Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Navlestreng om halsen
Foto: Privat Lauritsblev født på en enkelt ve og havde navlesnoren om halsen, men blev heldigvis hurtigt glad os frisk igen.

Navlestreng om halsen

Min fødsel: Babyen havde navlesnoren om halsen

Rachel fødte i lyserøde mormorsokker, og hun var glad for, at hun ikke på forhånd vidste, hvor stor sønnen var.

Min mand er en stor mand, og jeg er ikke så stor, så jeg havde været bekymret for at skulle føde en kæmpe baby, men hele vejen igennem havde jordemoren beroliget mig med, at det var en gennemsnitlig baby, der var i maven. Så sent som om formiddagen var jeg til jordemor. Alt var godt, og hun estimerede vægten til cirka 3.500 gram, altså fuldstændigt gennemsnitligt.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne"

Ugen efter var jeg overraskende frisk. Klokken 9.45 var jeg på toilettet, og der kom en lang, sej, gullig slimstreng, som jo nok var slimproppen. Jeg havde ikke plukveer af betydning, så vi afrimede fryseren, og jeg vaskede tøj og fik kogt en stor portion syltetøj. Om aftenen havde jeg igen kraftige plukveer. Vi så fjernsyn, og jeg lå på sofaen uden bukser på, fordi de strammede, og jeg havde det for varmt. 

Vågnede med et smæld

Plukveerne fortsatte, men jeg faldt da i søvn og fik sovet indtil klokken 4.30, hvor jeg vågnede ved et smæld i venstre side af maven. Jeg tænkte straks på vandet og rullede ud af sengen, selv om jeg havde sovet med absorberende underlag den sidste måned.Der kom nu ikke noget vand, så jeg gik ud på toilettet. Der kom lidt tyndt, vandigt slim, men ikke ret meget, så jeg tog et bind på og gik ind i seng igen. Så begyndte veerne. Klokken 7 ringede jeg til jordemoren. Vi snakkede lidt sammen og blev enige om, at vi skulle køre til Horsens. LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg troede bare, at jeg tissede”Cirka klokken 7.40 var vi fremme og blev med det samme sendt ind i et modtagerum for at vente på vores jordemor dér. Der var en sød assistent, som hjalp os til rette og hjalp mig med at få tøjet af og en løs T-shirt på, men jeg ville beholde mine lyserøde mormorsokker på.

Tager vandet

Klokken 8.30 kom en jordemor for at undersøge mig. Fin hjertelyd og åben seks-syv centimeter allerede. Veerne var rigtig hårde nu. Jeg kunne ikke holde ud at ligge ned, men stod bøjet ind over sengen og pustede som en blæsebælg. Min verden var veen, smerten og vejrtrækningen.Klaus var ude et par gange og spise lidt, ellers var han ved siden af mig og gav vand og støttede og masserede. Jordemoren undersøgte mig igen, kun ni centimeter åben. Under den næste ve tog hun vandet. Jeg kom op i sengen igen, og hun lagde en række bistik hen over min mave lige over skambenet. De gjorde ondt, men lindrede også med det samme.LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tangKlokken 12.30 begyndte den egentlige pressefase. Jeg lå på ryggen, og det føltes, som om jeg skulle presse min endetarm ud. Det var voldsomt ubehageligt, men gjorde ikke egentligt ondt. Under hver ve faldt babyens hjerterytme. Vi prøvede med mig liggende på højre side, og jeg fik ilt på maske, som jeg skulle bruge mellem veerne. Det hjalp lidt på hjerterytmen, men ikke nok, så jeg kom om på ryggen igen og fik overvågning på: CTG-strimmel på maven, som registrerede barnets hjerteslag og livmorens vearbejde, og en elektrode på barnets hoved, da vi kom så langt.

Belastet baby

Da jeg havde presset i en time, blev en læge tilkaldt, da kurven begyndte at vise, at babyen blev belastet. Jeg vidste ikke, hvad de talte om, men vi fortsatte, og jordemoren besluttede at lægge et klip i højre side. Det gjorde ondt, selv om mellemkødet var så udspilet. Lægen og en assistent hjalp mig med at holde mine ben oppe. 

Klokken 13.52 blev Laurits født på en enkelt ve, og han kom op på min mave under en varmelampe. Han gylpede noget slim op og skreg med det samme. Han havde navlesnoren om halsen, og det var nok grunden til den ustabile hjerterytme under veerne. De var alle overraskede over, hvor stor han var.

Jeg tænkte mest på, at det endelig var overstået. Det var meget uvirkeligt, at mit barn lå på min mave. Jeg havde opnået noget stort, alt for stort til, at jeg kunne fatte det. Laurits vejede 4.418 gram og målte 55 centimeter. Alle sagde tillykke, og at jeg havde været sej og klaret det godt, og hvor var det sjovt, at jeg havde født i lyserøde sokker. Jeg er bare glad for, at jeg ikke vidste, hvor stor han var.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel, Fødselsberetning og Barsel