Psykologi
SPONSORERET indhold

Sådan takler du morsyge

Mor skal børste tænder, mor skal putte, mor skal skære aftensmaden ud, og far… han skal bare gå. Sådan er det for de fleste børn i perioder, men hvorfor opstår morsyge? Og skal den lille chef have lov til at dirigere familiens voksne?

Af:: Lotte Juul Martini, Vores Børn, August 2010
04. aug. 2010 | Børn | Vores Børn

Du elsker utvivlsomt at være sammen med din lille guldklump. At læse historier, puste på knæ, nusse og hygge. Men hvis kun mor er god nok, og du ikke kan forlade rummet et øjeblik, uden at den lille bryder ud i hjerteskærende gråd, så kan det godt blive lidt anstrengende i længden. Så er det, at du træt udbryder til din veninde i telefonen ‘han er bare SÅ morsyg for tiden!’

Morsyge er selvfølgelig ikke en sygdom, men et helt almindeligt fænomen, der dækker over, at barnet klæber sig til sin mor og samtidig afviser far, bedsteforældre eller andre nære personer.

LÆS OGSÅ: “Mig ha' mor”

“Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at jeres lille barn er meget tryghedssøgende og helst hele tiden vil være på mors arm. Men i langt de fleste tilfælde er det helt naturligt, og behovet forsvinder typisk igen efter en periode,” fortæller børne- og familiepsykolog Marie Birk.

Børn udvikler sig rigtig meget i de første år, fra de ligger helt hjælpeløse ved mors bryst som nyfødte, til de tonser rundt i vuggestuen og senere børnehaven, får venner, roder sig ind og ud af konflikter og finder på de skøreste lege. Indimellem kan verden derfor virke uoverskuelig, og barnet har brug for at mærke ekstra meget tryghed.

At det lige er dig, der ofte bliver favoritten i de perioder, kan skyldes, at du er mest hjemme eller at det var dig, der tog den største del af barslen. Men som mor har du også et forspring til jobbet som ‘primær omsorgsperson’, som det hedder, fordi du har båret barnet i din mave og måske har ammet.

Er morsygen et problem?

For at finde ud af, hvad der ligger bag dit barns morsyge, foreslår Marie Birk, at du først kigger rigtig godt på dit barn og over for dig selv sætter ord på, hvad det er for et barn, I har sat i verden. Er hun en lille sart blomst? Eller en bestemme-madamme, der gerne vil styre hele familien?

Barnets medfødte forudsætninger har nemlig stor betydning for, hvordan forholdet mellem barnet og jer voksne udvikler sig, og hvordan I bedst takler perioder, hvor mor eller far er favoritten. Det betyder ikke, at den sarte pige nødvendigvis skal have lov til at hænge på mors arm, eller at den lille skrappedulle skal lære, at det er de voksne, der bestemmer.

Men personligheden er alligevel en god nøgle til, hvordan problemet bør håndteres. Brug din viden om dit barn til at afgøre, hvor meget I vil ‘give efter’, og hvor meget I vil insistere. Og tænk så godt over, om I virkelig vil ‘tage kampen’ – for måske er morsygen i virkeligheden til at leve med?

LÆS OGSÅ: Forældre skal turde bestemme

“Det er jo ikke et fagligt begreb at være morsyg, og jeg plejer at sige at, ‘noget er først et problem, når det er et problem’,” siger Marie Birk.

Med de kryptiske ord mener psykologen, at alle børn og familier er forskellige, og hvis I oplever morsygen som et frustrerende element i hverdagen, så skal I lede efter en løsning.

Hun foreslår derfor, at I forældre tager en grundig snak om, i hvilke situationer morsygen er tydeligst, og hvornår den gør hverdagen alt for besværlig.Hvis det er et problem, at guldklumpen kun vil puttes af dig, fordi du på det tidspunkt er træt og gerne vil have et kvarter for dig selv, så er det her, I skal sætte ind.

For hvis du ender med at stå for godnatritualerne hver aften uden egentlig at have energi til dem, så er det en dårlig situation for alle, også for barnet.

Overvældet af verden

Når du skal forholde dig til dit barns morsyge, skal du også skele til fødselsattesten. Alt efter hvor gammelt dit barn er, vil hun nemlig ‘lide’ af forskellige former for morsyge. Det er for eksempel helt naturligt, at dit lille spædbarn har perioder, hvor hun er mest tryg i armene på dig.

Disse perioder hænger typisk sammen med, at dit barn er ved at tilegne sig en færdighed, der kan gøre verden lidt skræmmende. Det kan være, at synsfeltet udvider sig, eller at barnet pludselig bliver opmærksom på, at du ikke altid er i nærheden.

De nye færdigheder kan føles voldsomme og resultere i, at din baby kun kan slappe af, når hun hører din beroligende stemme og genkendelige hjerterytme.

Her må far holde sig lidt i baggrunden og trøste sig med, at han nok skal få masser at kvalitetstid med den lille de næste mange år.

I vuggestuealderen er dit barn sikkert fuld af lyst til at udforske verden. Det er helt naturligt, at den lille trold indimellem bliver lidt overvældet af sine egen eventyrlyst og søger hjem og gemmer sig i dine skørter.

I samme periode begynder barnet at få et forhold til pædagogerne og de andre børn i vuggestuen, og det kan være rart efter en lang dag ude blandt mennesker at komme hjem og blive bekræftet i, at det er lige her, man hører til.

LÆS OGSÅ: Det bør alle fædre med døtre vide

“Barnet har brug for trygheden derhjemme for at skabe relationer til andre mennesker,” siger Marie Birk. Efterhånden som barnet bliver ældre, behersker sproget og kommer i børnehave, bliver der også stillet større krav til dets selvstændighed. Det kan igen resultere i, at barnet bliver mere tryghedssøgende i perioder.

“Hvis barnet lige har været igennem en lang periode med sygdom eller oplever store skift i hverdagen som vuggestuestart, børnehaveskift, uro i familien og den slags kan det også være den naturlige forklaring på, at barnet er mere pylret.”

Læs mere om, hvordan I arbejder sammen mod morsygen på næste side

I disse situationer er ro og tryghed det væsentlige, og så kan det blot være, at du skal gøre de ting, barnet vil have, mens far blot er til stede. Det værste, han kan gøre, er fornærmet at trække sig væk, når han føler sig afvist. Det kan nemt skabe spændinger i familien.

“Alle, der har børn, ved, at de små størrelser kan vække store følelser i mor og far. Det kan være virkelig frustrerende at blive afvist og lige så frustrerende at skulle være på hele tiden,” siger Marie Birk.

Dan fælles front

Én ting er sikkert: Jeres barn prøver ikke at spille jer ud mod hinanden. Det er det slet ikke bevidst nok til.

Til gengæld har et barn i vuggestuealderen efterhånden lært at få sin vilje. Hvis barnet samtidig kan mærke, at far heller ikke selv tror på, at hans godnatsang duer, og at mor står udenfor og tripper for at komme ind og overtage, så kan det jo lige så godt blive ved at kalde på hende. Usikkerhed og uklare aftaler mellem mor og far forvirrer og gør det svært at falde til ro.

Måske kan det trøste jer begge, at det ikke altid behøver være dig, der er favoritten. Farsyge er absolut også en tilstand, du kan opleve hos din lille pige eller dreng. Om den ene eller anden er favorit lige nu, hænger blandt andet sammen med, hvor jeres barn er i sin udvikling.

Hvis den lille krudtugle lige nu elsker at lege vildt, som hun gør med far, så kan det være derfor, far bliver udvalgt til at skifte ble, give regntøj på og så videre. Og hvis barnet er i en periode, hvor det elsker at lege med sine bamser og bade sine dukker, så vil det måske hellere have dig. Barnet søger med andre ord hen mod den forælder, der har det, som barnet netop nu har ekstra brug for.

Det allerbedste, I kan gøre, når jeres barn er mor- eller farsygt, er at blive enige om strategien. Sæt jer ned, og tal grundigt sammen om, hvilken type barn I har, hvornår problemerne er mest markante, og hvad I tror, der skal til for at komme videre herfra.

LÆS OGSÅ: 39 tip til trøst

“Hvis barnet er sundt og velfungerende, er det ikke så vigtigt, om I vælger at komme gennem morsygen ved altid at lade mor putte, eller I insisterer på, at far og mor er lige gode.Det afgørende er, at I er enige, står ved jeres beslutning og ikke sender uklare signaler til barnet,” understreger Marie Birk.

“Det kan jo være helt forfærdeligt at høre sit barn kalde ulykkeligt efter sin mor, men jeg plejer at opfordre forældre til at spørge dem selv, hvem det er værst for, mig eller barnet?’ Hvis det er værst for dig, så er der ingen grund til bekymring,” siger børne- og familiepsykologen muntert.

Så klap jer selv på skulderen – også selv om du måske er kommet til at skubbe til morsygen ved at pylre om barnet, eller far er kommet til at blive fornærmet over at blive valgt fra.

“Selv om alle forældre gerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt, så kan vi ikke undgå at begå fejl.Og børn er altså utrolig robuste,” siger børnepsykologen.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns afhængighed af sutten

LÆS OGSÅ: Lær din tumling tre gode manerer