Brevkasse: Mit barnebarn blev overfuset og kaldt for tyv

SPØRGSMÅL: Jeg er en kvinde på 65 år, der bor i en større by tæt på København. Her har vi fået et indendørs loppemarked, hvor vi mod betaling kan leje en stand og få solgt vores ting. Det har min datter og jeg benyttet os af. 

En søndag eftermiddag var min datter og jeg samt hendes søn, mit barnebarn på syv år, dernede for at rydde op i vores ting. Da vi skulle til at gå derfra og stod ude på gaden, opdagede min datter, at mit barnebarn havde taget en ting fra en af de andre hylder og puttet den i lommen. Hun skældte mit barnebarn ud og sagde, at det var forkert at stjæle og bad ham om at gå med ind og aflevere tingen retur og sige undskyld. 

De gik sammen op til kassen, hvor der stod mange mennesker samlet. Ejeren, en kvinde, reagerede på mit barnebarns undskyldning ved at skælde mit barnebarn voldsomt ud og true med at ringe efter politiet. Dette, selvom mit barnebarn jo havde sagt undskyld. Mit barnebarn var ulykkeligt, da vi gik derfra, og min datter det samme. 

Jeg gik derned nogle dage efter – min datter vil ikke komme der mere – for at få overført de penge, vi havde tjent. Her talte jeg med ejeren og sagde, at jeg syntes, at hun havde overreageret, og at hun, hvis hun skulle skælde ud, kunne have trukket mit barnebarn til side, så der ikke stod en masse mennesker og overværede optrinnet. Det var hun ikke enig i mig i. For hende var en tyv en tyv, også selvom der var tale om et barn på syv år. Jeg er så vred, for både min datter og barnebarn er stadig påvirkede af oplevelsen. Hvad tænker du? Og har du et råd til, hvad vi gør?
G.F.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Min ekskæreste gider ikke vores lille søn

SVAR: Det lyder da godt nok også som en ubehagelig og helt og aldeles ufortjent dårlig oplevelse, I der har haft. Det kvindemenneske må i forvejen have haft tonsvis af sure og dårlige oplevelser med i bagagen, siden hun kan finde på at reagere så voldsomt og ubehøvlet pga. et lille barns forseelse. 

At lære et barn at sige undskyld er i sig selv en kunst, og hvem er egentlig barnet her, når den lille drengs velmente undskyldning bliver modtaget så primitivt og aggressivt af modtageren? Hun burde skamme sig, men udefra din beskrivelse af hende, så lyder hun til at være aldeles uden for pædagogisk rækkevidde, så hun er sikkert ikke i stand til det. 

Så hvad gør I? Jeg kan godt forstå, at du er vred, men prøv at høre: En klog mand har engang sagt, at det eneste, man får ud af at brydes med grise, er, at man selv bliver møgbeskidt, mens grise nyder at boltre sig i sølet. Mon ikke, det er det, der skete her?

Kvinder som hende, I har været så uheldige at løbe ind i, lærer tydeligvis ikke noget af de konflikter, de konstant roder sig ud i, de næres tværtimod af dem. Lad derfor være med at belønne hende ved at puste yderligere til ilden; det lader I også til  at være alt for gode mennesker til at spilde jeres tid på. 

Hold jer i stedet langt væk. Med den opførsel, hun lægger for dagen, så går der nok alligevel ikke længe, før hun må lukke sin loppebiks ned. For I er garanteret ikke de eneste, der har haft den tvivlsomme fornøjelse af at se hende folde sig ud.

Vibeke