Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Sådan passer du på dit barn i solen

Børn er mere udsatte i solen end voksne. Deres hud er nemlig tyndere, sartere og oftest også lysere end vores. Samtidig opholder ungerne sig tit meget mere udendørs, end mor og far. Heldigvis er det ikke svært at passe godt på poderne i solen – vi har samlet de bedste råd.

Enhver forælder kan skrive under på, at der ikke findes noget vigtigere end vores børn. At passe godt på dem er vores fremmeste job. Det gælder selvfølgelig også i solen. Nyere forskning har nemlig vist, at særligt børn er udsat i solen, Derfor skal vi tage de rette forholdsregler. Barnehud er sart og ikke færdigudviklet, og både mere modtagelig for solskader, og mindre effektiv til at reparere sig selv. Derfor skal vi passe ekstra godt på den. Gudskelov behøver vi hverken nedlægge forbud mod udeleg eller løbe panisk efter dem med en parasol på legepladsen. For det er faktisk ret let at passe godt på guldklumperne.

Pas på solen hele året
Allerede i foråret er solen skarp, og det kan være nødvendigt at bruge solbeskyttelse til de mange timer på legepladsen. Som tommelfingerregel bør man tænke på solbeskyttelse til ungerne, så snart UV-indekset er på 3, og så skal man huske, at især forårssolen kan være skrap mod den lyse vinterhud, som har mistet det meste af sin egen pigmentbeskyttelse i løbet af den mørke tid. Så selv før højsæsonen, og før jakkerne smides, kan det være en rigtig god idé at sørge for solcreme til små ansigter, nakker og håndrygge inden, de skal ud og lege.

Leg i skyggen
Som forældre kan vi tænke over, hvor vi installerer sandkassen, gyngestativet og trampolinen i haven. Eller hvor vi triller klapvognen hen, når vi skal finde lørdagens legeplads. Lidt skygge fra trætoppene er godt at gå efter, så ungerne ikke er i konstant, direkte sol.

Husk hat
Børn er tit her, og der og allevegne, når de er ude og lege. De drøner ind og ud af skygge og sol, og derfor er en god solhat eller kasket en rigtig god investering. Ansigtet er nemlig et af de mest udsatte steder på kroppen, når det kommer til udsættelse for sol, og her vil en hatten sikre barnet mobil skygge til næseryg og kinder – og også mindske sollys i øjnene.

Brug solcreme
Det anbefales, at bruge solcreme til hele kroppen, og man skal bruge rigeligt af det. For korrekt indsmøring af solcreme siger eksperter, at man til et barn skal bruge en mængde, der svarer til en barnehånd. Det vil sige omkring 20 ml. Sparer man på solcremen eller sjusker med indsmøringen vil barnet være beskyttet med en lavere faktor, solcremen lover, eller pletvis slet ikke. Man skal desuden huske at smøre barnet ind mindst 15 minutter før, det skal ud i solen, for at solbeskyttelsen når at trænge ind og virke optimalt. Og så bør man vælge en solcreme, som er velegnet til børn. Og det er langt fra alle solcremer.

Dét skal en god børnesolcreme kunne
En god solcreme til børn skal først og fremmest have en høj beskyttelsesfaktor og være bredspektret. Det vil sige minimum faktor 30, og at solcremen både bør indeholde beskyttelse mod UVA og UVB stråler. Og så bør solcremen være vandfast. Det gør solbeskyttelsen mere holdbar når dit barn bader, men det er vigtigt at genpåføre i løbet af dagen. NIVEA Sun Kids Sensitiv serie er udviklet specielt til børn, er ekstra vandfast, med SPF 30 og 50+ og er uden parfume, parabener og farvestoffer.

Ekstra beskyttelse med tøj
Selvom stærk sol oftest er lig med varme, er tildækning med tøj en god idé. Tøjet tilføjer nemlig ekstra beskyttelse mod solens skarpe stråler og gør, at barnet kan tåle at være ude i længere tid, end hvis det er med bar mave og mås. Ganske almindeligt, let, tøj med ærmer vil beskytte barnet en hel del. Nogle af de mest solbeskyttende tekstiler er uld og polyester, mens bomuld, hør og hamp giver mindre solbeskyttelse ifølge Miljøstyrelsen.

Hader dit barn også indsmøring af solcreme?

Det er klistret og tit en lidt langsommelig proces, fordi mor og far selvfølgelig gør det grundigt, når de små skal smøres ind i solcreme. Hyl og skrig eller et barn, der stikker benene på nakken, når solcremen kommer frem, er ikke et særsyn i mange hjem. Er dit barn også en lille solcremes-fornægter, så vil I elske NIVEA Suns nye roll-on solcreme med SPF 50+. Den gør indsmøring lettere og sjovere, og den beskytter lige så effektivt som en traditionel solcreme. Roll-on solcremen er udviklet specielt til børn og giver optimal UVA/UVB-beskyttelse til sart hud. Den smarte solcreme er naturligvis vandfast, og så har den en perfekt størrelse til tasken, så genindsmøring på farten er nem.

- Pst…! Hele NIVEA Sun Kids Sensitiv-serien er faktisk uden parfume, parabener og farvestoffer!

NIVEA SUN Protect & Sensitive Kids Roll-on SPF50+, 50 ml, 59,99 kr.