Kønsroller: Er I til unisex eller forskellighed?
SPONSORERET indhold

Kønsroller: Er I til unisex eller forskellighed?

Få en trendforsker bud på, hvordan det står til med kønsrollerne i den moderne familie, og hvorfor vi udruster vores børn med prinsessekjoler og riddersværd.

Af:: Katrine Krebs
05. jan. 2009 | Børn | Vores Børn

Når der i bybilledet triller flere og flere fædre rundt med barnevogne, og de fylder på caféerne med sutteflasker og babymos på glas, er det ikke kun fordi, det er blevet trendy at være far.

Det er også fordi, mor har travlt med at dyrke karrieren og derfor er nødt til at afgive noget at sit domæne i hjemmet til ægtemanden. Det er nemlig slet ikke en selvfølge, at mor passer børn, og far går på job.

LÆS OGSÅ: Parforhold: Jo, far laver faktisk også noget derhjemme!

– Der er en opblomstring af det, der populært er blevet kaldt alfahunner. Det er blevet mere almindeligt, at kvinder vælger at forfølge ambitiøse karrieredrømme, de traditionelt set har holdt sig fra, fordi det ville gå få meget ud over hjemmefronten. Det var ikke muligt at lade disse målrettede mødre komme til på arbejdsmarkedet, hvis ikke der er en kontrakt i parforholdet – for disse kvinder vil også have familie og børn. Heldigvis passer det med, at mænd også i stigende grad har lyst til at tage hul på andre dimensioner i tilværelsen, som for eksempel at tage barsel og måske drosle ned på jobbet i en periode. Og så er der plads til, at kvinderne kan give den gas, fortæller sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig.

Hun mener, at den øgede tendens til flere karrierekvinder og mænd med bløde værdier i høj grad kan aflæses på børnene.

Kønsopdeling hos børnene

Børneværelser badet i et lyserødt skær og plastikdiademer i guld og glimmer er hverdag for danske småpiger. Drengene har rustning og sværd stående klar ved sengekanten, og dødningehoveder bryder sutskoene, ridderduellerne bliver udkæmpet i. Og forklaringen hertil skal findes hos forældrene.– Samtidig med at forældrene bliver mere og mere lige, er forskellene mellem kønnene vokset hos børnene. Ikke siden 50’erne er der set større adskillelse i opdragelsen. „Giv hende nu lov at være pige og leve prinsessedrømmen ud,” siger vi om vores døtre. Vi udlever vores behov for tydeligere forskelle og romantiske kønsforestillinger gennem børnene, mener Eva Steensig.Mens drengene leger krig, og pigerne er prinsesser, er far og mor blevet mere lige. Og det har konsekvenser for parforholdet ifølge fremtidsforskeren.– Det er svært med magten og spændingsforholdet, når vi er så lige. Det er blandt andet derfor, at flere og flere går i parterapi. Men der er også masser af lyse sider ved de nye tider.LÆS OGSÅ:
Find drengen i din pige – og pigen i din dreng– Der er sket en opblødning i manderollen, for ellers var der ikke plads til de stærke kvinder. Mænd opdager en masse facetter, der før har været forbeholdt kvinder, og deres nye manderolle er flerdimensional. De kan sagtens være maskuline, uden at det behøver at være bundet op på arbejde alene. Så kønsrollerne udvider sig, siger sociologen Eva Steensig.– Hos kvinderne er forandringen endnu større. De stærke kvinder, vi ser i dag, har bevaret deres femininitet og er ikke små mænd, som i 70’erne hvor kvindeligheden blev annulleret og håret klippet af, hvis kvinderne ville have karriere. I 80’erne skulle de have hårde attituder og jakkesæt. Det var rødstrømpernes bh-afbrændinger i 70’erne, der gjorde forarbejdet for de kvinder, der kommer frem i dag, men i virkeligheden er kønsrevolutionen meget større nu, mener Eva Steensig. Selv de traditionelle roller har fået et tvist.

Biologien er i baggrunden

– Selvfølgelig er der også kvinder, der vælger at dyrke deres morrolle fuldt ud, men det er ikke længere en biologisk naturlighed. Det er et aktivt tilvalg, for beslutningen står åben for mødrene, siger Eva Steensig om de kvinder, der bestemt ikke ønsker at være ’alfahunner.’Biologien er også sat i baggrunden på andre fronter, når vi for eksempel bliver forældre senere i tilværelsen, end hvad der tidligere var typisk.– Fordi vi bliver ældre forældre, bringer vi vores professionelle tilgang til tingene ind i forældreskabet. Vi læser bøger om kost og opdragelse. Overleveringerne er i nogen grad gået tabt i vores generation, så vi bliver usikre på vores instinkter og fornemmelser og søger råd hos eksperter om alt fra vægttab til børneopdragelse. Børn er blevet trofæer for vores velafbalancerede familieforhold, så vi er bange for ikke at gøre alting rigtigt, siger Eva Steensig.Den øgede usikkerhed er også et udslag af den øgede lighed, der ikke er så lige endda, når fremtidsforskeren finder luppen frem.LÆS OGSÅ: Far var alene med nyfødt: ”Efterfølgende havde jeg rigtig svært ved at give – Det kan godt være, at flere mænd er gået på barsel og har droslet ned på karrieren, men det er stadig på kvindernes præmisser. Kvinderne kan ikke give ansvaret fra sig fuldt ud og lade mændene tage sig af børnene på deres egen måde. Kvinderne vil stadig kontrollere på hjemmefronten, selv om de er på arbejde, siger fremtidsforskeren og opfordrer fædrene til at komme på barrikaderne.– Maskuliniteten er blevet amputeret af de stærke kvinder, der pludselig tjener lige så meget som mændene og har den samme grad af indflydelse i deres arbejdsliv. Vi ser flere og flere mænd i 30’erne gå ned med depression. Og der er ingen tvivl om, at det ikke er helt let af finde sin rolle som mand, som tingene ser ud for tiden, siger Eva Steensig om den mere mørke side af tendensen til ligheden mellem kønnene.– Mændene skal igennem den proces, kvinderne har været igennem for at finde deres egne kønsroller i familielivet. Kvinderne har en holdning til alt, og mændene har ikke fundet deres facon at være forældre på, så de ikke bliver tromlet af kvinderne.

Stenaldermænd i fremtiden

Når kvinder kommer frem med syvmileskridt, er det også som konsekvens af højkonjunktur. Historisk set har kvinderne fået bedre plads i opgangstider.

– Hvis der kommer lavkonjunktur, og vi føler os pressede, bliver der plads til den beslutningsdygtige mand. Helt stenalderagtigt får vi samfundsmæssigt brug for den stærke mand, vi kan læne os op ad som en fast klippe, forudser Eva Steensig.

Inden det når så vidt, tror trendforskeren dog på, at mænd og kvinder vil begynde at fejre deres kønsforskelle noget mere, fordi behovet for at markere, at vi er forskellige, bliver større, jo mere lige vi er.

– Vi vil ikke acceptere unisex. Det er det værst tænkelige. Vi savner kønsforskellene og vil derfor dyrke dem mere i fremtiden, afslutter Eva Steensig. Måske de små riddere og prinsesser så kan få lidt fred til bare at være sig selv.