Mor-blog: At blive forældre til et barn med fejl

Forventningspresset på en nyfødt er jo enormt, når man tænker over det. Forældrene, og ja nok især moderen, har i ni måneder mere eller mindre konstant, gået og forestillet sig og spekuleret over det nye lille menneske, de har skabt. Tanker og bekymringer er vist en del af det dér nye liv som mor, lige fra den første svage lyserøde streg på en pind.

Jeg havde et helt klart billede af, hvordan Agnes kom til at se ud… Jeg tænkte, at hvis man tog et babybillede af mig og et af Daniel og holdte dem oven på hinanden, så havde vi Agnes. Jeg syntes i øvrigt også, at vi begge er en rimelig fifty/fifty udgave af vores forældre, så jeg forberedte mig mentalt, så godt man nu kan, på at tage imod vores Langkilde/Ørud 4+ kg monsterbaby.

LÆS OGSÅ: “I min boble fejlede Sofie ingenting”

Ekstra gevækst

Pludselig siger hun, ”hov, hun har da et vedhæng ved det højre øre”. Et vedhæng, hvad fanden er det? Det viser sig at være den betegnelse, man bruger, når der ligesom er en lille ekstra gevækst, men at der ikke er misdannelser på selve øret. Hun siger også, at en børnelæge lige vil kigge på den, og sandsynligvis underbinde den, således at den falder af af sig selv.

Der melder sig jo tusind følelser i det sekund. Det er så tabubelagt at sige højt, men helt ærligt, så var en af de tanker, der meldte sig, ”jamen, hun er jo ikke perfekt”. Det er forbudt at sige, jeg ved det! Men selvom Daniel og jeg ikke sagde det højt til hinanden, så håbede vi, børnelægen ville gøre et eller andet hurtigt og smertefrit, så den ville forsvinde.

LÆS OGSÅ: Skanning: Hej baby!

Jeg valgte ofte lige at nævne det, når folk kom på barselsbesøg, for så skulle de ikke selv tage sig sammen til at spørge i forlegenhed. Men derudover faldt der egentlig ret meget ro på, der ligesom ikke nok timer i et døgn med et spædbarn, til at sætte sig ned og gøre sig de store tanker om en øredut. Nu var den der, og sådan var det.

Hov, hvad er det?

Men som vi kommer mere og mere ud af den treværelses, bliver vi også engang imellem mødt med spørgsmålet ”hov, hvad er det?”. I sommers var jeg på ferie med min søster og nevøer, og lige pludselig henover aftensmaden, siger min syvårige nevø ”Sabine, Sabine – Agnes har fået et myggestik på øret”. Jeg har næsten fået et kærlighedsforhold til den lille dut i dag, jeg elsker at sidde og nulre den, til stor irritation for Agnes.Der rejser sig dog et helt nyt dilemma, som vi skal tage stilling til – skal man udsætte børn for kosmetiske operationer? Holdningerne derude er mange og stærke, og vi er allerede blevet mødt med dem et par gange. Jeg tror, vi lader den beslutning vente på sig, da vi jo først rigtigt behøver forholde os til det om fem års tid. Under alle omstændigheder vil vi have plastikkirurgerne inde på Rigets vurdering, så vi kan træffe en beslutning ud fra et oplyst grundlag.Jeg har i dag en bøn om, at kosmetiske ”fejl” hos babyer ikke skal være så stort et tabu. I virkeligheden er de fleste af os jo nok født med et eller andet… Jeg mener bare, det er jo ingen skam når voksne fortæller om at de er født med et modermærker, storkebid osv., men lige så snart det er børn, så er det meget mere sensitivt. Jeg er født med en pigmentfejl på det venstre ben, Daniel skelede som barn, og sådan har de fleste af os jo små medfødte ”fejl”.

Læs hele indlægget på bloggen sabinelangkilde.dk

LÆS OGSÅ: Nakkefoldsscanning eller ej?

LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

LÆS OGSÅ: Guide: Skriv din egen mor-blog