Mathilde Gersby: “For mig var det hele en leg”

LEGEBARN

Jeg nød virkelig at være barneskuespiller. For mig var det hele en leg, og jeg kunne virkelig godt lide at få al den opmærksomhed. Selvfølgelig mistede jeg somme tider koncentrationen, og de voksne skulle gøre noget ekstra for at motivere mig. Som for eksempel engang da vi filmede udendørs i Ballerup. Til sidst måtte de love mig en stor skål slik, hvis jeg tog mig sammen.

Det virkede – lige indtil jeg fik øje på min mor, som ellers ikke var med til optagelserne. Hun lå i en busk sammen med to af sine kolleger, som lige skulle have et sneak peek af filmsettet. Min mor er en høj rødhåret kvinde, og hun havde sit kæmpe hæklede hippiesjal i alle regnbuens farver viklet omkring sig. Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men hun var i hvert fald ikke usynlig, og nu kunne jeg slet ikke koncentrere mig!

LIVSAPPETIT

Jeg har altid haft meget livsappetit og ikke bekymret mig. Jeg har en arvelig sygdom, cystisk fibrose, som er en alvorlig lungesygdom. Det har betydet meget for min lyst til at prøve ting af og leve i nuet. Praksis i min familie har også altid været, at jeg skulle sparkes ud på det dybe vand, og så ville mine forældre ellers være der for mig og støtte mig.

LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard: “Det blev en rodet start på voksenlivet for mig”

NYKKER

Jeg har aldrig følt mig anderledes end mine venner eller min storebror. Mine forældre mente, at så længe jeg havde mig selv med i det og ikke fik divanykker, var det okay med dem. De sørgede for, at jeg bevarede mine venskaber, og hvis jeg begyndte at hævde mig over for kammeraterne, fordi jeg var berømt, eller hvis jeg ikke gad at lave mine lektier, så truede de med at trække mig ud af tv-arbejdet. Men jeg havde altså også nogle skidegode venner, som ikke tog sig af, at jeg var barnestjerne.

MISUNDELSE

Som teenager havde jeg et par dårlige oplevelser omkring det at være kendt. Engang var der nogen henne i skolen, der sagde til mig, at jeg bare var et nul, og at det kun var, fordi jeg havde været med i en tv-serie, at jeg var populær. Det blev jeg rigtig ked af og sagde det derhjemme. Men heldigvis var både mine forældre og mine venner gode at snakke med om sådan noget, så det kom jeg hurtigt over igen.LÆS OGSÅ: Line Kruse: “Jeg blev mobbet, fordi jeg var kendt”

DRØMME

Mine forældre syntes, det var meget cool, at jeg var skuespiller. På det tidspunkt var det ikke så almindeligt, at børn var offentligt kendte personer, og det var slet ikke så hypet som i dag. De hjalp mig rigtig meget med at takle min stjernestatus og holde mig nede på jorden, så det ikke tog overhånd. Siden har jeg spurgt min storebror, om mit tv-arbejde fyldte for meget i vores familie, og det påstår han, at det ikke gjorde.Hvis min egen søn fik lyst til at deltage i sådan noget, så ville jeg da give ham lov til at prøve det. Jeg føler, at jeg som mor er stærk nok til at støtte ham i det med de erfaringer, jeg har. Vi har alle drømme, som ikke nødvendigvis er realistiske – det har jeg i hvert fald – og jeg vil gerne opdrage min søn til, at man har lov at drømme alt det, man vil.

Tilbage til: Barndom: Sådan var det at være barnestjerne