Så meget kan dit barn få ud af at have et kæledyr

Så meget kan dit barn få ud af at have et kæledyr

Ønsker dit barn sig en sød, pelset legekammerat? Der er mange grunde til at sige ja, mener familiepsykolog Charlotte Diamant. Et kæledyr kan udvikle barnets motorik, styrke den sociale sans og give vigtige oplevelser med venskab, omsorg og ansvar.

De er nuttede og underholdende, men utroligt tidskrævende. Sådan tænker en del forældre, når junior ivrigt fortæller om skolekammeratens nye hundehvalp - og hvor hyggeligt det kunne være, hvis sådan én også flyttede ind hos jer.

Selvom du er skeptisk, er det dog værd at tage dit barns ønske op til overvejelse. Ifølge familiepsykolog Charlotte Diamant kan et kæledyr nemlig være rigtig godt for mange ting – som bl.a. fællesskabsfølelsen i familien og dit barns sociale og motoriske færdigheder.

- Fra børn er helt små, skal musklerne stimuleres. Og når man har et kæledyr, vil barnet helt naturligt, afhængigt af hvilket dyr det er selvfølgelig, blive motiveret til at bevæge sig mere og tidligere, forklarer Charlotte Diamant.

Bevægelse og styrket motorik

Aktiviteter som gåture, fodring og leg med et kæledyr er en sjov og ikke mindst god måde at få mere bevægelse ind i hverdagen, siger Charlotte Diamant. Udover at det giver motion, træner barnet samtidig en række motoriske færdigheder.

- Når barnet går tur, kaster en bold eller leger med kæledyret, trænes grovmotorikken, mens finmotorikken bliver styrket, når man fx hælder mad op eller giver en kiks.

- Det er vigtigt at stimulere motorikken fra barnet er helt lille for bl.a. at styrke indlæringen og deres sproglige udvikling. Der er simpelthen noget fysiologisk i hjernen, der bliver påvirket gennem bevægelse, så barnet kan lære bedre og nemmere.

I mange tilfælde er det børnene, der er mest begejstrede over ”projekt kæledyr”. Men de voksne har også grund til at engagere sig, fortæller Charlotte Diamant. Et kæledyr er noget, hele familien kan være fælles om, og det kan styrke relationen voksne og børn imellem.

- Der er mange ting, man kan lave sammen som familie, når man har et kæledyr – fx at gå en tur, gå til hundetræning eller at holde en sjov fødselsdagsfest for dyret. Noget så simpelt som at rense buret eller gå i skoven sammen kan skabe noget fællesskab.

- Er barnet omsorgsfuldt og en god ven over for dyret, kan det også resultere i, at forældrene måske kommer til at kigge på barnet med kærligere øjne, og det kan nogle gange hjælpe til at reducere konflikter. Det kan få de voksnes øjne op for, at barnet også er andet end besværligt, som så mange forældre indimellem synes, deres børn er, forklarer Charlotte Diamant.

En ven mod ensomhed

Hund, hamster eller skildpadde. Stor eller lille. Pelset eller skællet. For børn kan enhver form for kæledyr blive en ny bedste ven – og dit barn kan have stor gavn af sådan et venskab allerede fra en tidlig alder, siger Charlotte Diamant.

- Et kæledyr kan være en kæmpe faktor i at reducere ensomhed. Når børn er kede af det, eller føler de er blevet afvist af deres forældre, fordi de er blevet skældt ud, kan de altid stikke hovedet ned til kæledyret og snakke med det. Et kæledyr accepterer fuldstændig alle dine følelser og giver, som barnet oplever det, masser af kærlighed.

- Der er også noget angstformindskende ved at have et dyr, der passer på en. Det behøver ikke at være en schæferhund - det kan også være en hamster. Det er bare det, at der er nogen. Man lærer også noget om empati og omsorg, når man er med til at passe på dyret. Hvis barnet oplever, at han eller hun er god til at tage sig af dyret, kan det blive stolt og få det rart inde i.

Venskabet mellem barn og kæledyr er naturligvis anderledes end et venskab mellem to børn. Men der er alligevel nogle grundlæggende sociale regler, junior kan lære af relationen til den firbenede kammerat, fortæller Charlotte Diamant – fx hvornår nok er nok.

- Barnet kan også lære noget om grænser. Dyr kan jo selv sige fra, eller også kan de voksne sige, at man ikke kan lege med dyret, hvis ikke man kan passe på det. Når børn leger med et kæledyr, kan de lære at se og mærke efter, hvornår det de gør, er for meget.

Find det rette kæledyr

Find det rette kæledyr

Er du i tvivl om, hvilket kæledyr der passer bedst til dit barn og jeres familie? På dyrenesbeskyttelse.dk  kan I blive klogere på sprog, behov og adfærd hos de fire mest almindelige kæledyr: kat, hund, kanin og marsvin.

Hvem har ansvaret?

Det er det store spørgsmål, mange familier diskuterer lang tid, før et nyt kæledyr flytter ind. Svaret er altid forældrene, understreger Charlotte Diamant. Men det betyder ikke, at børnene ikke skal tage del i pasning og pleje. Tværtimod.

- Egentlig er det bare forældrenes tålmodighed, der sætter grænsen, tænker jeg. Det handler selvfølgelig om at lave en aftale, som er tydelig, og som passer til barnets alder. Et barn kan fx tømme marsvinenes bur ret tidligt, og lidt ældre børn kan sagtens gå med hunden to gange om ugen, uden at det er tarveligt af de voksne.

Hvis forældrene vil involvere børnene i pasningen, kan de hjælpe med nærmest alting, fortæller Charlotte Diamant – og som regel vil de rigtig gerne være en del af det. Børn har generelt stor glæde af at få ansvar.

Vælg ud fra barnets alder

Ifølge familiepsykologen er det faktisk alle børn, der kan få noget godt ud af at have et kæledyr. Dog er det afgørende, at forældrene gør sig grundige overvejelser om, hvilken slags det skal være – og her er især barnets alder en vigtig faktor.

- Mange vil nok være tilbøjelige til at tænke, at et lille barn skal have et lille dyr. Men det er lige omvendt. Man skal tænke på, at et lille barn ikke kender sine kræfter og derfor ikke kan mærke, hvordan bestemte handlinger føles for andre, siger Charlotte Diamant.

- Hvis man har en lille undulat eller en marsvineunge, skal man passe på, fordi barnet simpelthen kan komme til at knuse det ihjel – og så er det måske en bedre idé med et større dyr. I mine øjne er der ingen grund til, at forældrene bliver bekymret over barnets relation til eksempelvis en stor hund, så længe dyret er socialt.

Samtidig er det også værd at tænke over, hvor gammelt kæledyret kan blive, tilføjer Charlotte Diamant. Fordi det netop er forældrene, der har det fulde ansvar, er det også dem, der binder sig – og der er stor forskel på, om man gør det for to år eller 10, 12 eller 14.

- Et barn på syv vil sige: ”Jeg lover, at jeg hjælper til!”. Og det mener barnet, når det siger det. Men om et år mener det højest sandsynligt noget andet. Så det er altså først og fremmest forældrene, der skal være helt sikre inde i sig selv på, at de vil have kæledyret.

OM EKSPERTEN

Charlotte Diamant er autoriseret psykolog og har arbejdet med børn og familier siden 1998. Hun er optaget af familiens ve og vel og har egen praksis i Rungsted. Se mere på: www.charlottediamant.dk

Artiklen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Danskernes foretrukne bank – 11 år i træk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Motorik og Udvikling