Sådan får du talt ordentligt med din kæreste, selvom ungerne er til stede

Kender du også til frustrationen over ikke at kunne føre en helt almindelig samtale med din mand efter en lang dag,  fordi ungerne larmer og konstant stiller spørgsmål eller afbryder jer?

Som par kan man hurtigt få en følelse af, at der kan gå dage, hvor man ikke får talt rigtigt sammen, fordi der mellem bleskift, madlavning og læsning af bøger simpelthen ikke er hverken rum eller ørenlyd til en voksensnak.

LÆS OGSÅ: Er to børn dobbelt så hårdt?

Parterapeut Anette Buur Bangsgaard anerkender det som et ganske almindeligt fænomen. Hun ser mange par under forældrecoaching, der ikke får talt sammen.

– Af indlysende årsager som f.eks. søvnmangel kombineret med flere arbejdsopgaver og mindre tid og overskud til hinanden, ender mange par med primært at kommunikere omkring og med børnene. Det er klart, at parrelationen i perioder skal kunne tåle ikke at være førsteprioritet, men det er samtidig vigtigt, hvordan de to parter har det med det, siger Anette Buur Bangsgaard.

Men kan det være rigtigt, at man ikke kan tale sammen, bare fordi man har små børn – eller handler det simpelthen også om, at vi som forældre skal være bedre til at sige ”vent lige et øjeblik, mor snakker lige med far” til vores børn?

LÆS OGSÅ: Sådan overlever I det første år med barn

Børnepsykolog Camilla Egelund Naef mener, at det afhænger af barnets alder og situationen.

– Når barnet kan behovsudsætte fra omkring 3-års-alderen, og når det ikke er et livsnødvendigt behov, der udsættes i den pågældende situation, er det fint at sige til barnet: ”Jeg taler lige med far, og når jeg er færdig med det, så skal jeg nok hjælpe dig”. Men jeg må sige, at man som forældre må være indstillet på, at i den periode af ens liv, hvor man har meget små børn, er det ikke lige dér, man sidder og har lange samtaler om stort og småt, siger Camilla Egelund Naef.

Sundt at lære barnet behovsudsættelse

Men hvis barnet kan behovsudsætte, mener Camilla Egelund Naef, at det faktisk er sundt for det, at du som forælder ikke springer op hver gang, det har noget på hjertet. Ved at sige: “Jeg vil gerne tænde for fjernsynet, men nu rydder jeg lige af og taler færdigt, og så kommer jeg,” er du netop med til at lære barnet at behovsudsætte. Men det skal være relevant for barnets udvikling. Og det er det typisk omkring treårsalderen.– Det vigtige er, at man giver barnet et alternativ og f.eks. siger: “Indtil jeg kommer, kan du lige sætte dig med denne her bog”. For ellers har barnet en forventning om, at det bare skal sidde stille og vente, indtil mor eller far kommer og hjælper. Men man skal ikke forvente at kunne føre lange samtaler som forældre til små børn. Men en sjov lille fortælling fra arbejdet eller lignende skal der være plads til, siger Camilla Egelund Naef.De mere alvorlige samtaler, f.eks. omkring ens parforhold, mener Camilla Egelund Naef at man må gemme til, når børnene sover.LÆS OGSÅ: 10 hurtige råd til dit parforhold– Og dér vil jeg anbefale, at man sætter noget tid af flere gange om ugen, hvor man sidder uden telefon, computer og fjernsyn og snakker sammen. Og det kan godt virke rigtig kunstigt for mange, men det vil hurtigt føles som en hyggelig stund, hvor man drikker en kop kaffe, eller hvad man nu er til, og får talt om stort og småt, eller hvad der nu måtte trænge sig på, siger Camilla Egelund Naef.Anette Buur Bangsgaard fremhæver voksensamtalen som meget vigtig. Faktisk også for børnene.– Et stærkt parforhold afhænger af vores evne til at skabe en gensidig følelse af at være vigtige for hinanden. Vi skal gennem handling vise, at vi gerne vil hinanden og gerne vil følge med i, hvad vores partner er optaget af, og hvordan det går. En stærk relation mellem forældre, er også barnets tryghed og glæde, så det er absolut vigtigt og værd at prioritere, siger Anette Buur Bangsgaard.

Voksne skal også lære at behovsudsætte

Ikke nok med at børn skal lære at behovsudsætte, når de når en hvis alder, så skal voksne, ifølge Camilla Egelund Naef, i høj grad også lære at behovsudsætte. For det er de ikke altid særligt gode til.– Voksne med små børn er nødt til at kunne sige til hinanden; “Jeg har ikke mulighed for at diskutere med dig lige nu, fordi børnene er her, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt, at vi taler sammen lige nu, men det kan vi gøre i aften klokken halv ni”. Folk bliver meget hurtigt barnlige i deres krav til hinanden, når der er noget, der trænger sig på, og vil have lov til at tale lige nu. Men de glemmer bare, at det altså er de voksne, der først og fremmest er nødt til at behovsudsætte. Det betyder ikke, at man ikke skal tale sammen, men bare at det er på et andet tidspunkt. Og dér er det rart at vide, at der er afsat et tidspunkt til det, siger Camilla Egelund Naef.Pyha, tanken om at skulle sætte tid af om aftenen, hvor de fleste småbørnsforældre er allermest trætte, til de dybe og alvorlige samtaler, kan tage pusten fra de fleste. Kan det virkelig være rigtigt?– Det er simpelthen ikke hensigtsmæssigt at tale om ens parforhold og tungere emner foran børnene. Så det handler om at prioritere at gøre det om aftenen, siger Camilla Egelund Naef, der dermed er enig med Anette Buur Bangsgaard i, at voksensamtalen er virkelig vigtig.Men hvis det nu f.eks. bare er en indkøbsseddel, eller noget andet praktisk man lige må have klaret, kan man så godt ”affeje” sit barn uden at det vil være en negativ oplevelse for barnet?LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn– Det afhænger af, hvordan man gør det. Hvis man siger: “Du er så irriterende, kan du ikke lige gå, så vi kan snakke”, så er det klart, at barnet vil føle sig afvist. Hvorimod hvis du siger; “Ved du hvad, jeg skal lige have talt med far om noget, men du kan sidde her ved siden af og tegne en tegning, så vi lige kan få snakket”. Og hvis barnet rigtig gerne vil fortælle dig noget, kan du sige: “Det vil jeg rigtig gerne høre, men det kan du fortælle mig bagefter”. Hvis det er et meget lille barn, må man lige høre på historien, som ikke plejer at være så lang, siger Camilla Egelund Naef.

Voksensamtaler giver glade børn

Anette Buur Bangsgaard mener, at det er vigtigt at anerkende betydningen af og give plads til voksenrelationen.

– En stærk relation mellem forældre betyder også tryghed og glæde for barnet. Det er rart for vores børn at fornemme, at der er mere, der holder forældrene sammen end blot forældreopgaven. Med andre ord: Når vi fordyber os i hinanden som par, giver vi også noget essentielt vigtigt til vores børn. Og derfor er der ingen grund til ikke at integrere voksenstunder i de timer af døgnet, hvor børnene også er der. Hvorfor snyde sine børn for det? Dernæst skal man finde en balance mellem at kunne bede barnet vente lidt, indtil man har talt færdig med sin partner, og samtidig være tilgængelig for barnet i passende omfang, siger Anette Buur Bangsgaard.

LÆS OGSÅ: Parforhold: 3 dig og mig-kriser

Den vigtigste måde, hvorpå du kan undgå, at dit barn vil føle sig afvist, er, at du får aktiveret barnet. Enten ved at inddrage det i samtalen omkring indkøbssedlen eller ved at sætte det i gang med noget ved siden af. Og når du så er færdig med at snakke med far, kan du vende tilbage til at hjælpe barnet eller høre på historien. På den måde vil barnet ifølge Camilla Egelund Naef ikke opfatte det som en afvisning, men vil tværtimod føle, at det bliver taget alvorligt.

– Det er vigtigt, at vi lærer vores børn at behovsudsætte. For alt for mange børn har ikke lært at behovsudsætte og tror derfor, at hver gang, de har et behov, så skal det opfyldes her og nu. Og det, der sker med de børn, er, at de får en utrolig lav tolerancetærskel over for det at kunne være frustreret. Og det er noget af det værste, vi kan opleve som mennesker: Ikke at blive hørt omkring sine behov, men at blive frustreret på dem, siger Camilla Egelund Naef.

Derfor skal vi ifølge hende lære vores børn, at de ikke kan få opfyldt deres behov 24/7, lige når det passer dem. Og det er på ingen måde en afvisning, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Det vil tværtimod hjælpe vores børn i deres udvikling.

– Så vores børn har krav på at få deres behov opfyldt, men ikke nødvendigvis – og især ikke med de lidt større børn fra omkring treårsalderen – her og nu, afslutter Camilla Egelund Naef.

LÆS OGSÅ: Parforhold: Eksperternes bedste kriseråd

LÆS OGSÅ: Parforhold: “Vi var tæt på at gå fra hinanden”

LÆS OGSÅ: God ferie for mor og far: "Drop tanken om afslapning"