Styrk og støt dit barn: Derfor er en hobby vigtig

Jeg vil ikke til gymnastik i dag”, ”Jeg er træt”, ”Jeg kan ikke finde ud af det”. Iveren var stor, planen blev lagt og sæsonen betalt, men pludselig vil poden ikke afsted til springgymnastik. Mens du står og bliver helt svedt og træt med træningstøjet i den ene hånd og den anden hånd strakt ud, pegende mod sko og hoveddør, spirer der måske også en lille tvivl i dig. For hvor går grænsen mellem at støtte og opfordre og at skubbe for hårdt og pace? Hvor meget skal man holde på, at ungerne kommer afsted, og hvor meget betyder det egentligt, om de går til noget? Meget! lyder svaret på sidstnævnte – særligt når dit barn er i skolealderen.

– Det er ekstremt vigtigt for børns udvikling at dyrke hobbyer og sport, og dermed dyrke deres fysiske aktivitet. For det er igennem fysisk aktivitet, at kroppen vokser og udvikler sig normalt. Det er helt afgørende. Man bliver stærkere og får et bedre helbred, men det er også vigtigt, fordi man er sammen med andre børn om det, siger Jens-Christian Holm, overlæge i pædiatri og børneopdragelses-debattør.

Når junior går til fodbold og gymnastik, er kondition og motoriske koordineringsevner nemlig bare en brøkdel af, hvad barnet står til at træne. Barnet lærer for eksempel også en hel række sociale spilleregler, ligesom barnet trænes i at samarbejde og øver sig i blive en bedre ven.

LÆS MERE: Sofie Münster om curlingforældre og opdragelse

 Hobbyer – en positiv spiral

– Ud over at det er fedt for de fleste børn at blive stærkere og friskere i hovedet, giver det også afkast rent fagligt, når man har en hobby, man interesserer sig for. Hvis man for eksempel går til skak, så udvider man sin matematiske og logiske sans. Hvis man er god til dans eller musik, bliver man ofte også styrket i sine sproglige egenskaber. Mentalt betyder det faktum, at man interesserer sig for noget og formår at fordybe sig i det over tid, at ens koncentrationsevne bliver større, og man får bedre hukommelse. Desuden bliver man også tit mere modig og får større tiltro til sig selv, når man opdager, at man er god til noget. Og de goder kan barnet opnå uanset om det går til spejder, klaver, håndbold eller svømning. Dertil kommer den sociale side, hvor man lærer den meget vigtige livslektie, at man er en brik, som er en del af et større puslespil, forklarer Tanja Staal Wegner, der er kandidat i pædagogisk psykologi og trivselskonsulent med årelang erfaring som karateinstruktør på børnehold i Karlslunde Idrætsforenings Karateklub.

Det er naturligvis ikke ens for enhver alder eller ethvert barn, hvad det har mest gavn af at gå til, men en tommelfingerregel er, at små børn sagtens kan stimulere deres udvikling i hjemlige rammer og ikke nødvendigvis har behov for at gå til en hobby, mens større børn har stor gavn af at gå til noget fast og smage på foreningslivet.

- For børn under seks år handler det allermest om leg og motorisk udvikling. Det kan være rigtig fint at gå til rytmik lørdag formiddag, men det kan være lige så fint at hoppe på trampolin i haven eller spille bold derhjemme. For de større børn er der stor gevinst at hente af at gå til noget fast, og det vil de tit også rigtig gerne. Der knyttes venskaber, når de går til noget, og der etableres stærke bånd til deres sport eller musik og foreningslivet generelt. Det styrker alt sammen grundlaget for, at de fortsætter med deres hobby, når de bliver teenagere og senere voksne, siger Tanja Staal Wegner.

LÆS MERE: Børns følelser: Lær at forstå dem

Frygt ikke nederlag

”Pas nu på!”, ”Ikke så højt!” ”Det dér kan du altså ikke endnu, lille skat”. Den slags høres ofte fra sidelinjen i sportshallen. Men prøv at bid dig selv i tungen, når hobbyen er fundet og din bassemand buldrer afsted på de små ben til håndbold eller springer umådelig højt til springgymnastik.

− Rigtig mange voksne er bange for, at deres børn skal lide nederlag. Og hvis man er det, så kan det meget vel være, at barnet aldrig får lov til at prøve, om det kan. Og det er meget, meget synd for barnet. Det viser, man ikke har tillid til barnet og respekt, for barnet skal lære at miste, få nederlag og lykkes for at kunne gennemgå en normal vækst og udvikling, siger Jens-Christian Holm.

Et barn opbygger selvværd og selvtillid af at få lov til at prøve, og kommentarer − både de heppende og de varskoene – kan faktisk virke begrænsende for barnet og dets udfoldelse. Selvom de er velmente.

− Man snyder utilsigtet sine børn for nogle succesoplevelser omkring, hvor meget de selv kan klare, hvis man går ind på deres
banehalvdel hele tiden. Det
lyder hårdt, men det er et faktum. Og de kan meget mere, end man tror i øvrigt, siger Jens-Christian Holm.

Det er ikke kun for sjov, at ungerne går til noget. Der er en stor gevinst for barnet at hente i at komme afsted, hænge i og få lov til at prøve sig selv af. Det skal man huske sig selv på, når de nogle gange ikke gider afsted. For de gange kommer uvilkårligt også.

Ikke kun leg og leben

− Selvfølgelig skal man prøve at finde noget, man tror passer til barnet og noget, som det har interesse i, men alting skal ikke være sjovt. Du lærer ikke at svømme, fordi det er sjovt. Du lærer at svømme, fordi du går til svømning. Al læring er vanskelig, så hvis du har et krav om at alting skal være ren morskab hele tiden, vil barnet have langt større tilbøjelighed til at holde op. Det er fint, at man gerne vil gå til håndbold, fordi man tror, det er sjovt. Det er det også. Og man får en masse gode venner dernede. Men nogle gange regner det. Nogle gange får man bolden i hovedet. Nogle gange er det virkelig hårdt. Men man gør det alligevel. Lige så snart du ikke gør det og laver undskyldninger for dit barn: ”nu er barnet træt, nu synes barnet ikke det er sjovt længere…”, så laver du en ustabil kontakt til det hobbyen, og det er et misforstået hensyn, siger Jens-Christian Holm.

Der skal nemlig ikke særlig mange ganges fravær fra håndbold til, at kammeraterne for eksempel har lært at gribe og kaste bolden, og så er ens barn pludselig bagud. Og dét er endnu mindre sjovt.

− Er du i tvivl, så stil dig selv dette simple spørgsmål: ”Hvad er bedst for mit barn?” Det er det selvfølgelig at komme afsted og få rørt sig og få alle de sociale og mentale kompetencer, der følger med. Så må man tage det, som det kommer, at han lige er lidt træt den dag. Det er vores ansvar som forældre at styre det og sige, at klokken er 16, og nu skal vi til håndbold, guitar eller noget helt tredje, siger Jens-Christian Holm.

Men selvom vedholdenhed og engagement er vigtigt, når børn dyrker hobbyer, behøver det ikke altid være helt sort/hvidt, mener Tanja Staal Wegner:

− Der er et stærkt behov for, at vi prøver at fastholde vores børn i deres hobbyer, så de ikke dropper hver anden gang. Men ingenting i livet skal være til for enhver pris. Det må godt være udfordrende og hårdt, men det skal give mening det meste af tiden. Måske skal man 90 procent af gangene sige: ”Kan du så komme afsted!”, og så bare engang i mellem sige: ”Okay, bliv du hjemme og få dine lektier overstået. Og så aftaler vi, at du tager afsted på torsdag.”, siger hun.

Hvis barnets indvendinger ikke blot er et spørgsmål om sporadisk svigtende lyst, men at vedblivende virker ked af at gå til sin hobby, så kan det dog sagtens være, I sammen skal finde en anden ting at gå til, er eksperterne enige om. Men det er vigtigt at man lærer sit barn at give hobbyen en chance.

- Måske var det ikke lige violin, din dreng skulle gå til, hvis han på tiende gang, ikke vil afsted, men samtidig mener jeg godt, at børn fra seks-syv-årsalderen kan begynde at have en forståelse for, at når vi har valgt en ting at gå til, så giver vi det altså sæsonen og prøve det af i. For man bliver ikke nødvendigvis god til noget eller glad for noget over natten, siger Tanja Staal Wegner.

LÆS MERE: Sådan ved du, om dit barn er klar til at få hund

Tag styring

I hobby-øjemed som i så meget andet gælder det, at børn har brug for deres forældre til at guide dem så længe, de er små. Børn har ganske enkelt ikke overblikket endnu til at se og forstå sammenhænge og konsekvenser af deres handlinger.

–Mange forældre er bange for at træde i karakter over for deres børn og tage en konflikt, når de ikke vil afsted til deres hobby. Det er ikke pacing at insistere på, at de skal. Det er at vise omsorg og tage ansvar. I forhold til pacing, kommer man langt med en god gammeldags, pragmatisk tilgang om ”alt med måde”. De fleste steder er det jo tilpasset til alderen. Hvis man begynder at spille håndbold, vil det næsten aldrig være mere end to gange om ugen for eksempel. Og de fleste standardtilbud vil være rigtig fine løsninger for de fleste børn, siger Jens-Christian Holm.

Forældrestyring er vigtig, fordi vedholdenhed til en hobby kan være udfordrende i sig selv. Det bliver kun sværere, hvis barnet selv skal styre de praktiske rammer.

– Det er forældrenes ansvar at sørge for, at kabalen går op. Det skal være nemt for barnet at gå til noget. Hvordan det rent praktisk kommer til afsted, om det har mad nok med, til at det har energi til træningen, er forældrenes hovedpine, så længe barnet er under 12 år. Det kan sagtens være, at det er ret besværligt for dig at få planlægningen til at gå op, men det er en voksenfrustration, siger Tanja Staal Wegner.