Fru Bonderøv: “Mine børn skal ikke være ‘dem fra tv’”

Theresa Jessing havde egentlig købt en slynge, allerede inden hun blev mor til Johan. En knaldrød én af slagsen. Det så hyggeligt ud at gå rundt med barnet på sig, helt viklet ind i stof, varme og kærlighed.

Men da Johan kom til verden, kunne hun ikke få det til at fungere. Den lille fyr forsvandt ligesom i stofmængderne, og hun slappede ikke af, når hun gik rundt med ham.

En veninde forærede hende en brugt bæresele af typen, hvor baby sidder ret op og ned på mors mave. Det var en åbenbaring for den nybagte mor, som endelig følte, at hun fik armene fri til at tage en opvask eller lave kaffe.

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor

Men når man er gift med Frank Erichsen – kendt som Bonderøven fra DR1-programmet af samme navn – går det ikke ubemærket hen at dukke op på tv-skærmen iført et moderne hjælpemiddel.

Grænseoverskridende indblanding

“Jeg tror, jeg fik tilsendt tre babyslynger fra tv-seere, som mente, at det var direkte skadeligt for mit barn, at jeg bar ham rundt i en bæresele!” husker Theresa Jessing.

Hun syntes, det var grænseoverskridende, at mennesker, hun aldrig havde mødt, gav deres besyv med om hendes måde at gøre tingene på som nybagt mor.

“Ét var selve genstanden. Den forærede jeg væk. Noget andet var de breve, folk havde taget sig tid til at skrive og sende, hvori de skrev stolpe op og stolpe ned om, at det var en rigtig dum måde at holde mit spædbarn på, at der ikke var kontakt mellem os og alt muligt. Det er mit valg at bære mit barn, som jeg synes fungerer bedst,” siger hun.

Tv-crush blev til kærlighed

Fremmede menneskers indblanding i familiens liv er en af bagsiderne af medaljen ved at være hele Danmarks tv-bondegårdsfamilie. Noget af det, der indimellem kan få Theresa Jessing til at ønske, at kameraet blev slukket, så familien kunne være sig selv.

Omvendt var det tv, der bragte hende og Frank Erichsen sammen. En af hendes venner havde set DR2-programmerne Frilandshaven, hvor Frank medvirkede, og han mente bestemt, at den unge mand med den færøske sweater (nej, den er ikke islandsk!) fyldt op af idealer og gåpåmod var lige noget for Theresa.

LÆS OGSÅ: Klar, parat, vinter: Sweatre

Hun så programmet, og ja, der var noget dragende ved den lyshårede fyr, der som det mest selvfølgelige lavede sit eget økseskaft eller murede en pizzaovn fra bunden.

Fra lejlighed til landidyl

Theresa Jessing fandt hans telefonnummer og sendte en sms, og inden længe var hun på vej med bussen til Kastaniegården på Djursland med åbent sind og morgenmad under armen.

Besøget udviklede sig først til et venskab, siden til kærlighed. I dag har parret Johan på fem år og Alma på tre år, og de bor stadig på den gamle gård, som tv-seerne kan følge Frank Erichsen istandsætte og drive med – så vidt muligt – oprindelige metoder og gammeldags håndværk.

Et liv i skarp kontrast til det, Theresa Jessing levede før. Dengang boede hun i en lejlighed i Århus, arbejdede som kokkeassistent på en tapasbar og var netop blevet optaget på en illustratoruddannelse på Designskolen Kolding.

LÆS OGSÅ: Foto-humor: Verdens bedste far!

“Der var fuld knald på. Men jeg blev nødt til at gøre op med mig selv, om jeg ville det med Frank, og det ville jeg i den grad. Jeg kunne bare ikke sætte ham ind i en lejlighed. Han ville slet ikke kunne fungere. Han havde købt den her gamle, slidte gård og havde en femårsplan for istandsættelsen, så hvis vi skulle være sammen, var det under den præmis, at vi skulle bo der,” fortæller Theresa.

Linselus? Nej!

Theresa Jessing droppede ud af uddannelsen – ikke kun på grund af Frank, men fordi den viste sig ikke at være noget for hende, og pludselig var hun fru Bonderøv.

Springet var ikke så stort, for hun er selv vokset op på landet nord for Limfjorden – godt nok i et parcelhuskvarter, hvor økologi var et fremmedord, og mad var noget, man købte i Brugsen – men hun havde altid forestillet sig, at hun efter nogle år som bypige skulle have luft og åbne vidder omkring sig. Så det faldt hende ikke fremmed at flytte ind i Frank Erichsens verden.

At den lille birolle i Frilandshaven udviklede sig til, at Frank fik sit eget tv-program med i dag 500.000-700.000 seere, støttede hun også. Hun blev selv fascineret af hans rolige og naturlige facon at formidle sit budskab på, så hun forstår godt, at andre mennesker slår antennerne ud, når han taler.

Hun er også glad for programmet og de muligheder, det giver. Gennem det har parret for eksempel mødt en masse ligesindede og initiativrige personer, der lever efter samme idealer som dem. Tv-projektet er og bliver dog Franks.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

“Jeg har intet – overhovedet intet – behov for at stå foran kameraet. Hvor Frank er hundrede procent sig selv, når tv-kameraet hviler på ham, er jeg bevidst om den der linse. Men programmet handler om at være selvforsynende, og det er man derhjemme, så det er naturligt, at der bliver filmet i vores hjem,” siger Theresa Jessing.

Grænser for tv

Hun har dog måttet lære at sige til og fra. I starten ville kameramanden instruere hende a la ‘så kommer du ind og ser, hvad Frank laver, og så siger du bare, hvad du føler’. Det faldt hende helt forkert, så den slags iscenesættelser sagde hun nej til.

Det gjorde hun også, da Johan lå i maven, og redaktøren foreslog, at tv-holdet ventede, når den nybagte familie kom tilbage fra hospitalet.

“Jeg kan godt forstå, at det giver hygge og liv til programmet, at ungerne og jeg er med. Men nogle ting er for private. Hvis Frank er i gang med et projekt, som er vildt spændende for Johan, er det fint, at han er med. Men vi skal ikke placeres ind i programmet.”

Fint er det til gengæld ikke, når hun får tilbud om at lægge navn til alle mulige spin offs på Bonderøven. Theresa Jessing arbejder som tegner og illustrator, og derfor henvender forlag sig ofte og spørger, om hun vil lave en bog.

Det vil hun sådan set gerne – indtil det står klart, at den skal handle om Johan, Alma og dyrene på gården. Bonderøvslivet.

LÆS OGSÅ: Stjernernes barndomsbilleder: Hvem er hvem?

“Så er der noget genkendeligt, som folk vil betale penge for. Det vil jeg ikke være med til. Jeg vil ikke bruge min familie, vores ramme og slet ikke ungerne i den kontekst. Vores familie er ikke et koncept. Det er ikke derfor, vi laver programmet,” fastslår hun.

Familien som udflugtsmål

Som mor gør hun sig i det hele taget mange tanker om, hvad det betyder for Johan og Alma at vokse op og være ‘kendt fra tv’. Det overrasker hende, hvor meget opmærksomhed tv-livet kaster af sig.

For eksempel modtager familien ofte breve og pakker med aflagt børnetøj, gamle blyanter eller en halvtredser til Johans sparebøsse.

Når de er på udflugt, bliver de tit stoppet af folk, der vil knipse et billede af dem, og selv hjemme på Kastaniegården standser der ofte en bil med en familie, der vil sige hej, tage et billede eller have et glimt af de yndige børn.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Hun ved godt, at det sker i bedste mening. Men det betyder ikke, at familien står til rådighed for alle, der har set dem i tv. Det kan være svært at forstå, når man er fem år. Johan har et åbent sind og vil gerne snakke med alle.

Værner om privatlivet

“For nylig holdt der en bil ved vejen, og Johan var straks på vej derop. ‘Du går ikke ud og siger hej nu. Vi kender dem ikke’ sagde jeg. ‘Men hvis vi spørger, hvad de hedder, så kender vi dem jo, og så er det okay’,” sagde Johan.

Theresa Jessing smiler af sin søns børnelogik. Men hun holdt fast i sit nej.

“Johan synes jo bare, det er fantastisk, at folk har et kamera og vil tage et billede af ham – det vil han da gerne! Men uanset om det er positiv eller negativ opmærksomhed, har jeg ikke lyst til, at han skal tage stilling til alle mulige voksne. Det er et fantastisk gode, at han lukker alle folk ind på den måde, men jeg må også lære ham at mærke efter, hvad folk egentlig vil ham.”

LÆS OGSÅ: Giv dit barn lyst til at læse

Theresa Jessing tilføjer, at hun ikke går rundt og skuler ondt mod enhver bil, der nærmer sig. Hun er blot opmærksom på at værne om familiens privatliv. Sådan et har de nemlig ret til, selv om de er i fjernsynet, mener hun.

“Hvis vi var et par, der deltog i tv-shows eller reality som Paradise Hotel, kunne du måske tale om, at vi var med, fordi vi ønskede opmærksomhed på os som personer. Det gør vi ikke. Vi ønsker øget fokus på nogle værdier, vi finder vitale for de fleste,” fastslår hun.

Pålægschokolade ødelægger glansbilledet

Personligt har Theresa Jessing oplevet hele spektret af henvendelser – fra et lille ‘godt gået’ fra en forbipasserende på gaden til episoden med babyslyngerne, hvor hun blev konfronteret med fremmede menneskers holdning til hende.

I forhold til det sidste ved hun godt, hvad der får folk til at reagere: Familien Bonderøv personificerer drømmen om det enkle og naturlige liv, og så snart noget stikker ud, krakelerer det glansbillede.

“Nogle bliver enormt skuffede, når de finder ud af, at vores børn ser Disney Sjov og spiser pålægschokolade, og ‘gud, bruger I bleer?’. Ja, det gør vi, for det er mest praktisk. Vi har aldrig lovet nogen, at vi ville forkaste alt fra det moderne liv. Vi implementerer de ting fra gamle dage, som fungerer. Men hvis noget andet er smartere, gør vi det. Jeg synes, det er dødirriterende, unuanceret og uinteressant, når folk ser på vores familie som et eller andet museum ude på Djursland”.

Udfordring for børnene

At folks forudfattede meninger også kan ramme børnene, er Theresa Jessing begyndt at tænke mere på, efter at Johan er blevet ældre. Han går i børnehave med jævnaldrende fra lokalsamfundet og er ret beskyttet, men næste år skal han i skole. Her er ældre børn, som måske kender Johans far fra tv eller har hørt deres forældre tale om ham.

Theresa Jessing kan godt have en lille bekymring om, hvad Johan – og på sigt Alma – skal stå til regnskab for. I et afsnit af Bonderøven, for eksempel, slagter Frank en ged. Det foregår på den mest skånsomme måde, men geden er hvid og blodet rødt. Det var for meget, og seerne stod helt af på episoden og kom med vrede kommentarer på DR’s hjemmeside.

“Jeg håber ikke, at Johan og Alma vil blive klandret for det, deres far gør på tv. I vores verden er det naturligt, at slagtning foregår på den måde, men det er det ikke for andre. Alle familier gør tingene forskelligt, men det bliver meget tydeligt, når det bliver vist på tv”.

LÆS OGSÅ: Nyt genbrugskoncept hos name it gør en forskel

Theresa Jessing er sikker på, at hendes børn, ligesom hun selv, vil skulle forklare, at de ikke kun hører til i ‘selvforsyner-boksen’, men lever et liv, som indeholder både leslåning og Disney Sjov med blandet slik.

“De kommer til at svare på rigtig mange spørgsmål – mange gode og mange dumme. Forskellige børn har forskellige udfordringer, og det her er så en af Johan og Almas. I bund og grund er Theresa Jessing sikker på, at hendes børn er rustet til fremtiden. Målet med det hele er jo ikke at være i tv, som nogle tror, men at efterlade sig færrest mulige mærker på jorden og at lære børnene at behandle naturen, miljøet og dyrene som følgesvende og ikke som en ramme, de ubegrænset kan bruge af og svine til. Tv eller ej”.

Theresa om at være selvforsynende

Derfor er det fedt:
*Vi ved, hvor maden kommer fra.
* Vi tænker allerede forårstanker om efteråret. I september tager vi frø fra til de planter, der skal vokse op til foråret. Skønt!
* Vi gør en masse sammen som familie. Jeg gider ikke gynge mine børn særlig længe ude i haven, men det er hyggeligt at samle æbler eller rode med hver vores skovl i haven.
* Vi er ikke så afhængige af ting. Jeg bliver helt forpustet på vegne af de mødre, der går rundt med kopholder til caffe latte, babyalarm, pusletaske og så videre. Tænk at slæbe alt det gear med!

Derfor er det ufedt:
* Mad skal laves i god tid, når alt skal laves fra bunden. Det er vi ikke gode til. Klokken bliver altid halv seks, og så kan man altså ikke nå at sylte ret meget.
* Der ligger ikke et fantastisk takeaway- sted herude. Det kunne vi godt bruge!
* Vi må undvære for eksempel tomater i et halvt år, når de ikke er i sæson. Det var hårdt i starten, men nu har jeg vænnet mig til det.
* Det er svært at tage af sted spontant, fordi der altid er dyr, der skal lukkes ind morgen og aften.

Theresas råd til et enklere liv

* Prioriter: Hvad er vigtigt for din familie, hvad er mindre vigtigt?
* Frigør tid til familien ved at minimere jeres tilstedeværelse på sociale medier, mail og sms.
* Frigør jer af genstande. Prøv for at klare jer uden et specifikt hjælpemiddel til enhver opgave. Behøver I for eksempel et babybadekar for at vaske jeres baby?
* Find ro i, at I ikke behøver at leve op til alle forventningerne fra familie, venner og kolleger.