Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Automatisk vuggestue
Foto: Getty Images Via et forældreintra har du konstant adgang til overvågningsbilleder fra institutionen, hvor du fx selv kan styre dit barns indtag af mad.

Automatisk vuggestue

Aprilsnar: Nu kan du få dit barn passet af en robot

Danmark har netop fået den allerførste automatiske vuggestue, hvor du kan få dit barn passet af en smart, nyudviklet robot. Her skal du slet ikke tænke på planlægningen – du kan nemlig aflevere dit barn på alle tider af døgnet.

Faktaboks

  • Et abonnoment i robotvuggestuen koster 75 kr./mdr., og prisen betales kvartalvis

  • Robotterne bliver lavet i Japan og er af højeste kvalitet

  • Institutionen i Herlev er det første sted, der får lov til at afprøve robotterne, før de sættes i handel

  • Robotterne lever op til de strammeste sikkerhedskrav

  • Du får et login til forældreintra, hvor du selv kan være med til at styre robotterne

  • Robotterne er udstyret med en høj kunstig intelligens

Kilde: www.robot-vuggestue.dk

Dette er en aprilsnar. Websitet er skabt af en gruppe studerende, der ønsker at skabe debat om den fremtid vi bevæger os mod, med masseovervågning, aflytning, hemmeligholdelse, big data og kunstig intelligens.

Med en lille baby under armen derhjemme, arbejde der skal passes, fritid, sport og andre aktiviteter, kan det være svært at få planlægningen til at gå op i en højere enhed. Der er dog hjælp at hente!

Netop nu er der åbnet en helt ny robotvuggestue i Herlev ved navn ’Herlevs Fuldautomatiske Vuggestue’. Her kan du med en personlig kode aflevere dit barn i trygge hænder til plejerobotter, som er den nyeste udvikling inden for robotteknologi i dag.

Det eneste, du skal gøre, er at taste koden på en skærm, og herefter kan du både aflevere og hente dit barn.

LÆS OGSÅ: Vend en dårlig vuggestuestart

Sikkert at aflevere sit barn

I den nye vuggestue er der taget stor højde for, at du trygt kan aflevere dit barn. Som forælder kan man nemlig godt være skeptisk, når det kommer til ny teknologi.

Derfor er der opsat avanceret måle- og overvågningsudstyr, hvor du som forælder hele tiden kan følge med i, hvordan dit barn har det.

Udstyret måler både barnets puls, temperatur og kan endda også fortælle dig, hvordan dit barns sindstilstand er.

Via et forældreintra har du konstant adgang til overvågningsbilleder fra institutionen, hvor du fx selv kan styre dit barns indtag af mad, og hvornår det skal sove.

Og man kan være helt rolig ved at aflevere sit barn i vuggestuen. Der er nemlig endnu ikke registreret nogen tilfælde af børn, der er kommet til skade ved kontakt med plejerobotterne.

LÆS OGSÅ: Vi sender syge børn i vuggestue og børnehave

Tester robotterne inden brug

Inden robotterne har kontakt med rigtige børn, bliver de først testet på robotdukker, som kan simulerer et barns adfærd. På den måde sikrer man, at robotterne kan tage vare på dit barn i vuggestuen.

Derudover bliver der kørt daglige test på plejerobotterne for at sikre, at der ikke er fejl i systemerne.  

Du kan læse meget mere om den nye vuggestue her.

LÆS OGSÅ: Vuggestue: Dette trick gør (måske) afleveringen nemmere

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige vuggestue

LÆS OGSÅ: Trin for trin: En god aflevering i vuggestuen

Se, hvad vi ellers skriver om: Vuggestue