Kolikkens mysterium
Foto: Getty Images Kolik er stadig et mysterium, men de gode råd til fortvilede forældre har ændret sig gennem de sidste 20 år.

Kolikkens mysterium

Kolikkens mysterium

Fik du et barn med kolik for 20 år siden, kunne du rende ind i ‘gode’ råd som at vende baby på hovedet eller putte sukker og urtete i sutteflasken. I dag er kolik stadig et mysterium, men eksperterne har alligevel en række råd.

“Hvorfor bliver kolik ikke taget alvorligt? Hvorfor får forældre med kolikbørn ikke hjælp?” lyder det i Vores Børn i 1991 fra en mor, der nat efter nat har travet op og ned ad gulvet med sin skrigende baby. 

I et andet læserbrev fra 1999 skriver en mor: “Jeg ved godt, at det er oppe i tiden at sige, at kolik ikke findes, men så kald det voldsomme mavesmerter, for det var det, han havde.”  

I et andet læserbrev fra 1999 skriver en mor: “Jeg ved godt, at det er oppe i tiden at sige, at kolik ikke findes, men så kald det voldsomme mavesmerter, for det var det, han havde.” 

Og en tredje skriver: “Jeg synes, at andre kolikforældre skal vide, at nogle børn HAR mavesmerter, og at det ikke er forældrene, der er noget galt med.”

Det er ikke sjovt at være forældre til et kolikbarn i dag – og det var det heller ikke i 1989, da Vores Børn udkom for første gang. Kolik forbliver et mysterium, men der har gennem de seneste 20 år været et væld af teorier om årsagen – fra morens kost og rygning til stressede forældre. Desperate forældre er blevet foreslået alt fra at give baby svingture og slag i ryggen til at putte urtete i sutteflasken og lave videooptagelser af mor og baby. Eller slet og ret bagatellisere problemet.

– For 20 år siden var det ikke unormalt, at frustrerede og ulykkelige forældre til et grædende spædbarn fik beskeden ‘det er kolik – det er ingen sygdom, der er ikke noget at gøre ved det, og I må bare stå det igennem’, når de gik til lægen, fortæller Kirsten Nielsen, som er praktiserende læge og står bag en undersøgelse af mere end 100 babyers uro og grædemønstre.

Rabarberdråber mod kolik

I dag er der en række alternative behandlingstilbud til kolikbørn. Kiropraktik, zoneterapi, kraniosakralterapi, homøopati og svøbeteknik, for eksempel.

Faktaboks

HVAD KAN MAN GØRE VED KOLIK?

Kiropraktik:

Nogle mener, at kolik kan skyldes, at baby ved fødslen har fået f.eks. et vred i nakken. Kiropraktik kan løsne spændinger i nakken eller en fastlåst sene.

Zoneterapi:

Zoneterapeuter siger, at de giver et ‘skub’ til de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt – hvilket i kolik-sammenhæng er et umodent tarmsystem – og sætter gang i udrensningen.

Kraniosakralterapi:

Når der presses, vrides og trækkes for hårdt under fødslen, kan kraniet og rygsøjlen på baby ikke finde tilbage til sin rigtige facon, hvilket kan medføre kolik. Med blide tryk på kraniet mener kraniosakralterapeuter, at de kan hjælpe kolikbørn til at få det bedre.

Svøbeteknik:

Nogle babyer er særlig følsomme over for den forandring, det er at komme ud i verden med lys, lyde og lugte, mener de behandlere, der benytter sig at svøbeteknikker. Ved at svøbe barnet, vugge det og berolige baby med bestemte lyde kan man mindske gråden.

For 20 år siden var udvalget noget mindre. Men kiropraktik var så småt ved at komme ‘på mode’ som behandlingsmulighed, fortæller Kirsten Nielsen.

– Det startede som regel med, at en sundhedsplejerske havde nogle forældre, der havde haft glæde af en bestemt metode. Så anbefalede hun det til andre forældre, der prøvede det og oplevede en positiv effekt og viderebragte erfaringerne til andre forældre i deres netværk.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd mod kolik

I slutningen af 80’erne gav man i stor stil kolikbørn rabarberdråber eller Mylicon-dråber, der er medicin til at mindske luftspænding i maven. Andre forældre fik det råd at putte sukkervand eller kamillete i sutteflasken. Og så var der teorierne om, at kolik skyldtes mors rygning eller kost eller babys allergi over for komælk.

Et prik i endetarmen

De skal have nogle bank, lød overskriften på en artikel i Vores Børn i 1991 om en ny metode. En sundhedsplejerske fra Vestjylland lærte forældre at vende bunden i vejret på deres babyer og slå dem hårdt i ryggen. Med sådan en svingtur fik man udluftet tarmene og lettet presset i maven. Ifølge artiklen virkede det på de kolikbørn i Lemvig, der lagde ryg til. Bankemetoden blev dog aldrig landsdækkende praksis.Det samme gjaldt de børnelæger, der mente, at kolik skyldtes en hinde i endetarmen. Hinden gjorde angiveligt, at babyen kun med besvær og smerte kunne komme af afføringen. Ved at føre en finger op i endetarmen kunne lægen sprænge eller udvide hinden.Op gennem 90’erne blev en del af sundhedsplejerskerne meget optagede af Marte Meo-metoden. Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’, og når det handlede om kolik, videofilmede de mor og baby for at se, hvornår baby fik for mange indtryk, og hvordan moren reagerede på det og i øvrigt kommunikerede med barnet. Forældrene så de videosekvenser, hvor de gjorde det ‘rigtige’ – og blev på den måde styrket i at få mere af den gode kontakt til baby.LÆS OGSÅ: Hjælp, har mit barn kolik?

Gråd er udvikling

I Herning arbejder Charlotte Søndergaard som overlæge på børneafdelingen på Regionhospitalet. Hun har lavet en ph.d. om kolik og været med til at udarbejde en vejledende artikel til de praktiserende læger.– Hos os er vi gået bort fra at tænke på, at kolik har med allergi eller for meget luft i maven at gøre, fastslår hun.– Tidligere var der også megen snak om, at det handlede om moren og barnets forhold – at der var noget galt i kontakten. Det, tror vi ikke længere, spiller ind.I stedet arbejder man på hospitalet ud fra teorien om, at kolik har med babys udvikling at gøre. Gråd betragtes som et udviklingsfænomen på lige fod med for eksempel motorisk udvikling og sprogudvikling. Men man kan ikke give svar på, hvorfor nogle børn udvikler sig hurtigere eller anderledes end andre børn, når det handler om gråd, forklarer Charlotte Søndergaard.– Alle babyer græder. Undersøgelser af grådmønstre viser, at gråden peaker i fem-seksugers -alderen. Men hvorfor nogle børn græder så meget, at det bliver defineret som kolik, ved vi desværre ikke.

Gå ud og spis!

I den kolikvejledning, Charlotte Søndergaard har været med til at lave, kan man læse forskernes vurdering af nogle af de forskellige behandlingsforslag. For eksempel at der er lavet undersøgelser, hvor nogle babyer fik Mylicon-dråber og andre et placebo-middel – uden at der var nogen forskel at spore hos de to grupper.LÆS OGSÅ: Test om din baby har kolikSukkervand har heller ingen virkning, mens urtete med for eksempel fennikel måske virker i meget store mængder, men alligevel ikke anbefales. Man risikerer nemlig, at baby bliver for tidligt mæt.Til gengæld viser enkelte undersøgelser, at mors rygning og en lav fødselsvægt for baby har en sammenhæng med kolik. Faktorer i graviditeten kan altså have indflydelse på, hvordan babys centralnervesystem udvikler sig og derfor også på udviklingen af gråd.På børneafdelingen oplever Charlotte Søndergaard, at forældre til kolikbørn er villige til hvad som helst for at give baby lindring og stoppe gråden.– De er så desperate, at de ofte har prøvet nærmest alt – kiropraktik, zoneterapi, kraniosakralterapi – uden at det har virket, fortæller hun. Når hun bliver spurgt, siger hun sin ærlige mening:– Jeg fortæller, at der ikke er videnskabeligt belæg for at anbefale hverken zoneterapi, kiropraktik eller kraniosakralterapi. To danske undersøgelser har påvist en effekt med kiropraktik på kolikbørn, men ingen af dem er metodemæssigt i orden, mener jeg. Jeg råder derfor forældre til i stedet at bruge pengene på en god barnepige og gå ud og spise en middag, så de kan få noget aflastning, fortæller Charlotte Søndergaard, der i værste fald indlægger kolikbørnene.– For nogle kan miljøskiftet og aflastningen på hospitalet gøre en forskel. I hvert fald for de ulykkelige og meget trætte forældre, forklarer hun.

Hjælper at gøre noget

Praktiserende læge Kirsten Nielsen giver sig også god tid til at snakke, når hun møder forældre til kolikbørn i sin konsultation.

– Jeg lægger først og fremmest øre til deres historie, for de har vældig brug for at fortælle om alle besværlighederne. For nogle kan bare det at føle sig hørt og forstået gøre en stor forskel, siger hun.

Det giver også forældrene ro, at baby bliver undersøgt grundigt, så de kan være sikre på, at der ikke er noget alvorligt galt.

LÆS OGSÅ: Kolik: ”Det værste var faktisk ikke, at han skreg. Men det var visheden om, at det gjorde så ondt på ham"

– Jeg snakker med forældrene om, hvordan de kan leve med situationen, indtil kolikken heldigvis holder op igen. Det er blandt andet praktiske råd som, at far og mor må skiftes til at sove, mens den anden triller med barnevognen, og at bedsteforældre eller venner forhåbentlig kan tage over, så de kommer ud og oplever noget andet end en skrigende baby.

Kirsten Nielsen er meget påpasselig med at kritisere eller ryste på hovedet af dem, der forsøger sig med alternative behandlingsmetoder. Også selv om hun ikke selv anbefaler det. For nogen virker det nemlig bare at ‘gøre noget’. Og dybest set er der ingen, der ved, hvad der er rigtigt og forkert, når det handler om kolik.

– Flere studier har vist, at det ikke er den konkrete behandling, der virker, men den psykologiske faktor, der ligger i at handle. I Norge blev to grupper kolikbørn behandlet med kiropraktik bag lukkede døre. Den ene gruppe babyer fik dog ingen behandling, men det troede forældrene. Der var ingen forskel på opfattelsen af effekten i de to grupper. Så bare det at føle, at der bliver taget hånd om barnets problem – det hjælper åbenbart. Det er da tankevækkende, siger Kirsten Nielsen.

Faktaboks

KOLIKKENS HISTORIE

Allerede i oldtiden blev fænomenet beskrevet af en græsk læge, der i øvrigt anbefalede forældre at give barnet en sut, vugge det og synge en sang.

Kolikos er græsk og betyder ‘smerter i tyktarmen’. Man siger, at et spædbarn har kolik, hvis det græder mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen i mere end tre uger.

Normalt begynder kolik et par uger efter fødslen og forsvinder ofte igen omkring tremånedersalderen.

Cirka 10 procent af alle spædbørn rammes af kolik.

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Kolik, Udvikling og Børnepsykologi