Abonnement

Hvad søger du efter?

Vi fandt desværre ikke nogle resultater.
Vuggestue
SPONSORERET indhold

Indkøring: Benediktes første uge i vuggestue

Det kan virke som et stort (og skræmmende!) projekt at skulle køre dit lille barn ind i vuggestue. Følg med i mor Theas dagbog over Benediktes første uge som vuggestuebarn – og få inspiration til, hvordan dit barn får en god start.

Af:: Eline Holm
13. maj. 2014 | Børn | Vores Børn

Dag 1: Jeg glæder mig faktisk

Da Benedikte vågner fra sin morgenlur kl. 9.30, hanker jeg op i barnevognen og triller mod vuggestuen. Jeg er spændt på den gode måde, for her på den første dag skal jeg jo være i vuggestuen sammen med Benedikte hele tiden, og jeg glæder mig til at se, hvordan hun reagerer på de andre børn og alle de nye indtryk.

Indkøringspædagogen Eva er på stuen sammen med to børn, men alle de andre er på legepladsen. Jeg bemærker, at det ene barn er lidt tryghedssøgende – måske er det derfor, hun ikke er ude at lege? Det beroliger mig at se, at den slags bliver spottet.

Benedikte kravler rundt på gulvet og nyder åbenlyst at være i de nye omgivelser, fyldt med spændende legetøj at udforske. En gang imellem kommer hun og får et mor-knus, og (jeg jubler for mig selv): Hun vil også gerne op til Eva!

Det er skønt at se, at hun allerede virker tryg ved pædagogen. Jeg er næsten ærgerlig, da vi skal hjem efter halvanden time, for det går så godt, at jeg synes, at vi sagtens kunne blive til frokost. Men beskeden er, at vi skal starte blidt ud. Jeg siger til mig selv, at pædagogerne har lang erfaring med det her, og da vi ruller hjemad, kan jeg da også se, at Benedikte er træt efter dagens strabadser.

gallery 7 billeder

Dag 3: Må vi ikke nok blive lidt længere?

I dag er det første dag. For far, vel at mærke. Thomas er med i institutionen for at opleve, hvordan rutinerne omkring aflevering er, før det bliver hans tur til at tage over i næste uge, når jeg starter på arbejde. Benedikte er travlt optaget af at deltage i morgensamling med sanglege, brød og frugt, og hun vinker farvel uden våde øjne. Benedikte skal også spise frokost i vuggestuen i dag, og det føler jeg, at hun er helt parat til.

Faktisk vil jeg gerne i gang med, at hun skal prøve at sove i institutionen, for jeg har hørt fra andre, at den virkelige udfordring kommer, når de små poder skal vænne sig til at blive puttet af pædagogerne i stedet for moar. Men Eva afviser, at det er en god ide at tage hul på soveriet allerede. Benedikte klarer indkøringen rigtig godt, men vi skal ikke presse hende, lyder argumentet. Det lytter jeg til.

Da jeg henter Benedikte, har hun været en smule pylret og puttesyg sidst på dagen – så hun har tydeligvis fået nok. Pyha, godt, jeg ikke havde held med at få indført lur i dag!

gallery 7 billeder

Dag 4: Bekymret for luren

Da Benedikte spotter vuggestuen fra sin plads i barnevognen, retter hun sig op og begynder at rumstere. ‘Jubi’, tænker jeg. ‘Hun vil gerne derhen!’. Igen siger hun farvel uden at kny, og jeg går glad fra vuggestuen: Vi kan tilsyneladende godt klare det her uden de store tudeture – for nej, jeg har heller ikke siddet og vandet høns over adskillelsen. Endnu!

Altså, jeg savner Benedikte, når hun er væk, men jeg har en følelse af, at hun er i trygge hænder. Igen skal jeg hente efter frokost. Lidt øv, for i morgen, fredag, er Benediktes faste pædagoger der ikke, og vuggestuen har bedt os om at holde hende hjemme. Det betyder, at hun først skal prøve at sove i vuggestuen på mandag – mens jeg er på arbejde! Far er der selvfølgelig, men tanken om ikke at kunne træde til, hvis luren går i kage, huer mig ikke.

gallery 7 billeder

Dag 5: Svært at give slip

Jeg er tilbage på arbejde og har overladt kommandoen til far. Eller rettere: han har fået udførlige instrukser om aflevering, afhentning, eftermiddagssnack – og besked på at opdatere mig løbende. Okay, måske har jeg lidt svært ved at give slip! Telefonen er i hvert fald klistret til min hånd hele dagen, men status er, at Benedikte har det fint (uden mig, snøft!).

Hun er lidt længere om at falde i søvn end normalt, men det lykkes hende at få sovet en fin lur i vuggestuen – og min bekymring bliver gjort til skamme! Næste dag går på samme måde, og indkøringen er slut.

Det er gået over alt forventning, men pædagog Eva fortæller mig, at der sagtens kan komme en reaktion om nogle uger eller måneder, når det går op for Benedikte, at det her vuggestue-halløj er alvor. Men den første uge gik godt, det er dejligt. Og jeg er klar, hvis der kommer en reaktion senere!

gallery 7 billeder

7 praktiske råd til engod vuggestuedebut

1. Ekstra tøj. Der skal ligge ekstra body, strømper, bukser og trøje parat, hvis tøjet bliver snavset eller vådt. Hvis dit barn sover ude, har hun brug for vanter og hue og en varm trøje. Hvis børnene sover inde, bliver de ofte lagt i body, trøje og måske strømpebukser. Spørg i institutionen, hvad praksis er. Husk nyt tøj, når I får en fyldt snavsetøjspose med hjem.

2. Sut med navn. Bruger dit barn sut, er det en god ide at få lavet en eller flere med navn på. Så er du sikker på, at junior sover til middag med sin egen sut i munden.

3. Ekstra regntøj og sutsko. Jo mere du skal huske at fragte frem og tilbage fra vuggestuen dagligt, desto mere stressende føles det. Det er lettere, end du tror, at komme hjem uden sutsko og af sted uden gummistøvler. Køb et ekstra sæt af hver, og spar dig selv for en liste i hovedet.

4. Navn i tøjet. Et sikkert skridt mod popularitet hos vuggestuens pædagoger at sørge for tydeligt navn i tøjet. Især jakke, flyverdragt, huer, vanter, sutsko og støvler skal være mærket. Det sparer tid for de voksne, som kan bruge deres overskud på dit barn.

5. Særlige vaner. Fortæl, hvis dit barn sover med en særlig bamse. Eller har brug for lidt tid i et sofahjørne efter middagsluren for at vågne rigtigt. Måske har han børneeksem og skal have creme på, hvis de vasker ham i hovedet efter maden? Hold dig ikke tilbage. Gode informationer hjælper personalet med at forstå dit barns behov bedst muligt.

6. Du henter, jeg bringer. Lav en realistisk plan for, hvem der henter og bringer hvornår. Måske skal I begynde med at afklare, hvor længe barnet skal være af sted, for hvis du mener, at syv timer er rigeligt, mens far synes, at junior leger fint fra 7.30-16.30 i vuggestuen, må I begynde kompromisset dér. En klar aftale for eksempel for en uge frem om, hvem der har morgen og eftermiddag, giver jer begge ro i sindet.

7. Kend børnene på stuen. ‘Har du leget med den lille dreng i dag (hvad hulen er det nu, han hedder?)’ Det er lettere at tale med dit barn om hans oplevelser, hvis du har et overblik over kammeraterne. Bed om en navneliste, og øv dig de første dage, hvor du alligevel tilbringer meget tid i institutionen.

Kilde: De mindste – Godt begyndt i daginstitution og dagpleje af Erik Sigsgaard, Rie Haslund og Rikke Sværke Madsen, Hans Reitzels Forlag.

På billedet:
Bamse fra Jellycat, 170 kr. på Lirumlarumleg.dk, Futsko fra Petit Nord, str. 18–30, 399 kr., Body fra Noa Noa miniature, str. 0-24 mdr., 139 kr., Sut m. navn fra Babysutten.dk, 70 kr. for 3 stk., Vandtæt softshell-jakke fra Pompdelux, str. 80-152, 399 kr., Vandtætte softshell-bukser fra Pompdelux, str. 80-104, 229 kr., Strømpebukser fra H&M, str. 56-92, 70 kr. for 2 par., Rygsæk fra Franck & Fischer, 32 cm, rummer 2 l, 399 kr.

gallery 7 billeder

Dag 2: Bliver hun ked af, at jeg går?

Hjææælp nu kommer dagen, hvor jeg for første gang skal vinke farvel til mit lille vuggestuebarn! Benedikte er ikke vant til at blive passet af andre, så jeg er spændt på, hvordan det skal gå. Jeg har en ide om, at hun nok ikke bliver ked af det, når jeg går, for det hele er jo så nyt og spændende, men bliver hun mon forvirret, når jeg ikke dukker op igen efter ti minutter?

Samtidig har jeg en lidt underlig fornemmelse i forhold til at efterlade hende sammen med nogle mennesker, hun stort set ikke kender. Er jeg klar til det? Det får jeg efterprøvet før, jeg tror det, for der går ikke mange minutter, fra vi træder ind af døren, til Eva siger ‘du kan egentlig godt gå nu’. Gisp – jeg troede, jeg lige skulle være der et kvarters tid!

Men igen stoler jeg på Evas erfaring, tager en dyb indånding, kysser Benedikte farvel – og som forventet ænser hun stort set ikke, at jeg går. Jeg smutter en tur i supermarkedet og hjem at sætte en vask over, hele tiden med telefonen i hånden, for tænk nu, hvis de ringer! Det gør de ikke, og efter halvanden time træder jeg ind på Rødderstuen og kigger forventningsfuld på Benedikte.

Hun er i fuld gang og har ikke tid til andet end lige at registrere, at ‘der var mor’. Dejligt – hun har haft det godt. Vi går hjemad, og jeg er lettet: Guldklumpen har klaret første dag i vuggestue uden mor! Så langt, så godt.

gallery 7 billeder

Før indkøringen: Det bliver hårdt - for mig!

Første dag i vuggestuen nærmer sig, og jeg er en smule nervøs. Ikke så meget på Benediktes vegne, for hun er en åben og tillidsfuld pige, der elsker at være i selskab med andre – men hvordan skal jeg klare at være væk fra hende? ‘Du kommer til at sidde og tude i bilen’ har jeg hørt fra flere andre. Gulp!

Jeg frygter virkelig, at det bliver en hård omgang for mig, men min barsel er slut, og jeg skal jo tilbage på arbejde, så jeg prøver at tage de positive briller på. For at forberede mig googler jeg lidt på ‘vuggestuestart’, og det beroliger mig at indsamle viden og lægge en plan.

Så dumper der et brev fra Benediktes kommende vuggestue ind ad brevsprækken. Der står lidt om institutionens dagligdag og regler – og så er der en håndskrevet hilsen fra Eva, den pædagog, der har ansvaret for at køre Benedikte ind. Hun skriver, at vi er velkomne til at kigge forbi, inden indkøringen starter.

Invitationen til det lille før-besøg og den personlige hilsen varmer mit mor-hjerte – Benedikte er ikke bare er et nummer i rækken! En uges tid inden vuggestuestart står vi på ‘Rødderstuen’ og spørger efter Eva. Hun kommer ind fra legepladsen med armene bredt ud til siden og udbryder glad: ‘Heeeej Benedikte!’.

Det er så fint, at hun henvender sig direkte til Benedikte og ikke til mig, og Benedikte vil gerne over til Eva. Da vi skal hjem igen, går jeg derfra med en yes-følelse: Det skal nok blive godt, det her!

(7 billeder)

Faktaboks

Mor Thea Lyskov Søndergaard, 31 år, advokatfuldmægtig.

Far Thomas Berg Søndergaard, 37 år, direktør.

Barn Benedikte,12 mdr.

Theas 3 bedste råd om vuggestuestart

Tag på besøg inden indkøringen. Du får sat ansigt på pædagogerne, og det giver ro i maven at vide, hvem der er hvem. Din ro smitter af på dit barn.
Udstrål glæde: ‘Nu er vi her, og det er spændende!’. Vis dit barn, at du er tryg ved pædagogerne og stedet – det gør hende mere tryg.
Drop sociale arrangementer og fritidsaktiviteter i de uger, indkøringen står på. Dit barn har brug for ro og nærvær til at fordøje alle de nye indtryk.

LÆS OGSÅ: 7 trin til det gode farvel

Hvis dit barn græder ved vuggestuestart

Vær positiv. Selv om det gør ondt, når dit barn græder, så prøv at bide din egen smerte i dig, og vær positiv omkring situationen.
Er du anspændt, mærker din baby det straks.
Afled opmærksomheden. Undgå så vidt muligt at aflevere dit grædende barn direkte i armene på en pædagog. Sæt dig i stedet ved siden af dit barn, og forsøg at aflede den lilles opmærksomhed med legetøj eller andet. Vis, at det er okay at være der – og at du er tryg ved situationen!
Gå hurtigt. Lad være at blive hængende for længe, da dit barn kan blive usikker på, om du skal gå eller blive.
Åben hotline. Efterlader du et snøftende barn i institutionen, så lav gerne en aftale med pædagogerne om, at du kan ringe senere for at høre, hvordan det går – for din egen sjælefreds skyld!

Kilde: De mindste – Godt begyndt i daginstitution og dagpleje af Erik Sigsgaard, Rie Haslund og Rikke Sværke Madsen, Hans Reitzels Forlag.

LÆS OGSÅ: Vuggestue: Sådan ruster du dit barn

Sådan styrker du dit barns trivsel i vuggestuen

1. Sig ordentligt farvel
Det er svært at gå fra et grædende barn. Men du hjælper dit barn bedst ved ikke at vakle, når du siger farvel, for når du bliver usikker, bliver dit barn det også. Gå aldrig uden at sige farvel – det er vigtigt, at dit barn forstår, at du går, men kommer tilbage igen.

2. Hav god tid til at hente
Når du henter din tumling, er det godt, hvis I ikke skal skynde jer. Mange børn har brug for tid til at skifte scene. Fortvivl ikke, hvis dit barn bryder sammen, når han ser dig – han mærker bare savnet ved synet af dig.

3. Sluk mobilen
Sæt din telefon på lydløs, når du henter eller afleverer den lille, så I ikke bliver forstyrret. Det kræver nærvær at sige goddag og farvel.

4. Hold dig orienteret
Spørg til dagens forløb, så du får en god dialog med pædagogerne. Hold øje med opslagstavlerne, så du ved, hvad der skal ske de nærmeste dage.

5. Hils på de andre
Sig hej, og smil til de andre forældre og børn – din trold går sikkert rundt og taler om dem derhjemme, og det er dejligt at kunne følge med i dit barns hverdag. Samtidig viser du barnet, at vuggestuen er et rart sted at være.

Kilde: Pædagog og indehaver af Forældresparring.dk, Rikke Winckler.

Faktaboks

Husk lige …

… at dit barn indgår i en gruppe, hvor ikke alle individuelle ønsker kan opfyldes.

… at vise pædagogerne tillid til, at de kan deres job.

… også at fremhæve positive ting, når du har kritik på hjerte.

… at du ikke kan fjernstyre søvn og måltider fra dit arbejde.

… ikke at give ordrer – fortæl pædagogerne, hvad du godt kunne tænke dig.

… at anklager ikke nytter – de får folk til at lukke ørerne.

Kilde: Pædagog og indehaver af Forældresparring.dk, Rikke Winckler.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål til vuggestuebesøget

Mest læste