Podcasts til børn
Foto: Getty Images Fra i dag kan du finde podcasts til børn i podcastuniverset Talk Town.

Egmont lancerer podcasts til børn: ”Børn skal motiveres til at skabe billeder ved hjælp af deres egen fantasi”

Sebastians fascinerende fortællinger om dyr, og fabler om overnaturlige væsener fra Færøerne, er noget af det indhold, du kan finde, når Egmonts podcastunivers, Talk Town, i dag lancerer indhold i børnehøjde.

Podcastene er rettet mod børn i alderen 4-12 år, og det er der en særlig grund til.

– Mange børn sidder i dag passivt med øjnene fæstnet til en skærm; Til tablets eller fjernsyn. Vi vil gerne motivere børnene til at skabe billederne ved hjælpe af deres egen fantasi – og måske endda blive en lille smule klogere, imens de lytter, siger Mette Hovmand-Stilling, redaktør for Talk Town og forklarer, at det geniale ved podcasts er, at du kan gøre andre ting, imens du lytter - fx tegne, bygge Lego eller lægge puslespil – og hele familien kan have glæde af podcasts under bilture.

– Alt vores indhold til børn er naturligvis også testet af børn i målgruppen for at sikre, at koncepterne og fortællingerne er medrivende nok. Børn er et ret kritisk publikum, fordi de ikke foregiver, at noget er interessant, hvis de ikke mener det, forklarer Mette Hovmand-Stilling og understreger, at formaterne i øvrigt er underlagt nøjagtigt de samme kriterier som alt andet indhold på Talk Town: Velfortalt, af høj kvalitet og med mottoet ’Historier, du ikke kan slippe.’ - Den der følelse af, at du bare MÅ høre færdigt.

Podcastene til børn er i udgangspunktet en smule kortere, end dem til voksne – nemlig ca. 10-20 minutter.

På appen, Talk Town, finder du fra i dag: Sebastians Sejeste Dyr, Færøske Fabler, Radionauterne, meditationer for børn og indtalinger af noveller fra magasinet Wendy.

I løbet af de kommende måneder udkommer fire nye shows – bl.a. om klima i børnehøjde og seje danske dyr.

Talk Town for børn

Talk Town - Historier du ikke kan slippe

FB_profilbillede.jpg

Lyt til de bedste podcasts i appen Talk Town.


Find stærke personlige fortællinger og masser af inspiration om alt fra parforhold og børn til mode og sundhed. Talk Town er et nyt podcastunivers med kvalitetsindhold fra velkendte brands som ALT for damerne, Euroman, FIT Living, Vores Børn, ALT.dk mm.

Prøv 14 dage GRATIS nu.

Kun 59 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding

Download via iTunes lige her

Download via GooglePlay lige her

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Podcast