Sådan skaber du en tryg tilknytning til dit lille barn

Sådan skaber du en tryg tilknytning til dit lille barn

Et lille barn har brug for sin mor og far. En tryg favn, de kan græde ud ved, når de slår sig, som kan hjælpe dem til et sundt følelsesliv, og som giver dem modet til at udforske verden. Her får du sundhedsplejerske Ellen Eldrups bedste råd til at skabe en tryg og tillidsfuld relation til din lille guldklump helt fra fødslen.

Det, vi som helt små lærer og oplever derhjemme, tager vi med videre i livet. Kildeture, godnatsange og øjeblikke af nærvær sætter sig fast og giver ro og styrke i barnets opvækst og bliver til kærlige minder i voksenlivet. Derfor er de første tusind dage af et barns liv så afgørende. Lige fra fødslen har det lille spædbarn brug for at danne et følelsesmæssigt bånd med sine forældre. Det kaldes tilknytning.

Som forælder skal du hjælpe dit barn med at forstå og finde vej i verden omkring os. Du er barnets trygge havn, og det er herfra, barnet kan sejle ud fra for at opleve og udforske verden. Og det er hjemme i havnen, at barnet henter tryghed og tillid, så det igen får mod på at udforske verden. For et spædbarn handler det om at undersøge alt fra gulvtæpper til tommelfingre ved at gribe ud efter det og sutte på det – og udtrykke sin begejstring med nuttede babylyde. For et lidt større barn at kravle rundt og prøve grænser af. Men også om at aflæse ansigtsudtryk og situationer.

”Det er i den trygge relation til forældrene, at barnet lærer at forstå den verden, de nu er en del af. At forstå menneskelig adfærd og dermed udvikle empati. Tilknytningen er barnets livsnødvendige forbundethed med omsorgspersonen, og den danner byggestenene til barnets personlighed og senere samspil med omverden,” forklarer sundhedsplejerske Ellen Eldrup fra Mødrehjælpen.

Et tæt bånd

Et nyfødt barn er helt hjælpeløst og dybt afhængig af sine forældre. Det er nødvendigt for barnet at kunne vække sine forældres følelse af omsorg og trang til at beskytte det, hvis det er udsat for fare. Derfor har børn en medfødt evne til at invitere til kontakt og til at knytte sig til andre mennesker for at kunne overleve. For eksempel græder dit spædbarn, når det har brug for at kommunikere et behov. Et lidt større barn vil typisk søge mod dig, når det er træt eller ked af det, hvis det har slået sig. Trøsten og nærværet giver dit barn mod på at komme op på hesten igen, forklarer Ellen Eldrup.

”Spædbarnet udvikler i de første år mange følelser, og det er afhængigt af, at omsorgspersonen hjælper med først at registrere dem og senere regulere dem. Barnet vil gennem sin omsorgsperson udvikle strategier til at berolige sig selv og øge evnen til at regulere egne følelser, og det styrker løbende barnets sunde, følelsesmæssige udvikling og robusthed,” påpeger Ellen Eldrup.

Dit barn har brug for din nærhed og tætte, kærlige kontakt udover den fysiske pleje for at kunne trives og udvikle sig normalt. Når du som forælder beskytter dit barn og giver det omsorg, opstår der et emotionelt bånd mellem jer, som er med til at præge barnets personlighed. 

Tryghed avler gåpåmod

En tryg tilknytning fremmer også barnets sociale kompetencer og evne til at sætte sig ind i, hvordan andre har det. Derudover vil trygt tilknyttede børn være nysgerrige og vedholdende, når de møder udfordringer, for eksempel når de skal lære at gå eller hælde mælk i en kop. Samtidig vil de søge hjælp, når de har brug for det.  

Når barnet er i gang med at udforske noget nyt, kan det blive bange, frustreret eller træt. Så opstår behovet for nærhed og tryghed igen. Derfor søger barnet tilbage til dig for at få støtte, blive trøstet og beroliget. 

”Det kan for eksempel være, at barnet ser noget nyt og ukendt. Så vender det sig om og søger din anerkendelse. Et enkelt nik eller smil fra dig efterfulgt af opfordringen ”ja, du kan godt fortsætte”, er lige det, barnet har behov for at høre. Sådan understøtter du barnets trang til at udforske og viser, at du som forælder har fuld tiltro, at barnet kan klare det,” forklarer sundhedsplejersken.

Et lille barn tager mange ture frem og tilbage til den trygge havn i løbet af en dag. Jo ældre barnet bliver, jo længere bliver turene ud i verden. Men visheden om, at du er der, gør det hele meget mindre skræmmende.

Sundhedsplejersken guider: 3 veje til en god tilknytning mellem forælder og barn

Eksempel 1: Du ligger på gulvet med dit lille barn

Du skal endelig ikke underholde dit barn, dit barn skal underholde DIG. Du skal være opmærksom, til stede og holde dig i ro. Barnet viser dig, hvad I skal lave sammen. Din opgave er at få øje på det. Vis barnet, at du har set det ved at sige ”du kigger på ranglen” eller ved at gentage barnets lyd eller bevægelse. Læg mærke til, hvor glad dit barn bliver. Når du afventer og ser, hvad dit barn gør eller siger, fortæller du indirekte dit barn, ”jeg ser dig”, ”du er betydningsfuld”, og ”dét, DU laver, er vigtigt”.
Det samme gælder et større barn, der f.eks. leger med Lego. Tag endelig ikke over, barnet er ved at lære, hvad klodserne kan og bruger sin kreativitet og nysgerrighed til at undersøge det. Nik og smil for at vise dit barn, at det er på rette vej.

Eksempel 2: Det lille barn skal sove og er tydelig træt.

Her skal du som forælder anerkende følelsen: ”Nååå, nu bliver du ked af det, du er træt, og du skal sove nu”. Med få ord, betoning og mimik kan du tilkendegive, at du har set den svære følelse, dit barn har. Således vil barnet ikke føle sig alene med følelsen, og du hjælper barnet med at registrere den, hvilket styrker en tryg tilknytning.

Eksempel 3: Dit barn bliver gal, fordi det ikke må få slikkepinden i brugsen.

Barnet kaster sig på gulvet og græder. Anerkend følelsen: ”Du bliver godt nok vred nu, det kan jeg godt se, det er træls, men du må ikke få slikkepinden”. Sådan viser du barnet, at du har registreret den svære følelse, at den er ok, og barnet får ord for den følelse, det har. Dog kan du ikke få følelsen til at forsvinde, for slikkepinden ryger altså ikke med op på kassebåndet. I stedet er du sammen med barnet, mens følelsen står på. Barnet vil herefter opleve, at følelsen går over.

Ellen Eldrup medgiver, at det kræver et vist overskud at skabe en god tilknytning, og det kan være svært at mobilisere, når man selv er træt eller måske irriteret og vred, fordi man føler, barnet agerer urimeligt. Hvis du kommer til at råbe eller vrisse af dit barn, er der ikke andet for end at anerkende dine egne følelser over for barnet ”der blev jeg godt nok sur, det må du undskylde”. Sådan viser du dit barn, at svære følelser er helt ok. Dem kan vi alle have. Selv mor eller far. Og husk så: Lykkedes det ikke i dag, er der altid en ny dag i morgen.

Kilde: Sundhedsplejerske Ellen Eldrup fra Mødrehjælpen

En god start

Engodstart.dk er udviklet af Mødrehjælpen og Egmont Fonden og er et tilbud om støtte og gode råd fra det øjeblik, du står med en positiv graviditetstest i hånden til den dag, der skal tre lys i lagkagen. På engodstart.dk kan du finde hjælp og inspiration til amning, søvn, barnets udvikling, babymassage, parforholdet og alt det andet, der fylder i de danske hjem med små børn eller en lille ny på vej.

engodstart.dk er der ingen tabuer. Ingen skyld og skam. Og det er helt ok at være bekymret eller i tvivl, når man skal finde sit ståsted som forældre. Her er altid troværdige råd at hente til at komme godt fra start.

Engodstart.dk er en digital forlængelse af jordemoderen, sundhedsplejersken og alle de andre fagpersoner, du møder i graviditeten og i barnets første tre leveår.

Engodstart.dk er en del af 1000 Dage – et partnerskab mellem Mødrehjælpen og Egmont Fonden.FEED3_NY_614.jpg