Jul med børn
SPONSORERET indhold

Sådan holder I jul med jeres lille barn i centrum

Når der pludselig kommer en lille trold med i julefestlighederne, kan det være en god idé at justere lidt på jeres traditioner, så de stemmer overens med jeres barns behov.

Af: Rikke Folm Berg Foto: Colourbox
07. dec. 2011 | Børn | Vores Børn

Hvis julen kun var børnenes fest, ville det være simpelt at indrette den efter de mindstes ønsker: gaver først, dernæst sang og dans om juletræet, så mad og bagefter i seng til næsten almindelig tid. Men julen er også forventningernes fest med tonsvis af traditioner.

Så hvad stiller du op med oldefars forestilling om, at I skal synge alle sytten vers af hver eneste salme? Svigermors idé om, at risalamande altså ikke kan vente med at blive serveret til efter dansen om juletræet? Eller din mors indre billede på nethinden af, at hendes barnebarn selvfølgelig også skal åbne gaven fra hende på selveste juleaften?

Ifølge Else Guldager, sundhedsplejerske og redaktør på Sundhedsplejersken.dk, gælder det først og fremmest om, at du og din kæreste sammen får fundet frem til, hvordan I godt kunne tænke jer at holde jul med jeres baby.

LÆS OGSÅ: Julestemning hos små og store

– Prøv at spørge jer selv og hinanden: ‘Hvad tror vi vil give vores barn og os selv den bedste jul?’, råder sundhedsplejersken.

Kig på dit barn

Når I skal finde ud af, hvad der kan give jeres lille pus den bedste jul, så begynd med at se på jeres barns alder, råder sundhedsplejersken. For mens et barn på et halvt år ingen særlig interesse har i familiens juleløjer, så kan den toårige have ret meget sjov med dem.– Derefter må I give det en tanke, hvordan netop jeres barn er, råder Else Guldager.Hvis dit barn på halvandet år går totalt i stykker af at få rykket på sin sengetid, så det udløser to timers gråd, inden de små øjne lukker i, skal I selvfølgelig holde fast i sengetiden – også selv om det er juleaften. Hvis jeres barn derimod er mere robust, kan I måske godt holde jeres lille skat oppe til lidt senere end sædvanligt.LÆS OGSÅ: De bedste julebøger– Måske vil jeres toårige være lidt pylret næste dag på grund af træthed, men så må I jo ‘feje’ bedst muligt op, siger sundhedsplejersken. Hun mener, at hvis ellers barnet kan holde til det, så er det okay at slække lidt på de sædvanlige rutiner og principper. For det er jo kun jul én gang om året.

Gaver om formiddagen

Gør jer klart, at hvis I vælger at lade jeres baby deltage i så meget som muligt af julefesten, så gør I det i vid udstrækning, fordi I selv – og sikkert også jeres familie – ønsker at dele de mange juletraditioner med jeres barn. For babyer og små tumlinger er egentlig ret ligeglade med julemaden og har ingen fornøjelse af at få et væld af gaver hen på de sene aftentimer. Det er derfor ikke for jeres etåriges skyld, men for jeres egen, hvis I ikke bare langer en rugbrødsmad til stumpen før middagen.Vil I holde jul med udgangspunkt i jeres baby eller etåriges behov, så lad hende pakke et par gaver op om eftermiddagen. Og lad hende tulle rundt mellem jer for at suge så meget som muligt af den gode stemning til sig, indtil hun har brug for at sove.Med jeres toårige er det anderledes. Jeres store tumling kan nemlig godt have fornøjelse af at spise julemad og deltage i hyggen omkring bordet. Men jeres store skat kan ikke holde ud at være sulten i en time eller to, indtil julemiddagen er serveret. Så hvis I har et ønske om, at familiens store tumling skal spise julemiddag, så gælder det om at få familien med på, at spisetiden tilpasses efter, hvornår det begynder at rumle i den mindste mave i familien.LÆS OGSÅ: Glad jul – undgå 7 klassiske familiekriserFor jeres to-tre årige barn vil dansen om juletræet også være en fest. Så måske kan I rykke på tidspunktet for det. Ligesom gaverne vil begynde at være et hit, hvis de falder i små doser spredt ud over dagen. Ifølge sundhedsplejersken gælder det om at få sat ambitionerne lidt ned for, hvor meget dit lille barn skal nå at opleve af alle julens traditioner med mad, dans om juletræet og gaver.– Prøv at være realistisk med, hvor meget dit barn kan holde til alt efter alder og temperament, råder sundhedsplejersken. Det vigtige er at få tilpasset traditionerne, så de passer til dit barns behov.

Meld ud i god tid

Når du og din kæreste har fundet ud af, hvordan I gerne vil have juleaften til at forløbe for jeres baby, så meld det ud til resten af familien nogle uger før juleaften.

– Det er vigtigt, at det ikke først er, når I sidder ved bordet eller med pakkerne, at I siger fra over for den søde risalamande til stumpen og mængden af pakker eller skuffer mormor ved at putte barnebarnet til sædvanlig tid, siger Else Guldager.

Giv i stedet jeres familie mulighed for at indstille sig på, hvordan I gerne vil holde juleaften. Så undgår I lettere den konfliktfyldte stemning på den store aften, hvor alle bare gerne vil hygge sig. Hvis det er din mor, der holder juleaften, så spørg hende, hvad hun har forestillet sig, og sig så, hvad I godt kunne tænke jer.

LÆS OGSÅ: Julefrokost for de små

– Og husk så jeres familie på, at I jo kan genoptage de sædvanlige traditioner, når familiens mindste er blevet lidt større, råder sundhedsplejersken.