Råd til at forberede dit barn til lejrskole
Foto: Nima Stock | Det kan være skræmmende at skulle være væk fra mor og far, men der er flere ting, du kan gøre, for at forberede dit barn til lejrskoleturen.
Vores Børn

Råd til at forberede dit barn til lejrskole

Sådan bliver lejrskolen en succes

Læs her, hvordan du forbereder dit barn bedst muligt på lejrskolen – og hvordan du blidt kan skubbe et lidt beklemt barn af sted, så lejrturen bliver en god oplevelse.

Af Skevet af Lene Ejg Jarbøl og Louise Damløv 03.jun.2015 Børn

I skolen er der altid en opgave, der venter lige om hjørnet. Læsning om 10 minutter, og i næste time er det matematik. Tidshorisonten er ikke til at komme udenom. Men som regel sker det mindst to gange på et skoleliv (og på nogle skoler hvert år), at de stive klokketimer bliver smidt overbord – og klassen drager på tur sammen – af sted på lejrskole!

– Der sker noget med både børnene og os lærere, når vi er væk fra skolen. Rammerne er anderledes, og vi er ikke hæmmede af timer og klokkeslet. Det er ret godt for børnene at blive sluppet løs og opleve, at vi har masser af tid. Både de og vi bliver friere, siger folkeskolelærer Conni Liccardi.

Lejrskolen fylder

Ifølge Conni Liccardi giver en lejrskole masser af positive oplevelser, samhørighed og en fælles referenceramme, som både børn og lærere kan bygge videre på, når de er tilbage på skolen igen. Og rent fagligt fylder lejrskolen ofte meget i et klasseforløb. Børnene bruger lang tid på at forberede turen.

For eksempel kan temaet være ”Naturen”, og på selve lejrskolen indsamler eleverne viden og tager prøver af floraen og faunaen i området. Tilbage på skolen laver de undersøgelser af de indsamlede prøver, og arbejdet kan munde ud i plancher, collager, artikler eller udstillinger om alt det, de har fundet ud af undervejs.

– Så det er altså ikke kun de dage eller den uge, man er fysisk af sted, der handler om lejrskolen. Det kan være en hel måned eller mere, siger Conni Liccardi.

Hierarki-stigen

For nogle børn kan en lejrskole også komme til at betyde rigtig meget socialt, fortæller Conni Liccardi.

– Der er jo altid en form for hierarki i en klasse. Men på en lejrtur kan et barn få mulighed for at få et tilhørsforhold og noget til fælles med nogle helt andre i klassen, end barnet plejer. For eksempel hvis de deler værelse eller er i arbejds- eller madgruppe sammen.

I en klasse, hvor nogle børn måske er lidt uden for, er det derfor vigtigt, at lærerne ikke bare pakker børnene og tager af sted uden de store tanker bag, og for eksempel lader børnene selv vælge, hvem de vil sove sammen med, mener hun.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

– Hvis ét af målene med turen er at skabe et bedre sammenhold i klassen, er det en god idé at fortælle det til eleverne. Børnene bør inddrages i planlægningen, så de føler, at det er alles lejrtur, siger Conni Liccardi.

– Den proces kan forældrene støtte, for eksempel ved at de sammen med eleverne er med til at formulere ti gode turråd, eller ved at udfylde en seddel sammen med eleverne om, hvad der efter deres mening skal til, for at lejrturen bliver god. Til sidst kan alle de gode forslag munde ud i, at klassen og lærerne – og eventuelt også forældrene – laver et manifest eller fem gode slogans, der understreger, hvad klassen vil have ud af lejrturen, siger Conni Liccardi.

Lærer med morgenhår

For børnene er det også både sjovt og givende at opleve deres lærer på en anden måde end til hverdag.

– Det betyder meget for mig, at de børn, jeg er sammen med hver dag, ved, hvem jeg er som person. Og på sådan en tur har man som lærer mulighed for at vise og give noget mere af sig selv, siger Conni Liccardi.

– Børnene opdager, at jeg er andet end bare den lærer, der har bøger og planer og mål i hovedet. Jeg er en rigtig person, ligesom deres forældre.

Om aftenen står børnene måske for noget underholdning, der bringer deres lærer lidt på glatis.

– Og det er rigtig sundt for forholdet mellem lærerne og eleverne – at man griner sammen, og at jeg går lidt ud af ”læreren som autoritet-rollen,” siger folkeskolelæreren.

”Jeg savner min mor”

Dagen har været fuld af leg. Men så nærmer natten sig – og dermed det kritiske tidspunkt for nogle børn. På Conni Liccardis lejrskoler har der hver gang været elever, der er blevet hentet midt om natten af deres forældre. Men hendes lejrskoler har også ligget forholdsvis tæt på skolen.

– Det er faktisk ofte drenge, der lider mest af hjemve. Som regel siger de det ikke direkte. Men de bliver vage og får ondt i hovedet eller maven. Og så bliver det værre og værre i løbet af aftenen og natten. Og til sidst ringer vi efter forældrene, der så må tage en beslutning, om de vil hente barnet – eller barnet skal forsøge at holde ud, til det bliver morgen, fortæller Conni Liccardi.

LÆS OGSÅ: Hjælp – mit barn skal på koloni

– Børnene får ikke lov at tage hjem, bare de piver lidt. Men når jeg bliver hentet for tredje gang på en nat, og barnet har helt røde øjne, så må han hjem, mener hun.

Forskellige regler

Men hvordan, reglerne er for lejrskolen, er op til den enkelte lærer og forskelligt fra skole til skole. Nogle lærere har et princip om, at alle elever skal med, og at børnene ikke skal hjem på grund af hjemve. Andre mener, som Conni Liccardi, at det er okay, at et barn bliver hentet hjem undervejs.

Men i sidste ende er det dig, som forælder, der bestemmer over dit eget barn, uanset lærerens regler og principper. Og et godt råd, hvis dit barn ikke vil med, er, at du taler det igennem med barnets lærer, før I tager en endelig beslutning.

Der kan være mange grunde til, at et barn ikke vil med på lejrskole. Det kan være alvorlig sygdom eller store forandringer i familien, som gør, at barnet har lyst til at være hjemme. Men hvis det ”kun” drejer sig om, at man har et barn, der er meget forsigtigt – eller ikke så omstillingsparat – men i øvrigt trives i klassen, vil barnet formentlig få meget ud af at komme af sted, og kan have godt af at få et lille puf, siger psykolog Camilla Holst.

Del turen op

Hun mener, at et godt fif for børn, som ikke vil med, er at dele turen op i små overskuelige etaper. Man kan give barnet små åbninger i form af: ”Nu kan du prøve at være der i løbet af den første dag, så ser vi, hvordan det er. Hvis du ikke kan lide det, ringer du hjem, og så kan du blive hentet.”

Camilla Holst siger, at det på den måde kan være godt at lade nogle ”bagdøre stå åbne” for barnet – så lejrskolen ikke virker så uoverskuelig. Og hun tilføjer, at hvis barnet så alligevel ringer hjem, er det vigtigt at rose barnet for at have taget det første skridt, i stedet for straks at komme med et: ”Nu tager du dig sammen.” Eventuelt kan du forsøge at udskyde hentningen lidt ved at sige: ”Jeg kan hente dig i eftermiddag, vi kan lige snakkes ved, før jeg kører.”

En succesoplevelse

Camilla Holst mener, at de fleste børn vil få mod og kræfter til at blive lidt længere, når de oplever at blive hørt og forstået af forældrene. Mens andre mener, at det at høre mors eller fars stemme er nok til at få hjemveen til at blusse op, så den ikke kan dysses ned igen. Derfor har nogle lærere et princip om, at der ikke bliver ringet hjem, med mindre barnet virkelig er sygt eller har det meget dårligt.

Lærer Lena Jannsen vil for eksempel om nødvendigt hellere sidde med et barn på skødet hele natten, end at ringe til barnets forældre. I stedet plejer hun at fortælle barnet, som har hjemve, at det kan ringe til forældrene om morgenen, hvis det stadig er lige slemt.

– For det er det sjældent, fortæller hun. Ved at barnet holder ud, får det også en succesoplevelse, som får det til at vokse.

Ikke parate

Som forælder ønsker du sikkert, at dit barn er et af de børn, der har det godt med at sove ude. Men hvis du ikke mener, at dit barn vil have godt af at blive presset blidt til at tage med, så er det ikke en katastrofe.

– Børn bliver altså klar til det på forskellige tidspunkter. Og selv om man kan have gjort alt muligt for at forberede sit barn på lejrtur med både snak og aftaler, så er det ikke sikkert, at det lykkes, siger Conni Liccardi og beroliger forældre til kommende lejrskolebørn:

– Det er ikke sådan, at verden går i stå, og barnet bliver udstødt, fordi det enten slet ikke kommer med på lejrskole – eller må give op undervejs. Men det er da selvfølgelig klart sjovest for de børn, der har været med på hele turen – for der bliver snakket og refereret til turen og oplevelserne efterfølgende, siger hun.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

Hvis dit barn ikke skal med på lejrskole, vil barnet få et andet undervisningstilbud i de dage, hvor klassen er af sted. Vær opmærksom på, at på mange skoler tager flere klasser af sted samtidig, så parallelklassen er ikke altid en mulighed.

5 råd til forberedelserne

1. Følg de regler, som læreren udstikker med hensyn til at sende et postkort eller give barnet postkort med til at sende hjem. Det er så trist at være det eneste barn, som ikke får post hjemmefra, hvis der er lagt op til det.

2. Sørg for, at dit barn har samme beløb med i lommepenge som de andre. Diskutér beløbet med de andre forældre, før klassen tager af sted.

3. Hvis lærerne lægger op til, at det er okay at tage slik eller popcorn med til en fest – så er det en god idé med fælles aftaler, så det ikke ender med, at nogle børn er triste over, at de ikke er dem, som har slik med til fælleshyggen.

4. Det er en god idé ikke at lave stor ”ståhej” ud af lejrskolen, hvis dit barn er lidt beklemt ved tanken. Jo mere du snakker om, ”at nu skal du snart af sted,” jo større bliver lejrskolen for dit barn, og jo større er risikoen også for, at dit barn bliver nervøs over afrejsen.

5. Pak så sent som muligt. Hvis du skal købe lommelygte, gummistøvler og vaske regntøjet, så gør det uden at inddrage barnet. Det er fint nok at pakke aftenen før. Så er der ikke så lang tid at fortryde i…

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

LÆS OGSÅ: Kom godt i gang i børnehaven

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Faktaboks

Må mobilen komme med?

Der er forskellige regler fra skole til skole, men det er værd at gøre sig nogle overvejelser omkring mobiltelefonen pa lejrskole:

1. Mobiler kan forstærke hjemve, når barnet hører mors eller fars stemme.

2. Forældrene kan finde på at ringe, fordi DE savner deres børn – og på den måde river de børnene ud af en legesammenhæng, der kan være svær at vende tilbage til.

3. Børnene kan ligge i køjen og sms’e til hinan den og planlægge morgendagen uden om nogle andre børn.

4. Børnene har mulighed for at låne lærernes telefon, hvis de skal i kontakt med forældrene i tilfælde af hjemve/sygdom.

5. På nogle skoler er mobiler tilladt på lejrtur, men bliver kun udleveret til børnene i bestemte tidsrum, hvor de så kan ringe hjem. Det er enten skolebestyrelsen eller lærerne, der fastsætter ordensreglerne, og det er vigtigt, at forældrene bakker op om et evt. ”mobilforbud” eller begrænset brug af mobilen.

Kilde: Conni Liccardi

 Oprindeligt publiceret d. 5. december 2008.


Henter...