Må dit barn være længe oppe?

Julen står for døren, og selv om december måned med pebernødder, lys og gaver er en skøn tid, kan den også være et sandt søvn-helvede for et lille barn: Der er julekalender i fjernsynet midt i puttetiden, klippe-klistre-arrangementer, der griber ind i eftermiddags- og aftenrytmen, og endelig kulminationen på det hele: Juleaften, hvor hverken børn eller voksne har lyst til at trække stikket klokken syv.

Hold rytmen – hvis du kan
Men der er faktisk god musik i at holde søvnrytmen og putte dit barn til almindelig tid, også i december. Det er børnelæge Annebeth Vinge, sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og familieterapeut Lola Jensen enige om. En regelmæssig søvnrytme og faste morgen- og aftenritualer gør det nemmere for dit barn at falde i søvn og sove uforstyrret natten igennem, og søvnen har stor betydning for dit barn, både fysisk og psykisk. Under søvnen foregår et hav af hormonelle processer i kroppen, herunder væksthormonelle, som ikke finder sted, når barnet er vågent. Det betyder ikke, at dit barn vokser mindre, hvis det sover dårligt indimellem, men søvnen er vigtig for et barn i voksealderen. Det er også under søvnen, at kroppen lagrer ny energi og reparerer sig selv. Et barn, der ofte er sygt, har tendens til overvægt eller ondt i maven, kan vise sig ‘blot’ at lide af søvnmangel.

Også rent psykisk er søvnen vigtig. Alle dagens indtryk bearbejdes, når både krop og hjerne slapper af – og det er vigtigt, når dit barn har leget, oplevet og lært en hel lang dag. Under søvnen producerer dit barn også stoffet serotonin, en slags kroppens lykkepille, der er med til at regulere humøret.

De færreste børn tåler store udsving i deres søvnrytme, og det bedste er derfor faste – og tidlige – sengetider. Men fest og familiesamvær er også vigtigt, og selvfølgelig kan du bryde rytmen engang imellem; du skal blot være indstillet på at gøre en indsats for at komme tilbage på sporet igen.

Læs hvad du gør dagen derpå på næste side>>

Så’ der fest
Du kan ikke forebygge et søvnunderskud med en lang lur om dagen. Har du en baby eller lille tumling, der i forvejen sover middagssøvn, kan du godt prøve at strække den ved at gå en lidt længere tur med barnevognen (og samle appetit til flæskestegen samtidig). Men det vil næppe blive en succes at forsøge at putte et større barn, der har vinket farvel til middagssøvnen, med et ‘nu skal du sove lidt, fordi det er juleaften i aften’. Den ekstra søvn ligger helt uden for barnets rytme, og udsigten til festen om aftenen vil måske få barnet til at geare op, snarere end ned. Så slå dig til tåls med, at barnet er med hele dagen, frem for at gøre en konflikt ud af en middagslur, som ikke hjælper alligevel.

Umiddelbart er det nemmest at jonglere med det spæde barns sengetider. Det helt lille barn kan typisk sove i en lift eller vogn, og det vil det næppe betyde alverden at falde lidt senere i søvn til rytmerne af Jingle Bells.

Spædbørn sover så meget i løbet af døgnet, at de hurtigere end større børn kan indhente den tabte søvn. Dog skal du ikke være blind for, at selv helt små børn sover bedst i vante omgivelser, med dæmpet belysning og omgivet af kendte lyde og lugte. Så overvej, om det er nødvendigt, at baby kommer med omkring juletræet, eller I måske skal gemme den fornøjelse, til han eller hun forstår, hvad der sker?

Og om I måske skulle holde julen hjemme det første år? Fra spædbarnet begynder at have en rytme i seks-otte-måneders-alderen, til det kan forstå og kommunikere omkring de toethalvt år, er den mest følsomme periode. Her har dit barn brug for rigtig meget søvn, og samtidig kan det ikke forstå, hvorfor i dag er anderledes end i går. Så også her kan du overveje, om den lange aften er det værd?

Så er det nemmere at forklare dit børnehavebarn, at det gerne må sove på vejen hjem i bilen, og at gøre det begribeligt, at det er okay at sove lidt længere dagen efter. Samtidig vil børnehavebarnet ofte være optaget af juleaften, så her er det måske givet godt ud at ‘ofre’ en sen aften. Et stort børnehavebarn begynder selv at kunne regulere sin søvn og vil derfor også have lettere ved at kompensere for en tabt time eller to.

Dagen derpå
Uanset hvor gammelt dit barn er, må du dog forberede dig på, at der bliver en pris at betale første juledag. Barnet vil typisk være træt og krævende dagen efter en lang aften (og måske også i løbet af aftenen, efterhånden som det bliver træt). Det bedste, du kan gøre, er at genoptage den sædvanlige rytme med det samme. Selv om du formentlig selv er træt, så fald så vidt muligt ikke for fristelsen til at give dit barn en lang eller ekstra middagslur dagen derpå. Prøv i stedet at gøre det hele så almindeligt som muligt. Ryk eventuelt aftensmad og sengetid lidt frem, men vær forberedt på, at du kommer til at bruge lidt kræfter på at føre barnet gennem dagen. Så er det jo godt, at det er juleferie…

Hvad sker der ved at bryde rytmen – læs på næste side>>

Det sker der ved at bryde rytmen

0-9 mdr.:

Op til nimånedersalderen har dit barn brug for 14-16 timers søvn i døgnet. Det har sjældent en fast søvnrytme og vil ikke nødvendigvis blive forstyrret af en sen aften eller to i festligt selskab. Men husk: Alle børn, også de mindste, sover bedst med dæmpet belysning og med vante lugte og lyde omkring sig.

9 mdr.- 2 år:

I denne periode har dit barn brug for 13-14 timers søvn i døgnet og er typisk meget rytmefølsomt. Overvej, om det er strengt nødvendigt at bryde en ellers god rytme til fordel for en ekstra time i festligt lag.

2-3 år:

Dit lille børnehavebarn har brug for 12-13 timers søvn og er nu lidt nemmere at rykke, da det begynder at kunne forstå, hvad der skal ske. Barnet er dog stadig for lille til selv at regulere sin søvn og kompensere for de tabte timer.

3-5 år:

Dit store børnehavebarn har brug for 11-12 timers søvn, er sjældent afhængigt af middagssøvn og derfor mindre rytmefølsomt. Det har dog stadig bedst af at følge sin søvnrytme, også i weekenden. Piger er typisk lidt hurtigere til at kunne kompensere end drenge.