Samsovning - hele familien i én seng
SPONSORERET indhold

Sådan sover vi: "Det er trygt og hyggeligt at sove sammen"

Skal jeres barn sove på eget værelse, i sin egen seng, på mors og fars værelse eller putte mellem jer?

Af:: Sofie Winther Askgaard
30. okt. 2015 | Børn | Vores Børn

Hjemme hos Camilla og Nikolai sover mor, far, storesøster og lillebror i samme seng, for det er nemt at give en sut og et kram midt om natten uden at skulle ud af sengen.  

Hvordan bliver børnene puttet om aftenen?

– Clara bliver puttet i sin egen seng, som står op ad vores seng, og så kravler hun ret hurtigt over i vores seng. Emil bliver puttet i sin barnevogn der, hvor vi nu er, og så bærer vi ham enten ind i sin egen seng eller i smørhullet mellem os, når vi går i seng. Vi har en stor dobbeltseng, og så har vi børnenes tremmesenge stående op ad den, så de selv kan kravle frem og tilbage. 

Sover børnene hele natten?

– Emil vågner stadig for at få mælk om natten, men det er nemt bare lige at trække ham over og give ham en flaske. Clara vågner som regel en gang eller to for at få noget vand eller for at kravle over i vores seng og putte tæt. Det er hyggeligt, og børnene vågner sjældent helt op, fordi vi er så tæt på, at vi kan tage os af dem, inden de når at vågne.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Hvorfor har I valgt at sove på den måde?

– Da jeg havde født Clara, mødte vi en masse formaninger om, at vi endelig ikke måtte have hende i vores seng på grund af risiko for vuggedød. Så hun lå i krybben på hospitalet, og jeg havde det så skidt med, at hun skulle ligge alene. Hjemme endte det med, at jeg tog hende over til mig, for jeg fandt ud af, at hun sov rigtig godt, hvis hun lå på mig eller op ad mig. Det var også det nemmeste, og man gør jo, hvad man kan for at få noget søvn. Clara blev puttet i en hængekøje i stuen det første år, og da det ikke virkede mere, vadede vi rundt om blokken med barnevognen for at få hende til at sove, indtil hun blev to år. Nu bliver hun puttet i sengen.

Er det ikke irriterende altid at have børn i sengen?

– Nej. Vi har et stort hus, og vi behøver ikke at opholde os i soveværelset, når vi ikke skal sove! Og så sover vi jo godt. Meget bedre end hvis vi skulle ud af sengen hele tiden for at give sut. Jeg har svært ved at forholde mig til, at små børn skal sove for sig selv i et andet rum. Jeg sover også bedst, når min mand ligger ved siden af mig, og det må da være uhyggeligt at vågne op alene.

LÆS OGSÅ: Søvn: "Mor, jeg kan ikke sove videre uden en tår mælk"

Hvilke reaktioner får I på jeres valg af sovemetode?

– ‘Tag dog kampen’. Den har vi hørt mange gange. Vi havde en gæstedagplejer, der syntes, det var helt hen i vejret, når vi gik Clara i søvn med barnevognen, inden vi lagde hende ind i vores seng. Vi skulle da tage kampen med hende. Hun ville nok brokke sig i en uge, og så ville hun lære det. Jeg får ondt næsten helt ind i hjertet, og jeg kunne aldrig drømme om at praktisere ‘godnat-og-sov-godt’, hvor man skal lade sit barn græde sig selv i søvn. Vi gør det, der gør vores børn trygge. 

Hvad har været det hårdeste øjeblik i forsøget på at få børnene til at sove?

– Til at starte med var nætter med tis i sengen ret uoverskuelige, indtil det gik op for os, at de kære børn jo også kan kaste op i sengen. Det har vi heldigvis kun prøvet en enkelt gang. Emil kastede op og ramte Clara, mig, sig selv, puder, dyne, lagen og far, der holdt ham. Hele familien måtte i bad. Begge børnene var jo desværre topfriske efter badet. Nikolai måtte gå rundt med Clara i barnevognen, og jeg gyngede Emil i søvn i hængekøjen i stuen. Vi bar de sovende børn med op i seng og kunne endelig sove videre.

Hvad tænkte du om børn og søvn, før du blev mor?

– Jeg har ikke tænkt over det. Da Clara blev to, opdagede jeg begrebet ‘samsovning’, som må være det, vi praktiserer. Og jeg elsker det. Vi får sovet, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne slappe af, hvis jeg skulle ligge og lytte efter børnene på deres egne værelser.

Hvad er det bedste ved jeres soveløsning?

– Det er hyggeligt. Og det er dejligt trygt for alle at ligge der og være samlet hele flokken. Ungerne kunne sagtens få deres eget værelse, men hvorfor skulle de det? Legetøjet er i stuen, og de sover inde hos os … Og vi sover om natten.

Hvis du kunne ændre noget ved det, ville du så gøre det?

– Ikke på noget. Jo, jeg ville have taget Clara over i min seng fra første minut og ikke lyttet til alle formaningerne.