Sådan sover vi: "Vi gør bare det, der virker - så vi kan sove"
SPONSORERET indhold

Sådan sover vi: "Vi gør bare det, der virker - så vi kan sove"

Skal jeres barn sove på eget værelse, i sin egen seng på mors og fars værelse eller putte mellem jer?

Af: Sofie Winther Askgaard Foto: Bo Brinch
06. nov. 2015 | Børn | Vores Børn

Arthur har altid sovet uroligt, så en dag prøvede Anne og Jonas at rykke hans seng ind på deres værelse. Nu står sengen der permanent.

Hvordan bliver børnene puttet om aftenen? 

– Arthur får en sutteflaske, så synger vi Rapanden Rasmus og siger godnat. Hans seng står ved siden af vores seng, og vi render frem og tilbage i en times tid, før han falder i søvn. Nogle gange må vi ligge inde ved ham og holde i hånd, til han sover. Dicte bliver puttet i sin egen seng på sit eget værelse og lægger sig bare til at sove efter en enkelt godnathistorie. 

LÆS OGSÅ: 11 ting du aldrig bør gøre med din baby

Sover jeres børn igennem hele natten?

– Dicte, der nu er fire år gammel, begyndte allerede at sove igennem, da hun var et år gammel. Men Arthur har kun sovet igennem en eller to gange. Han vågner i perioder hvert tyvende minut natten igennem, andre gange kun to-fire gange, hvor han skal have en sut. Han sover meget uroligt, og derfor ender han ofte i vores seng, så vi har en ekstra boksmadras liggende ved siden af, som far kan rykke over og sove på, hvis Arthur vil over til mig. 

Hvorfor har I valgt at sove på den måde?

– Arthur har altid sovet dårligt, så det er nemmere, at han kun er en håndsrækning væk. Han har sovet inde ved Dicte, og det fungerede okay, men vi blev trætte af at rende derind hele tiden. En overgang puttede vi ham også ude i frostgrader i barnevognen, og så kørte vi den ind i stuen, hvor vi havde vinduer og døre på vid gab, så der stadig var køligt. Nogle gange gør man bare det, der nu fungerer, fordi man vil sove.

Er det ikke irriterende altid at have børn i soveværelset?

– Jeg kunne da godt ønske, at vi bare var os to. Det er svært at ligge og snakke, når man har et barn – og nogle gange to børn – på værelset. Alligevel er jeg glad for vores løsning, når jeg ser tilbage på de her to år. Det fungerer jo, og vi sover nogenlunde. Det har været rædselsfuldt med alle de opvågninger, og jeg har næsten været bange for at lægge mig til at sove. I forhold til det, er det ingenting at dele sit værelse med ungerne.

Hvilke reaktioner får I på jeres valg af sovemetode?

– Der er mange, der synes, det er synd for os. Og lidt mærkeligt. Jeg har hørt for, at hvis jeg havde været enlig mor, så havde jeg været nødt til at lære mine børn at sove selv. Men altså … de havde da ikke sovet bedre, hvis jeg havde været enlig? Vi praktiserer det, der virker, og vi vælger vores kampe ud fra vores overskud. Det gør vores liv nemmere.

LÆS OGSÅ: 5 udfordringer ved søvn – sådan gør du

Hvad tænkte du om børn og søvn, inden du blev mor?

– Jeg havde forestillet mig, at babyer vågnede hver anden-tredje time, og så lagde de sig til at sove igen. Og de skulle sove i de der fine Juno-senge, som jeg havde anskaffet mig. Nu er det sådan, at ‘bare de for filan sover!’, så er jeg nærmest ligeglad med hvor.

Hvad har været det hårdeste øjeblik i forsøget på at få børnene til at sove?

– Jeg kan huske, da Dicte var tre måneder og ovre kolikken om dagen, men i stedet begyndte at skrige halvanden til tre timer hver nat. Hvis hun begyndte ved midnat, vidste vi, at hun tidligst stoppede klokken 01.30. Vi var ved at blive vanvittige, da det havde stået på et par uger. Jeg tænkte ‘hun er vores, jeg kan ikke sige, nu gider jeg ikke mere og aflevere hende tilbage, jeg skal bare overleve det her’. Jeg skreg ofte ned i puden og kan godt forstå, at manglende søvn bliver brugt som tortur!

Hvad er det bedste ved jeres soveløsning?

– At vi ikke skal stå op om natten, men bare kan række hånden hen til Arthur eller lige flytte ham over til os. Nogle gange vågner jeg slet ikke rigtigt af det, og det er smart, når man har et så uroligt barn. Jeg tror også, det er en fordel for mine børn, for man kan ikke få for megen nærhed og kram og knus.

Hvis du kunne ændre noget ved det, ville du så gøre det?

– Det ville være dejligt, hvis Arthur sov mindre uroligt, men jeg har intet problem med, at han er på vores værelse. Det spiller helt sikkert ind, at jeg synes, det er skidehyggeligt. Jeg måtte aldrig sove hos mine forældre, og det savnede jeg virkelig. Han skal nok lære at sove på sit eget værelse en dag.