Isabella blev født næsten uden ører: "Ingen havde opdaget, at noget var galt"

Se! Jeg er en flagermus!

Isabella Jensen klukker af grin, mens hun hænger med benene i to gymnastikringe i sit legetårn i haven. Hovedet hænger nedad – som var hun en flagermus.

Og som hendes mor smilende siger, er det ren og skær "børnelogik".

Den seksårige pige hopper ud af ringene og drøner ind i huset igen. Her finder hun sin iPad frem og ser en film med masser af lys, farver og lyd. For de fleste børn er det en selvfølge at høre alle lyde omkring sig, men for Isabella begyndte livet i en tavs verden. Da Maria Jensen havde født sin datter, bemærkede hun, at Isabella stort set ikke har nogen fysiske ører.

"Det var ikke særlig fedt at opdage, og jeg skulle også lige sluge den. Ingen havde opdaget misdannelsen under graviditeten, så jeg vidste ikke, at noget var galt", fortæller den 39-årige kvinde, der bor med Isabella og hendes lillebror, Benjamin, i Bolderslev i Sønderjylland. Børnene er donorbørn.

LÆS OGSÅ: Maja og Martins tvillinger har sjældent syndrom: "Jeg havde en oplevelse af, at jeg bare kunne tage dem ind igen og så prøve igen i morgen"

Isabellas misdannelse hedder microti atrasi, hvilket betyder, at de fysiske ører er meget små og misdannede, og at øregangene er lukkede, hvilket gør hende næsten døv. Det indre øre er ligesom alle andres. Heldigvis kan et høreapparat rette handicappet op, så hun kan høre verden omkring sig – og hun fik det første, da hun var bare seks uger. Maria husker tydeligt sin babys reaktion.

"Alle smilene væltede frem, og hun pludrede løs. Hun havde også pludret før, men det blev mere intenst. Det gik lige i hjertet at opleve", siger hun.

Vågnede med et smil

Da Isabella var to et halvt år, fik hun hun et nyt høreapparat, der blev klæbet fast med plastre. Det var en bedre løsning end det første, men stadig ikke helt optimalt.

"Vi vænnede os til det, men det var også anstrengende for eksempel om sommeren, når vi tog til stranden eller i svømmehallen. Apparatet måtte ikke blive vådt, og når Isabella tog det af, kunne jeg jo ikke råbe hende op", fortæller Maria, der i øjeblikket går hjemme, da hun er ledig.

For et par år siden læste Maria første gang om et høreapparat ved navn bonebridge, hvor man opererer et implantat ind under huden og derefter sætter en processor med en magnet fast med en hårklips uden på hovedet. En højteknologisk løsning, som kun få børn i Danmark har på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Jasmins søn er kronisk syg: "Det var fuldstændig kaotisk og overvældende"

Maria talte med lægerne om løsningen, og Isabella blev indstillet til operation på det ene øre i januar i 2021 og i juni samme år på det andet øre. Selvom operationen lyder voldsom, er den i den skånsomme ende, og Isabella har da heller ikke haft gener.

"Hun vågnede op efter operationen og var ét stort smil. Hun har ikke sagt av en eneste gang, og det er gået virkelig nemt med at vænne sig til at bruge det", siger Maria, som stolt fortæller, at hendes datter selv tager det af og på morgen og aften.

"Hun er også god til at tage en hue på hovedet, hvis det regner, da apparatet ikke er glad for vand", siger Maria og viser et gennemsigtigt plastdække, som kan sættes på apparatet, hvis familien skal i svømmehallen. Det har gjort turene i badedragt til en leg, og Isabella behøver ikke gå glip af nogle oplevelser.

Elsker at gå i skole

Isabella danser forbi sin mor og griber en chokoladekiks, mens hun smiler sit gavstrik-smil. Hun er begyndt i 0. klasse, og det er gået helt problemløst. I klassen er der opstillet et særligt højtalersystem, som gør, at hun er sikker på at høre, hvad læreren siger. Hun lærer lige så hurtigt som alle andre børn, og hun elsker at være sammen med sine kammerater og lærere.

For nylig tabte Maria Isabellas høreapparat ved et hændeligt uheld, og i nogle dage måtte hun undvære apparatet på det ene øre. Det påvirkede tydeligt den lille pige.

"Hun var helt klart på overarbejde, og når hun kom hjem om eftermiddagen, skulle der ikke meget til for at vælte hende. Det er vildt så stor en betydning, det har at kunne høre på begge ører", siger Maria, der er taknemlig for, at Isabella er født i et højteknologisk årti med mulighed for at få avanceret hjælp til en dårlig hørelse.

LÆS OGSÅ: Frey er højt begavet: "Jeg tror, det er nemmere at være god til fodbold end at være klog"

Isabellas lyse hår skjuler hendes ører, men hun er ikke ked af at vise dem frem. Tværtimod trækker hun beredvilligt håret væk, så de er til at se – og hun siger selv, at hun er glad for sine små ører. Drilleri har hun heller aldrig oplevet.

"Hun kan godt spørge, hvorfor hun skal have høreapparat. Men så svarer jeg, at jeg har briller, fordi jeg ser dårligt uden. Den forklaring forstår hun godt, og så leger hun videre. Det er ikke noget, der begrænser hende overhovedet", siger Maria, der derfor heller ikke er bekymret for sin datters fremtid.

"Slet ikke. Hun kan nøjagtigt det samme som andre børn."