Sådan lærer du dit barn at blive en god ven

Hver gang, du siger hej til et andet menneske, rynker på næsen af en forbipasserende, snakker fortroligt med en af dine venner eller kysser din mand farvel, står der en lille pode på sidelinjen og suger alt det til sig, som du gør.

– Det har afgørende betydning, hvordan vi taler med andre, for vores hverdagssprog smitter direkte af på børnenes sprog og på den måde, de er sammen med andre mennesker på. Lidt firkantet kan du sige, at hvis du selv er fordomsfuld, bliver dine børn det også, og hvis du udviser tillid til andre mennesker, vil dine børn også blive mere tillidsfulde, siger børnepsykolog John Halse.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner

Med andre ord betyder dit forhold til andre mennesker og din måde at gå til andre mennesker på rigtig meget for, hvordan dit barn møder verden. Samtidig præger du udviklingen af dit barns sociale færdigheder. Som for eksempel evnen til at samarbejde med og knytte sig til andre samt evnen til at kunne læse andres udtryk og kropssprog. Alt sammen noget, der hjælper dit barn til at forstå, hvad det kan betyde, når hendes legekammerat pludselig bliver ked af det, råber højt eller slår ud – og hvordan det er bedst at reagere i den situation.

– Vi vil gerne have, at børn skal være gode ved hinanden. Noget lærer de af sig selv, men rigtig meget skal vi sammen med pædagoger og lærere hjælpe dem med at forstå. Jo mere vi taler med børnene om deres oplevelser, jo bedre bliver de også til at være betænksomme og imødekommende over for hinanden, siger John Halse.

Sæt ord på følelserne

Kodeordet er altså ifølge John Halse samtale. For når I både taler om, hvad dit barn oplever, og hvad du oplever, så hjælper du dit barn med at sætte indtryk og erfaringer ind i nogle rammer, som hun kan bruge i andre sammenhænge.Indimellem kan du for eksempel opleve, at dit barn slår eller sparker eller råber grimme ting efter en legekammerat. I stedet for at skælde dit barn ud, kan du tale med hende om, hvorfor hun reagerer, som hun gør. Måske føler hun sig trængt op i en krog, eller måske har de andre sagt nej til at lege, og så bliver hun frustreret. Ved at tale med hende om det, der føles svært, kan I både få en god snak om, hvorfor det er en dårlig ide at slå, sparke eller råbe, og hvad hun kan gøre i stedet.Andre gange handler det ikke så meget om, hvad børnene gør, men mere om, hvad de oplever, deres forældre gør. Mange børn bliver for eksempel kede af det, når de voksne skændes, fordi de ikke forstår, hvad der sker.LÆS OGSÅ:

Søskende – venner for livetDerfor er det fint, at I øver jer på at være gode eksempler for jeres barn – også når I er uenige. Undgå for eksempel at kalde hinanden grimme ting eller at smække med dørene, og vis jeres barn, at I er blevet gode venner igen.Hvis I har været uvenner derhjemme, kan du bagefter spørge dit barn ‘hvordan har du det, når far og jeg skændes?’. Lad derefter dit barns svar være udgangspunkt for en snak om, at når man er uenige om noget, kan man godt blive sure på hinanden. Fortæl også dit barn, at det er okay at diskutere. Dermed viser du hende, at konflikter ikke er farlige, og at man sagtens kan blive gode venner bagefter.

Vent, til det bliver din tur

Udviklingen af venskaber er også en af de helt centrale ting, når dit barn skal lære at forstå de sociale spilleregler.Det er nemlig gennem venskaber, at din pode udvikler evnen til at knytte sig til jævnaldrende, ligesom dit barn også vil lære en masse om at være loyal og om at føle kærlighed til andre – og sig selv.– Venskaber styrker børnenes selvværd, fordi de oplever, at der er nogen ud over deres familie, der har lyst til at være sammen med dem. De oplever, de er noget værd i sig selv, og samtidig lærer de, at hvis man vil være en god kammerat, så er man nødt til at tilsidesætte sine egne behov, for ellers gider ens venner ikke være venner ret længe, siger John Halse.LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtigeHvis dit barn har svært ved at få venner, kan du tage initiativ til legeaftaler hjemme hos jer. Det kan være et trygt sted at starte for et mere tilbageholdende barn. Derudover kan du hjælpe dit barn til at blive en god kammerat med små, hverdagsagtige øvelser i at dele og tilsidesætte sine egne behov. Det kan for eksempel være at vente med at tage mad, til skålen kommer rundt, når I spiser aftensmad, eller at tale om, hvad I gør, når der kun er et stykke brød tilbage. Nogle gange kan I deles om brødet, og andre gange kan I blive enige om, at der er en af de andre, der får det sidste stykke.

De svære venskaber

Indimellem kan du opleve, at dit barn får en ven, som du ikke bryder dig om. I sådan en situation er det fristende at være ærlig over for dit barn, men det kommer der ifølge John Halse ikke noget godt ud af.– Det er helt naturligt og nødvendigt, at du vurderer dine børns venskaber, men over for børnene nytter det ikke noget at have en negativ mening om et kammeratskab. Tværtimod vil barnet opleve det meget vanskeligt at have en rigtig god ven, som mor – som barnet også rigtig godt kan lide – ikke bryder sig om. Det er en umulig loyalitetskonflikt for et barn at stå i, siger John Halse.LÆS OGSÅ: I stedet kan du prøve at lave legeaftaler med andre venner, gerne fra et helt andet sted i dit barns sociale omgangskreds, for eksempel fra fodbold- eller svømmeholdet eller fra en anden stue i børnehaven eller en anden klasse i skolen. Det kan også hjælpe, hvis I har nogle helt klare regler derhjemme, som gælder for både dit eget barn og for de gæster, barnet har på besøg. Det vil gøre det lettere for dig at sige fra over for kammeratens forældre, hvis det bliver for svært at have barnet på besøg.

Alle skal være med

Som forældre er det let at blive optaget af, hvordan dit eget barn får en eller flere gode venner, og der er også altid børn, der er mere populære legekammerater end andre. Derfor glemmer vi let dem, der altid er udenfor.

– Vi skal passe meget på med – bevidst eller ubevidst – at tillade, at der er børn, der bliver holdt udenfor. Hvis vi ikke føler et fælles ansvar for, at alle børn i en gruppe trives, lærer vi vores børn, at det er okay, at der er nogen, der ikke har det godt. Og det styrker ikke børnenes sociale kompetencer, siger John Halse.

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du grænser for legekammerater

Han ser gerne, at du udfordrer dit barns legevaner, hvis du oplever, at der er nogen i institutionen eller klassen, der ikke må være med til at lege. Tal med dit barn om, hvordan det mon føles, når man står uden for gruppen, og hvad der skal til, for at alle kan være med til at lege. Hvis der er en, der har det særlig svært, kan det være nødvendigt at involvere de andre forældre og lærere eller pædagoger.

Det er ikke sikkert, at dit barn får en ny bedsteven af den grund, men du viser dit barn, at det er vigtigt at tænke på og tage ansvar for, at alle trives. Det er i sig selv en social kompetence – og hvem ved, måske ender dit barn med at være rollemodel for et andet barn.