Min datters veninde stjæler - hvad skal jeg gøre?

Hej Vibeke

Jeg er mor til en pige på 11 år. Sidste år startede en ny pige i hendes klasse. Hun er nu bedste-veninden. Min datter har hende ofte med hjemme, hvorimod de ikke særlig tit er hos hende. Jeg har dog mødt pigens mor, der er en sød kvinde, men vist nok også har meget om ørerne, da hun for ganske kort tid siden er blevet skilt.

Min datters veninde overnatter ofte hos os. Der har faktisk været weekender, hvor hun stort set har været her hele tiden. Det har – indrømmet – nogle gange været lidt for meget, men det er især blevet et problem, fordi jeg har opdaget, at veninden har en uheldig vane med at tage ting, der ikke tilhører hende. Jeg havde undret mig over, at de småmønter, jeg har for vane at lægge i en skål i køkkenet, forsvandt. Så var det min datters nye læbepomade og andre småting, vi pludselig ikke kunne finde.

Da jeg så forleden opdagede, at en parfume, som jeg lige havde købt og som stod på badeværelset, var væk, stod det klart, at der var mere end ”nisser” på spil. Det skal siges, at det var en parfume, som både min datter og hendes veninde var ret begejstrede for, og det vækkede min mistanke. En mistanke, der desværre blev bekræftet, da jeg tjekkede venindens taske.

Jeg blev så paf, at jeg faktisk ikke anede, hvad jeg skulle stille op. Jeg tog dog parfumen igen, men jeg konfronterede ikke veninden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke har det godt længere, når hun er her. Har du et råd?
M.L.

Læs også: Skal jeg betale for min kærestes forkælede børn?

Vibeke:

Jeg har selv haft den kedelig oplevelse af langfingrede børn, der har haft svært ved at hitte rundt i, hvad der er dit og mit. Min erfaring er, at den type børn, udover den kedelige vane med at stjæle, ofte også har en efterfølgende kedelig vane med at nægte, at de har gjort det. Det er, som om de allerede har overskredet en grænse, som de ikke selv helt er klar over, måske fordi ingen har taget sig tid til at sætte den for dem?

De er derfor endt i et uføre hvor det, der er dit og det, der er mit, ikke spiller den store rolle, og hvor en efterfølgende løgn heller ikke betyder det store. Det ved du og jeg dog godt, at det gør, og det er også virkelig vigtigt, de stakkels børn kommer til det. At få dem til at forstå det, gøres bedst, hvis man lægger sin berøringsangst til side og konfronterer dem med tyverierne, når man tager dem på fersk gerning.

For så kan de ikke lyve sig fra det, og så er scenen sat til at få den nødvendige og vigtige samtale om, hvordan man ødelægger alt for sig selv og andre ved at stjæle. Hvordan man aldrig kommer til at stole på én, der har stjålet, og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan få. Den samtale skulle du have taget med din datters veninde, da hun neglede din parfume.

Det fik du ikke gjort, men desværre byder chancen sig nok på et andet tidspunkt. Så er det her, du må gøre pigen klart, at hendes tyverier er absolut no go, hvis hun fortsat skal komme hos jer. Og ja, det kan være en hård ting at skulle sige til et barn, men på den lange bane hjælper du hende kun ved at mane en lille forskrækkelse i livet på hende, så hun får sat en stopper for sin uheldige opførsel.