Leder: "Hvordan forklarer jeg mine børn om Gud, Allah og engle?"

‘Ali og Fatima spiser ikke rigtigt kød. De spiser halal – det er også en slags kød, bare anderledes. Men Manjuri er vegetar, så hun spiser slet ikke kød. Og Luna, hun spiser det samme som mig’.

Min søn på fire år går i børnehave med børn fra 33 nationaliteter, og hvad dertil hører af religioner. Han taler om forskellene, som han ville have gjort, hvis det gjaldt rødhårede, lyshårede og mørkhårede. Det gør ingen forskel i hans verden. Jeg elsker hans barnlige fordomsfrihed og krydser fingre for, at han vil bevare den resten af livet.

LÆS OGSÅ: Dåb: Vi har brug for ritualer

Han er selv døbt i folkekirken, ligesom sin lillebror. Og det er ikke kun, fordi det er en tradition i familien, for jeg tror på Gud. Efter jeg er blevet mor, er verden med et slag blevet mere farefuld og livet mere skrøbeligt. Jeg føler mig af og til magtesløs. ‘En mors (og fars) opgave er at passe på sine børn’. Det fortæller jeg tit mine drenge med overbevisning i stemmen, hvis de er bange for monstre under sengen eller farlige dyr. Men af og til kommer jeg selv i tvivl. Hvad hvis jeg ikke kan passe på dem? Hvad hvis vi bliver ramt af alvorlig sygdom, af ulykke, af død? Det føles rart at tro, at nogen passer på os. For mig er tro en følelse, jeg har. Et håb om at nogen skærmer børnene, hvis jeg ikke selv kan.

Men ‘nogen’ og ‘noget’ passer ikke til en fireårigs begrebsverden. Han vil have konkrete billeder. Som at man kommer ned i jorden og bliver begravet, når man dør, og derefter op til Gud i himlen. ‘Og til oldemor og din gamle kat Anton, mor’. Engle er Guds venner, og de er megaseje, for de kan flyve. Ali og Fatimas gud hedder Allah. Han er lige så sej, bare anderledes.

LÆS OGSÅ: Hvad svarer man egentlig?

Da jeg var på barsel med min yngste søn, fulgte jeg hver morgen min ældste i børnehave. Vi gik forbi en kirke med en stor statue af Jesus ude foran. ‘Hvem er det?’ ‘Det er Jesus’. ‘Hej Jesus!’ lød det glad fra den store. Han var ligeglad med de forbipasserendes blikke – han sagde hej til statuen. Hver morgen. I et halvt år. Selvsamme kirke får besøg af børnehaven og de store vuggestuebørn til jul. Og selvom familier med anden religiøs overbevisning har mulighed for at vælge det fra, sker det ikke. Det gør mig glad og giver mig håb for en fremtid i en mere rummelig verden.

Læs det store tema om tro i det nyeste nummer af Vores Børn. Her kan du møde tre familier med hver deres overbevisning, og du kan læse om, hvorfor det er vigtigt at tale med sine børn om for eksempel døden. Måske er du selv troende, måske er du ikke, men jeg er ret sikker på, at dit barn på et eller andet tidspunkt vil begynde at stille spørgsmål om guder, engle, død og alt det imellem.

Vores Børn er på gaden fra den 28. april. 

LÆS OGSÅ: Skal vi skide på sandheden?

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

LÆS OGSÅ: ”Jeg glædede mig ikke til at vokse op”