Far-rollen
SPONSORERET indhold

Mattias Hundebøll: "Jeg vil ikke ende som en Mad Men-far"

Mødre der går hjemme, og fædre som dukker op til skole-hjem-samtaler og ikke kender det barn, lærerne taler om. Sådan et liv vil tv-vært Mattias Hundebøll ikke have.

Af:: Sarah Risbøl Jacobsen Foto: Kaare Smith
07. jun. 2016 | Børn | Vores Børn

Der er morgenstemning i den lille kvistlejlighed, selv om klokken har passeret middag i det bofællesskab, hvor Mattias Hundebøll og Marie Plum bor. Marie er i pyjamasbukser og hjemmesko, Mattias kværner kaffe. Parret udveksler anspændte, indforståede blikke. Kværnens hvinende lyd er lige på grænsen af, hvor meget man kan tillade sig at larme, når sønnen endelig sover.

Det er kun tre måneder siden, de blev forældre til Carl-Egon, og verden er allerede for evigt forandret. Den voldsomme forelskelse i barnet, som vokser, selv om man troede, den ikke kunne blive større. Tunnelsynet og den deraf følgende fragmenterede kontakt til de gamle venner.

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker

– Senere i dag skal jeg for eksempel noget med 15 venner. Det er sådan en drengeting, som vi laver to gange om året, hvor vi spiller fodbold, laver mad og drikker og hygger hele natten. Lige siden jeg stod op i morges, har jeg haft lyst til at trække far-kortet og sige ‘Carl-Egon er altså lidt pylret, så jeg kommer ikke’, siger Mattias og rækker ud efter sin telefon.

– Nu er den kvart i tre, så nu kan jeg i hvert fald ikke nå at melde fra. Så må jeg skynde mig at drikke mig fuld og tage tidligt hjem, griner Mattias og indrømmer, at han da mentalt tidligere har rullet med øjnene af de vennepar, som insisterede på at gå hjem fra en hyggelig middag klokken 19 for at udføre et putteritual i stedet for at hænge ud lidt længere. Men det forstår han godt nu.

– Min ven, som arrangerer det her, har skrevet til mig, at han savner mig. Han skriver: ‘Hey buddy, husk nu, at du også skal holde en lille snor i verden, selv om du er i boblen’. Man er så splittet, siger Mattias om den svære prioritering af de sparsomme timer.

33-årige Mattias er lige begyndt at arbejde igen efter to en halv måneds barsel fra sit job som tv-tilrettelægger på produktionsselskabet Metronome. I øjeblikket kan du se ham som vært på TV 2-
programmet Sæt pris på dit hjem, hvor skatte- og antikvitetsjægere byder på almindelige danskeres interiør. Måske kender du ham også som forsanger i bandet Rock Hard Power Spray, der har turneret med internationale navne som Green Day og Bloodhound Gang. Et liv med byture, flirten og skiftende kærester.

LÆS OGSÅ: Kan du være venner med nogen uden børn?

Lige indtil han for et par år siden begyndte at mærke en længsel efter at skrue lidt ned for det hele og finde en, som det ikke bare var sjovt at feste med, men en, som han havde lyst til at få børn med. Så mødte han Marie, model og journalist, til en morgenfest i Tisvilde. Året efter blev hun gravid.

Kampen for jordemødrene

Mattias fortæller om de første par måneder med Carl-Egon. Om gråd og søvnløse nætter. Bekymringen for, om hans snorkelyde var tegn på astma, og om angsten for at suge hjernen ud på sin baby, første gang han brugte en næsesuger.LÆS OGSÅ: Fødsel set som jordemoder: ”En fantastisk fødsel – med visse udfordringer"Og så en hel del om fødslen og parrets lange forløb på Hvidovre Hospital, hvor de var indlagt ad flere omgange, fordi Marie var tæt på at gå i fødsel før tid. Et forløb, som fik hans øjne op for, hvor urimeligt travlt jordemødre har. Det fik ham til at gå aktivt ind i sagen, fortæller han.– Da Marie skulle føde, anede jeg ikke, hvad der skulle ske, for vi nåede ikke til fødselsforberedelse. Men vi havde en supercool jordemoder. Hun var simpelthen så tjekket og overskudsagtig, selv om de var totalt underbemandede på afdelingen. Der var studerende, som stod helt alene med fødsler, fordi der ikke var personale nok. Mens Marie fødte, blev vores jordemoder tre gange spurgt til råds af jordemoderstuderende, som var i tvivl om et eller andet. Da Carl-Egon var blevet lagt op til Marie, sagde hun ‘jeg går lige ud og tjekker, at skibet ikke er ved at synke’. Det fik mig til at tænke ‘hvorfor i alverden er det her, vi sparer skattekroner? Jordemødre og sygeplejersker er de vigtigste mennesker i vores land. Hvorfor er det ikke dem, vi kæmper for?’Mattias lavede en selfie-video fra barselsgangen, hvor han fortalte om jordemødrenes arbejdsvilkår. En sag, som på det tidspunkt rullede i medierne, fordi regeringen netop havde besluttet at sløjfe en pulje på 260 millioner kroner, som skulle have forbedret forholdene på de danske fødegange. Videoen fik 100.000 views, og jordemødrene brugte den i deres egen kampagne. Det hele endte med, at regeringen alligevel fandt 200 millioner kroner over de næste fire år.Se videoen her: – Det er en anden ting, der er sket, efter jeg er blevet far. Man får jo et helt andet udsyn på verden. Jeg har fået lyst til at engagere mig politisk, og at den tid, jeg bruger væk fra hjemmet, bliver brugt på at gøre verden til et bedre sted. Hvis jeg var rasende over miljøproblematikker og sprøjtegift før, så er jeg rødglødende nu, siger Mattias.

Svigerforældre i stueetagen

Carl-Egon er vågnet, og Marie lægger ham på et legetæppe og pludrer roligt med ham. Det er kun godt to et halvt år siden, hun og Mattias mødte hinanden, og en forelsket Marie afbrød en venindetur til London for at tage på date med Mattias, som havde overordentligt svært ved at vente, til hun kom hjem.De to år som barnløst kærestepar er blevet udnyttet til det yderste. Alene sidste år, efter Marie var blevet gravid, var parret på primitiv badeferie i Thailand, storby-shopping i New York, på vandreture i Norge, på dasetur til Mallorca og en uge i telt på Roskilde Festival. Alt sammen med bevidstheden om, at det her, det var sidste gang i meget lang tid.– Fremover bliver det jo sommerhus med forældrene. Hold kæft, man bliver glad for sine forældre lige pludselig. Nu har jeg i ti år haft det sådan, at efter 17 timer på besøg derhjemme, så kunne jeg sgu godt tænke mig at komme hjem til mig selv igen. Da vi havde været hos min mor i julen og skulle hjem, sagde Marie ‘jeg ville ønske, vi kunne blive her for altid’. De der hjælpende hænder, de er altså guld værd, siger Mattias.Og de hjælpende hænder er også lige inden for rækkevidde for Mattias og Marie. Bofællesskabet, som de flyttede ind i, kort før Carl-Egon blev født, er nemlig det samme, som Marie er vokset op i. Hendes fars livsværk, som han grundlagde for 42 år siden. Da Marie blev gravid, satte hun sin lejlighed i København til salg, og parret begyndte at kigge efter et sted, hvor de kunne starte den nye familie. Da nogle af bofællesskabets beboere skulle flytte ud, besluttede de sig for at prøve det af – og nu bor de lige oven over Maries forældre.– Jeg er heldig at have nogle virkelig søde og inspirerende svigerforældre, men det har da selvfølgelig været en udfordring at flytte sammen under samme tag. Det er jo deres livsprojekt, vi er rykket ind i, og min svigerfar er matriklens ubestridte patriark. Men uanset hvilket kollektiv eller bofællesskab, man flytter ind i, så skal man jo kunne indordne sig under de præmisser, som foreligger. Og jeg er faktisk ret sikker på, at vi får lidt længere snor i fællesskabet, fordi alle ved, at vi har meget at se til med en lille søn. Så der bliver set lidt igennem fingre med, at vi ikke er dem, der står klar på minuttet, når der skal klippes hæk og gøres rent på fælles-arealerne, siger Mattias og tilføjer, at der også er en åbenlys fordel ved at have et par pensionerede bedsteforældre i stueetagen, som står klar med åbne arme, hvis barnebarnet skal passes.Og det er ikke kun en praktisk løsning, men en fremtidsdrøm at bo tæt sammen med andre. Både Mattias og Marie vil gerne have, at Carl-Egon skal vokse op i et bofællesskab. Maries egen barndom blev beriget af, at der altid var folk omkring hende og andre børn at lege med. Mattias har selv boet i bofælleskaber, lige siden han flyttede hjemmefra.– Når man har travlt med arbejde og alle mulige gøremål, så er det virkelig rart, at det ikke kræver en handling at få stillet sit sociale behov. Efter en lang dag møder man lige sine bofæller i køkkenet, og så snakker man lige lidt om, hvordan det går, og hvad man har gang i. Mere skal der ikke til. Og så må vi nok også erkende, at der ikke er nogen af os, der har tænkt sig at lægge det arbejde i en karriere, som gør, at vi kan tjene en million om året og få råd til at købe det der fede hus med den store have, siger Mattias.Der er generelt ikke ret meget, som Marie og Mattias er uenige om, når det gælder familiens fremtid. Den eneste sten på vejen til et familieliv var at blive enige om navnet på deres søn.

Opkaldt efter Egon Olsen

Mattias er med egne ord en stokkonservativ nostalgiker. Han elsker sin mormors gamle Bing & Grøndahl-kande fra Royal Copenhagen, som pryder køkkenhylden i den lille lejlighed, og han kunne aldrig finde på at skille sig af med den liggende bjørn i stentøj, som har stået i hans bedsteforældres hjem, selv om Marie synes, den er rædselsfuld. Han elsker Matador og Olsen Banden, og særligt sidstnævnte nærer han så stor en passion for, at han har fået tatoveret den folkekære amatørmafiosos bowlerhat på sin underarm og navngivet sin søn efter ham. En beslutning, som Marie lige skulle sluge – men som ikke stod til forhandling.– Jeg har altid sagt til mine venner, at jeg skulle have en søn, der hedder Egon. Jeg synes bare, det er et fedt navn. Og så er det også et navn, som ikke alle hedder nede i børnehaven. Men der er godt nok mange, der hedder Carl, må jeg indrømme, siger Mattias om bindestregskompromisset, som var afgørende for, at Marie accepterede Egon – et navn, som hun i første omgang forbandt med ‘en gammel, sur mand, der gik rundt i et værksted og var lidt gnaven’.Kombinationen med Carl giver dog navnet et friskt præg, synes hun. Hun ville egentlig gerne have kaldt sønnen for Harald efter sin farfar.– Men jeg kunne godt se, at Harald måske også er et lidt seriøst navn. Det er meget sjovt med finurlige navne som Egon og Børge. Det er lidt mindre prætentiøst, måske, siger Marie.

Så mange børn som muligt

Parret vil have så mange børn, som de overhovedet kan slippe af sted med, siger Marie, lige idet Mattias peger ned på Carl-Egon, som har fået fat i en rød træring på aktivitetsstativet, og udbryder:

– Han holder fast!

– Tror du ikke bare, det er tilfældigt? prøver Marie skeptisk, men den stolte far er ude af sig selv af begejstring.

– Nejnejnejnejnejnej, prøv og kig! Det er nyt!

– Men tror du, han ved, at han gør det?

– Ja! Det gør han da! Hold kæft, mand. Åhr, hvor er det optur! Hold kæft, hvor er det fedt, siger Mattias og overøser lille Carl-Egon med roser i falset.

– Vi er bare nogle helt vildt utålmodige forældre, griner Marie, da Mattias fortæller, at han den sidste måned har holdt lillemandens hænder op foran ham for at få ham til at få øje på dem.

Der er ingen tvivl hos dem om, hvad der er det vigtigste i livet lige nu.

– I virkeligheden så er det eneste, jeg faktisk tænker over i forhold til farrollen, at jeg ikke vil sidde om ti år og fortryde, at jeg ikke var der. Hele mit liv har jeg truffet valg på baggrund af spørgsmålet: Hvad ville jeg være mest ked om ti år, at jeg ikke gjorde? Og ved du hvad, jeg tror sgu ikke, jeg vil fortryde om ti år, at jeg ikke var ham, der arbejdede fem timer over hver dag for så at tjene 20.000 mere om måneden. Men jeg kunne sgu godt komme til at fortryde, at jeg ikke var der for min søn. Jeg ville fortryde det, hvis jeg endte som en Mad Men-far, der dukkede op til skole-hjem-samtaler og faktisk ikke kendte det barn, de snakkede om, siger Mattias. 

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din babys ryg

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby