Sygt barn
Jonathan ligger helt stille og lukker øjnene, da hans far har lagt ham klar på briksen. Han har prøvet det før og ved, at far passer på ham. Foto: Maria Sattrup

Sygt barn

Dræn: Kom med Jonathan til ørelægen

Dræn – er det ikke noget med at faste og komme i fuld narkose (gys!), og kan børn overhovedet klare det? Ja, og faktisk er det hurtigt overstået. Se bare, hvordan det gik for Jonathan.

Faktaboks

Dit barn …

  • har natlige grædeture på op til flere timer og sover uroligt.

  • klager over smerter eller tager sig ofte til ørerne.

  • har gentagne mellemørebetændelser.

  • er ofte forkølet eller har konstant 11-taller under næsen.

  • hører dårligt.

  • er blevet indadvendt og pirrelig eller aggressiv og larmende.

  • udvikler sig langsomt sprogligt.

  • er arveligt belastet, fordi du selv eller far havde ørebøvl, da I var børn.

    Hvis et eller flere af symptomerne er til stede over længere tid, så bestil et tjek hos ørelægen – du behøver ikke en henvisning. Du kan også forhøre dig, om jeres egen læge har et såkaldt tympanometri-apparat til at måle trykket i dit barns mellemøre.

Klokken er lidt i otte, og solen skinner ind ad vinduet i venteværelset på øre-næse-halsklinikken. Småsnak og rumsteren afslører, at der bliver gjort klar til dagens operationer. Et børnebord og reolen med legetøj vidner om, at klinikken er vant til små ører.

Faktaboks

Anders Schermacher Larsen er øre-næse-halslæge og indehaver af Øre – næse – halsklinikken i Gentofte. Se mere på Otogen.dk

Dagens første patient, fireårige Jonathan, kommer ind på armen af sin far, Henrik Kristensen. Det er anden gang, han skal have lagt dræn. Jonathan ryster på hovedet ad legesagerne, så han og far sætter sig på stolene.

Kan du huske, hvad vi skal her”? Spørger Henrik, men Jonathan ser ned uden at svare.

LÆS OGSÅ: Psykologi: Gæt en type

Første del af drænforløbet er allerede vel overstået for Jonathan. Han blev vækket og nåede kun at lege en lille smule, inden han og far kyssede mor farvel og tog af sted – så det var ikke så slemt, at han skulle faste seks timer inden operationen og ikke måtte drikke fra to timer før.

Alle mand klar!

Lægesekretæren Mia smiler til far og søn og beder om sygesikringskortet.

Anæstesilæge Oscar Petring kommer ud i venteværelset og spørger smilende efter Jonathan. Han står for bedøvelsen under operationen og er fast på klinikken denne ugedag, hvor der lægges dræn.

“Har han fået noget at spise”? spørger han, og Henrik svarer nej, og at Jonathan lige er vågnet. Så bærer han Jonathan, der ikke har lyst til at gå selv lige nu, ind på operationsstuen.

LÆS OGSÅ: Fru Bonderøv: “Mine børn skal ikke være ‘dem fra tv’”

Her tager øre-næse-halslæge Anders Schermacher Larsen imod. En briks er gjort klar til Jonathan og ved siden af et rullebord med instrumenter.

“Vi skal lægge dræn i begge ører, og jeg ser efter, om der er polypper, som skal fjernes”, forklarer lægen.

Uden dræn: Som at være under vand

Jonathans far og ørelægen har talt forløbet igennem til den kontrolundersøgelse, Jonathan var til for 12 dage siden. Her fik han tjekket ører, og operationen blev aftalt. Forinden havde hans forældre gennem længere tid haft mistanke om, at deres søn havde væske i ørerne.

Jonathan var begyndt at opføre sig på samme måde, som inden han fik dræn første gang for syv måneder siden: larmende og til tider aggressivt. Desuden kunne de sidde ved siden af ham og tale, uden at han reagerede.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

En snak med børnehaven om Jonathans trivsel fik dem sporet ind på øreproblemer, og ørelægen kunne straks bekræfte mistanken og fastslå, at Jonathan hører, som hvis han befandt sig under vand. Det skal drænene afhjælpe.

Dygtig dreng på briksen

Anæstesilægen sætter sig ved hovedgærdet af briksen, hvor Jonathan skal ligge. Stativet med bedøvelsesmasken er inden for rækkevidde. På dette tidspunkt kan især større børn blive utrygge og gøre modstand, fordi situationen med masken er uvant.

At samme følelse nok presser sig på hos forældrene, lader Henrik sig ikke mærke med. Udadtil er han rolig. Det virker, og Jonathan lader sig lægge på briksen, hvor han straks kniber øjnene sammen, mens far holder om hans lille hånd.

“Hvor er det flot”! siger anæstesilægen og placerer masken over hans næse og mund.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

“Det er sørme dygtigt”, tilføjer sekretæren, som skal assistere under operationen.

“Vi har lovet ham is til morgenmad”, forklarer Henrik og holder fast i Jonathans hånd, til han er helt sikker på, at bedøvelsen virker. Det tager cirka tyve sekunder.

Henrik ved, at det betyder, at han skal forlade operationsstuen. Forsigtigt samler han Jonathans hænder på maven og giver dem et klem, mens han kigger på den lille krop, der ligger helt slap på briksen.

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor

“Det tager ti minutter til et kvarter”, siger ørelægen opmuntrende til Henrik, der går ud i venteværelset med Jonathans små gummisko i hånden.

Så snart far er ude af døren, lyder det roligt og rutineret ‘må jeg få en øretang? Så skal jeg have en nål …’ Operationen er i gang.

Læs videre på næste side …

Bare snottet eller ørebarn?

I et lille snit i trommehinden lægger ørelægen drænet. Det er et trisseformet rør på et par millimeter, hvis funktion er at gennemlufte mellemøret og forhindre væske i samle sig. Små ører er ekstra udsatte, fordi børn hyppigt bliver forkølede. Ligesom 11-tallerne vinteren igennem siver ud af næsen, kan slimhinderne fylde passagen fra svælget til mellemøret. Sådan kommer der væske i ørerne. Eventuelle store polypper, en slags udposninger i næsesvælget, kan også få væske til at hobe sig op.

Ofte forsvinder væsken af sig selv, men hvis ikke, kan det give forskellige symptomer: urolige, grådfyldte nætter med trykken i ørerne, gentagne mellemørebetændelser, eller at barnet bliver højlydt og fyrer unaturligt op for lyden på fjernsynet. Fortsætter symptomerne i flere måneder, er det en god ide at besøge ørelægen.

Sidst Jonathan fik dræn, mærkede hans forældre forskel med det samme. Hans sprog, der ikke havde været på niveau med kammeraternes, tog et kvantespring, og han blev ikke længere så frustreret, fordi det blev nemmere at sige til og fra med ord.

LÆS OGSÅ: 9 myter om immunforsvar

“Vi ved, det er bedre at få det gjort end ikke at gøre det. Men at se sit barn ligge livløs af bedøvelse … Det er svært”, indrømmer Jonathans far, Henrik.

Af samme årsag er mor ikke med i dag. Fars nerver kan bedre klare en lille skat på operationsbordet, er de enige om.

Op til overfladen

I det samme stikker anæstesilægen hovedet ud fra det undersøgelseslokale, hvor Jonathan er til opvågning. Henrik skynder sig ind til sin dreng, der ligger på siden med bøjede ben og hånden under kinden. Åndedrættet er tungt. En blød isbjørnebamse står ved hans hoved og venter på at møde sin nye ven.“Det gik glat, han klarede det flot”, siger anæstesilægen.Ørelægen fortæller, at der ikke var polypper af betydning. Så dem gjorde de ikke noget ved. Han minder om, at Jonathan skal have øredråber de kommende tre dage, så man undgår, at rester af blod og væske tilstopper den nye drænpassage.LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdommeEn sygeplejerske overvåger Jonathan, mens bedøvelsen aftager, og lægerne tager afsked for at gå videre med næste drænoperation. Henrik sætter sig ved briksen og rører blidt ved Jonathans arm. “Du må gerne ae ham, bare ikke puffe til ham”, forklarer sygeplejersken.Jonathan skal vågne i sit eget tempo, fordi han kan være omtumlet efter bedøvelsen. Han må gerne få lidt panodil, hvis han har ondt. Nogle børn har kvalme efter bedøvelsen, men en tår at drikke og mad er helt okay, når man er hjemme igen. Barnet er som regel klar til at lege inden for et par timer og parat til børnehave eller vuggestue dagen efter.Da lægerne bærer den næste lille patient ind til opvågning i samme lokale, rykker Jonathan på sig. Lægerne vender ham om på maven.LÆS OGSÅ: Barn syg – igen og igen… og igen!“Sååå, lille ven, hvor er du”? siger Henrik. Han aer Jonathan, der sparker i briksen, som om han vil op til overfladen i et svømmebassin. Henrik tager ham på skødet, og Jonathan putter sig ind til sin fars skulder og titter ud gennem små sprækker i øjnene. De sidder tæt sammen, mens far aer på ryggen og taler beroligende.

Is til morgenmad

“Vi skal aftale en kontroltid. Hvad med mandag i næste uge”? spørger sygeplejersken. Kontrollen skal sikre, at drænet sidder på plads i øret, og at væsken er forsvundet. Der er kontrol igen seks måneder senere eller efter behov. Dræn falder ofte ud efter et halvt eller helt år. En sjælden gang skal de opereres ud, eller hullet i trommehinden skal lappes. Dræn kan give ar på trommehinden, men hørelsen tager som udgangspunkt ikke skade. Henrik rejser sig og holder godt fast om Jonathan, der vipper med benene og er livet mere op. De er klar til at tage hjem – knap tre kvarter efter at de kom. Henrik viser Jonathan bamsen, men fars skulder er stadig bedst at bore ansigtet ind i. Henrik siger farvel og bærer søn og bamse ud til bilen. Hjemme venter mor og den lovede is til morgenmad.

Skal dit barn have dræn eller ej?

– Små børn har ofte op til tre-fire akutte mellemørebetændelser på et halvt år, hvilket anses for normalt og ikke behandlingskrævende.

– Hvis dit barn har symptomer, er det derfor en god ide at vente tre-fire måneder for at konstatere, om de forsvinder af sig selv. Andre børn har væske i ørerne, men ingen glæde af drænoperation.

– Megen sygdom kan af og til afhjælpes ved at skifte daginstitutionen ud med en dagplejemor, hvor der er få børn og dermed færre bakterier.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Børnesygdomme, Tumling, Udvikling og Familieliv