:

SPÆDBARN: Et nyfødt barn har brug for ubetinget opmærksomhed fra mor og far, for den lille familie er i gang med at knytte bånd og lære hinanden at kende. Babys grænser for kontakt skal respekteres, men mor og far skal stå til rådighed døgnet rundt, fordi den lille endnu ikke kan vente med at få opfyldt de basale behov.

TUMLING: I etårsalderen kan du forsøge at vente lidt med at tage den lille på skødet eller lade ham lege lidt mere selv. Når dit barn er halvandet til to år, kan du øve dig på ikke altid at have fokus rettet mod barnet. Prøv for eksempel at fortsætte en voksensnak ved middagsbordet uden at lade jer afbryde.

LILLE BØRNEHAVEBARN: I treårsalderen skal dit barn på gode dage kunne forstå, at han eller hun ikke altid kan være i centrum. Du kan dog ikke forvente, at han altid kan finde ud af at sætte sig selv til side – det sker først et godt stykke oppe i skolealderen.

LÆS OGSÅ: Styrk dit enebarn

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd