Sådan taler du bedst med dit barn

Knapt otte timer er det siden, du sagde “Hav en dejlig dag, skat” til dit barn, da du afleverede i børnehaven og kørte på arbejde. Nu står du her i børnehaven igen for at hente dit barn og parat til at høre, hvordan dagen er gået; klar til at få en hyggelig snak efter en hel dags adskillelse. “Har du haft en god dag, lille mus?”.

Det er bare ikke altid lige let at få de små barnemunde til at sætte ord på dagens oplevelser, og hvordan skal du så kunne følge med i dit barns hverdag? Fortvivl ej! Faktisk er det helt naturligt, at børn har svært ved at svare på det, der for dig virker som helt almindelige spørgsmål.

– Børn er til stede i nuet, og derfor er det den handling, de befinder sig i lige nu og her, de bedst kan forholde sig til. At stille dem spørgsmål om dagens forløb er derfor en svær og til tider umulig opgave for barnet at skulle forholde sig til, da dette er en kontekst, som barnet er nødt til mentalt at vende tilbage til, fortæller psykolog Heidi Agerkvist og fortsætter:

– Når et barn bliver stillet et spørgsmål, handler det først og fremmest om at høre og forstå det. Herefter skal barnet mærke efter, hvorvidt det har erfaringer med og kan relatere til det, der bliver spurgt om.

Når barnet kan det, skal det så til at sortere mellem alle dagens aktiviteter og indtryk, men også være i stand til at udvælge det, der passer på det givne spørgsmål. Barnet skal så erindre situationen for slutteligt at formidle det i et sprog, så mor og far kan forstå. Ja, at være i nuet og samtidig forholde sig til noget, der fandt sted for flere timer siden, kan lyde som noget af en mundfuld for et barn – og det er det også, fortæller familierådgiver og psykolog, Charlotte Diamant.

– At bevæge sig fra aftensmaden og tilbage til en konkret situation i børnehaven er en proces, der kræver et højt niveau af abstraktion. Som børnehavebarn er abstraktionsniveauet endnu ikke så udviklet og at bevæge sig frem og tilbage mentalt mellem kontekster og samtidig sætte ord på det, mor og far spørger ind til, er ofte for abstrakt for barnet. Derfor bliver barnets svar også ofte derefter. “Det kan jeg ikke huske” eller “Det ved jeg ikke” er børns foretrukne, når de hverken kan huske situationen eller er forvirrede over, hvad de skal svare, pointerer Agerkvist.

– Når vi spørger, hvad vores barn har lavet i børnehaven den pågældende dag, er der tusinde svarmuligheder for barnet. Barnet har både cyklet, gynget, rutsjet, tegnet, sovet, leget fangeleg, slået knæet, spillet bold og danset. Hvad barnet har lavet i dag, er altså et kæmpestort spørgsmål, der er svært at navigere rundt i – og det kan vi ikke forlange af barnet.

Læs også: Er din børneopdragelse gal eller genial?

Billeder og ledetråde

At bladre igennem et fotoalbum får dig sikkert til at tænke tilbage på minder fra barndommen med sommerhusture og juleaftener, og generelt er idéen om at snakke om barnets dag ud fra billeder slet ikke en tosset strategi, fortæller Heidi Agerkvist.

– Mange børnehaver har Forældre- Intra, hvor der bliver delt billeder i løbet af dagen, og disse billeder kan du bruge til at spørge ind til barnets dag. Eksempelvis kan det være et billede af dit barn, der sidder på en gynge, hvortil du kan spørge:

“Jeg så et billede af dig, hvor du sad på en gynge ude på legepladsen, og det så superhyggeligt ud – var det det?” Ved at hjælpe barnet med at genkalde billeder, det ellers selv var nødsaget til at grave frem fra nethinden, forkorter du den mentale proces. Du hjælper med at sætte scenen for den kontekst, du og dit barn skal til at tale ind i, og herefter skal du give barnet ro og tænketid.

– Når du sætter scenen ved at sige: “Da du var på legepladsen i dag” og i forlængelse heraf stiller spørgsmålet: “Legede du så i sandkassen?”, skal du give barnet 10 sekunder til at lade nervebanerne samle sig oppe i hovedet. Det giver barnet tid og ro til at mindes situationen. Faktisk er hele denne proces en form for Tetris, hvor du skal hjælpe barnet med at få brikkerne til at falde i hak ved at sætte dem sammen på kryds og tværs, fortæller Charlotte Diamant.

Når barnets ‘tetrisbrikker’ begynder at falde på plads, vil historierne om dagens strabadser så småt begynde at pible frem. Begge eksperter er enige om vigtigheden i at give barnet tid til at fordøje og bearbejde forældrenes spørgsmål. En anden vigtig faktor, der kan sætte skub i dialogen med dit barn, er små ledetråde.

– Nogle gange skal der en lille trigger til at få barnet til at mindes og italesætte dagen. Måske får det eftermiddagsfrugt i børnehaven, og så kan et æble derhjemme trigge barnet til at tænke på og tale om noget, der skete eller blev sagt i frugtsituationen tidligere, fortæller Charlotte Diamant. Heidi Agerkvist fremhæver også fidusen i at tænke lidt ud af boksen, når det kommer til spørgeteknikker. Hun anbefaler at gøre det, der i hendes bog bliver karakteriseret som et godt, gammelt trick; nemlig at fortælle barnet om sin egen dag.

– Fortæl eksempelvis dit barn, at en af dine kollegaer i dag sagde til dig, at du var sød at være på arbejde med. Denne fortælling kan du tage udgangspunkt i og benytte til at spørge, om der er nogen, der har sagt noget sødt til dit barn i dag, eller om dit barn har sagt noget sødt til andre. Det er en god dialogskabende indgangsvinkel, men også en god måde at lære dit barn, hvordan det kan sætte ord på sin dag.

Læs også: Er vi tvunget til at tage på weekend med vores søns klasse?

Lyt til barnet – også i legen 

Nu skal vi hygge. Nu skal vi slappe af. Nu skal vi tale om din dag i børnehaven. Vi voksne har tendens til altid at tænke i kasser og rammer, og selvom du synes, det er NU, du skal snakke med dit barn om dagen i børnehaven, er det måske bare ikke det rette tidspunkt for barnet.

– Ligesom køer tygger drøv, kan man også sige, at børn tygger drøv af dagens oplevelser. Og selvom du vil snakke om dit barns dag i børnehaven lige nu, er det slet ikke sikkert, at dit barn har tygget nok drøv og fordøjet den del af dagen endnu. Det, du i stedet kan gøre, er, at lade barnet selv komme til dig, når det har behov for at dele stort som småt, fortæller Heidi Agerkvist, hvilket Charlotte Diamant er enig i.

– Hvis barnet spontant begynder at fortælle dig noget, skal du stoppe med alt, du har gang i, og fokusere på barnets historie. I så fald er det nemlig i netop dét øjeblik, barnet har behov for, at du lytter. Det er også en god tommelfingerregel, at hvis børn har haft det svært i løbet af dagen, vil det flyde over for dem, når de kommer hjem. Det betyder, at hvis der ér noget at være bekymret for i forhold til barnets trivsel, vil barnet som udgangspunkt selv starte en dialog om det – og så er din opgave at gribe den.

Alt, der skal til, er hjemlige, stressfrie omgivelser. Intet nyt er godt nyt, må du altså gå ud fra, men derhjemme på stuegulvet kan en legestund med bondegårdsdyr også være anledning til at snakke med barnet om dagen i børnehaven – børn forstår og fordøjer nemlig deres verden gennem leg. – Når barnet leger med bondegårdsdyr og siger:

“Så er hun den bedsteven med grisen, og de vil ikke lege med hesten. Hesten siger nemlig altid dumme ting til hunden”, er der en stor chance for, at situationen har rodfæste i en legeoplevelse fra børnehaven. I den forbindelse kan du stille barnet følgende spørgsmål: “Er der også nogen, der siger dumme ting til dig?”. Leg er en rigtig god indgangsvinkel til at få børn i tale, lyder det fra Heidi Agerkvist.