Dilemma: Hvis ansvar er madpakker?
SPONSORERET indhold

Dilemma: Hvis ansvar er madpakker?

Er det skolen og institutionerne der skal sørge for madpakken, eller er det forældrenes ansvar? Læs panelets svar på madpakke-dilemmaet.

Af:: Rie Helmer Nielsen og Charlotte Skousen
01. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

Dilemma: Hvorfor er det mig og ikke skolen, der skal sørge for madpakken?

Jeg er mor til tre børn. Og halvdelen af min aften går med at smøre dødssyge madpakker til hele familien, som oven i købet ikke er friske og lækre, når de skal spises dagen efter.
Jeg kan ikke forstå, at vi ikke allerede på en eller anden måde har sørget for mad til børnene i skolen. Hvad synes I? Burde det ikke være en selvfølge, at vores børn fik sund, frisk og god mad i skolen?

Natasja Crone: ?Jo. I den grad. Og jeg fatter ikke, at der ikke er et parti i folketinget, der gør det til en af deres mærkesager. Det er helt konkret og til at forstå. Gratis, sund skolemad i folkeskolen til alle. De penge kan man uden tvivl sagtens finde et andet sted. Og det fungerer fint i andre lande. Så take it away, Folketing.?

Peter Aalbæk:

Jo madordning burde være en selvfølge – vi har det i Herfølge, og det er dyrt.

Emilia van Hauen: Det er rent ud sagt en skandale, at man i sådan et overskudsland som Danmark ikke for længe siden har regnet ud, at ordentligt, sund, varm mad serveret på børneinstitutioner, skoler og gymnasier udelukkende er en win-win situation for børnene, staten og fremtiden.

Børn, der får den rigtige kost, har en langt bedre indlæringsevne og fysik og et stærkere immunforsvar. De lærer, hvad god og nærende kost er. De lærer og oplever, hvor vigtigt det er med et socialt fællesskab omkring måltidet – og alt dette gør, at de er langt bedre rustede til fremtiden.

Med tanke på at over 15 procent af børn og unge er overvægtige i Danmark (tallet er oven i købet stigende), og hvad det medfører af tabt indlæringsevne og følgesygdomme i fremtiden, skal man hverken være skatteminister eller nationalbankdirektør for at kunne regne ud, at det er en langt bedre forretning at bygge nogle ordentlige kantiner alle de steder, hvor børn samles, og tilbyde dem varm, god kost.


Troels Mylenberg:
Det er ikke så svært. Svaret er ja, klingende, rungende og jo før jo bedre. God, ordentlig, frisk mad på skolen burde være en selvfølge – men jeg er bange for, at Stryhns leverpostejsfabrikker har gode lobbyister i det politiske miljø, som sikrer den sørgelige og sure madpakke et langt liv i den danske husholdning.

Karen-Marie Lillelund: Jo, det burde være en selvfølge. Og forældrene burde gå forrest for at gøre noget. Og så er det fair nok, hvis man skal betale for det. Jeg synes ikke, vi skal indføre gratis skolemad ? det er knap nok, at maden er gratis på hospitalet. Og den der med, at det er for dårligt, at politikerne ikke gør noget ? drop det. Gør det selv!


Brian Mikkelsen:
Jeg synes, det ville være rimeligt, hvis dine børn hjalp til med at smøre deres egne madpakker. I kunne måske gøre det sammen ved morgenbordet? Jeg mener ikke, det er en statslig opgave. Jeg er tilhænger af skolemadsordninger, hvor der er mulighed for at købe god, sund mad til en meget rimelig penge. Måske en 10-20 kroner om dagen.
Forældrene betaler jo også for madpakken i dag, men det endelige beløb per måltid må være op til den enkelte folkeskole, da det i sidste ende er dem, der skal skrue ordningen sammen.

Anne-Grethe Bjarup Riis:

?Problemet er jo, at der ikke er ordentlige alternativer til den hjemmesmurte madpakke. Mad i skolen er lig med en luftbolle med salatmayonaisse. Der burde være et økologisk skolekøkken i alle skoler. Men jeg smører hellere selv noget groft rugbrød med spegepølse, end jeg lader mine børn spise dårlig mad fra skolen.
Så jeg synes, det er noget forældre-slendrian, det med at ville have det nemmere. Det handler ikke om, at det er lettere for forældrene med skolekøkken. Det handler om, hvad du propper i munden på ungen. Det andet er en helt egoistisk synsvinkel.?

Peter Hansen:

?Selvfølgelig bliver det dejligt, når der kommer mad i skolen. Men nu hvor der ikke er det, så skal der smøres madpakker. Jeg har selv været helt ?tudefjæs? og martyr over, at jeg skulle smøre madpakker. Men egentlig ikke mere. Jeg synes, du skal stoppe med at bruge din aften på madpakker og i stedet kysse lidt på din mand og børn.

Næste dag tager du børnene med ud i køkkenet, så dækker de morgenbord, men du smører madpakker, mens glad musik brager ud af højtalerne, og når du er færdig med at smøre dem, så sætter I jer ned og spiser sammen.

Der er ikke noget, der hedder stressede morgener. Der er kun noget, der hedder at stå for sent op. Det fandt jeg ud af som gammelt b-menneske ? og jeg er nu et nyt og lykkeligt morgenmenneske efter at være kommet for sent i henholdsvis skole og på arbejde i 33 år. Kys din mand og smør madpakken om morgenen. Men jeg tror, at vi begge glæder os til, der kommer mad i skolerne.?

Anne-Mette Rasmussen:

?Ja, det kan være surt at smøre madpakker. Men prøv at vende det hele til noget positivt. Inddrag børnene. Tag dem med på indkøb og lær dem at vælge noget spændende og sundt mad, og lad dem så smøre de madpakker selv om aftenen.Eller stå et kvarter tidligere op om morgenen!

Hvis man er villig til at betale, er det da en meget god idé med madordning i skolen. Min bekymring vil dog bare være den, at børnene vil være knap så bevidste om, hvad de putter i munden. Jeg synes, at man i en familie har ansvar for at lære børnene at spise sundt.?

Står du midt i et dilemma, så kontakt panelet på panelet@juniormag.dk