Sådan taler du med dit barn om sex

”Hvordan kommer babyen ind i morens mave?”, ”Hvorfor har de ikke noget tøj på i fjernsynet?” og ”Kan to mænd godt være kærester?”

Det er den slags spørgsmål, der kan få de fleste forældre til at kløjs i aftenkaffen.

Journalist Anna Louise Stevnhøj har skrevet flere bøger om børn og seksualitet, hun holder ofte foredrag i både børnehaver og skole-fritidsordninger om emnet og har tidligere været børnefaglig medarbejder i Børns Vilkår. Hun mener ikke, der er nogen vej uden om at tale med sit barn om sex.

LÆS OGSÅ: Pinlige spørgsmål: Boller I, mor og far?

– Hvis det havde været for 10 år siden, ville jeg have sagt, at det er fint at vente, til børnene selv spørger. Men i dag er det nødvendigt at give børnene den nødvendige information langt tidligere. De er jo ikke særlig gamle, før de begynder at surfe på nettet. Og ”sex” er altså ikke ret svært at stave til…, siger hun.

Tal om det

Det med at søge efter sex på nettet gælder især drenge. Undersøgelser viser, at 80 procent af danske drenge på 12 år har surfet efter ordet ”sex” på internettet. Den lette adgang til pornografiske billeder med internettet betyder, at samtalen om blomster og bier ikke bør udsættes alt for længe.

– Jeg tror, det er rigtig godt, hvis børn oplever, at den slags kan man godt tale om med mor og far. Og at mor og far godt tør tale om det. For eksempel er det en god idé at sige: ”Hov, ved du, hvad det var?”, hvis dit barn ser et tv-program, som indeholder sex. Det er bedre, end hvis mor og far kigger væk og rødmer, eller hvis de lader som ingenting, siger Anna Louise Stevnhøj.

– Børn skal turde spørge, når de støder på noget, de ikke forstår, både i kiosken, i fjernsynet og på internettet.

Modbilleder til porno

Netop porno er det vigtigt at forklare for børn, som næsten ikke kan undgå at støde på det på et eller andet tidspunkt.

– Porno kan nemt komme til at ligne vold for børn, som ikke forstår, hvad der foregår, siger Anna Louise Stevnhøj.

– Det er så fysisk og handler kun om kønsorganer, ikke om kærlighed og følelser, som også burde høre med i børns billede af seksualitet. Så jeg vil foreslå, at man læser nogle af de mange gode billedbøger, om hvordan man får børn, sammen med sine børn, så de får nogle modbilleder til pornoen, siger hun.

Efter hendes mening er det også en god idé at vente med tv og computer på børneværelset, til børnene har en vis alder.

– Man kan tage udgangspunkt i, at det skal vente, til de kan være alene hjemme. I den alder kan børnene jo alligevel bruge familiens fælles computer, uden at du opdager det, men før den alder er det bedst at have mor og far i baggrunden, hvis man støder på sex eller porno på fjernsyn eller internet, siger hun.

Hun understreger også, at hvis børn ved, at det er okay at tale om sex og seksualitet derhjemme, så tør de også i højere grad fortælle, hvis de leger nogle lege, som de ikke har det helt godt med, eller hvis de er udsat for noget, de ikke bryder sig om. Samtidig giver man også på den måde sine børn et glad og afslappet forhold til deres egen seksualitet, som de kan tage med sig ind i voksenlivet.

Mor er genert

Men hvad gør man så, hvis man selv er lidt genert og ikke har så let ved at tale om den slags på en naturlig og åben måde?

– Man skal ikke kunne tale om sex, som man taler om alt mulig andet!, svarer Anna Louise Stevnhøj.

– Det er jo privat! Og det må man gerne sige, hvis børnenes spørgsmål bliver lidt for personlige. Men det kan være godt at huske, at børn ikke på samme måde som voksne har en seksuel bevidsthed, siger hun og illustrerer det med et eksempel:

LÆS OGSÅ: 7 veje til mere sex

Et barn spørger om to mænd kan være kærester, og mor tænker straks: ”Åh nej, næste spørgsmål bliver, hvordan de så har sex”, men som regel vil barnets tanker gå i en anden retning, så spørgsmålet i stedet kan lyde:  ”Hvem skal så have kjolen på, hvis de skal giftes?” Hvis spørgsmålene alligevel bliver for nærgående, er det helt i orden at sige, at ”det er svært at forklare,” eller ”det forstår du først, når du selv bliver voksen”, siger Anna Louise Stevnhøj.

Fælles færdselsregler

Uanset hvor svært det kan være for os at forstå, så er børn født med en seksualitet og er seksuelle væsener, helt fra de ligger i mors mave. Forskellen på børns og voksnes seksualitet er, at børns seksualitet er helt ubevidst. Derfor kan det være en god idé at lære sit barn de ”fælles færdselsregler,” der er omkring seksualitet og for eksempel onani.

– Nogle børn onanerer meget, siger Anna Louise Stevnhøj.

– Og for det meste er det helt normalt. Her kan man sige til sit barn, at: ”Jeg kan godt forstå, at det føles dejligt, men det med at røre ved sig selv på den måde, det er noget, man gør, når man er alene på sit værelse.”

Det vigtige er, at man ikke giver barnet en følelse af skyld og skam, for det kan komme til at forfølge ham eller hende resten af livet. Men hvis barnet spørger, hvorfor det skal foregå i enrum, er det fint nok bare at svare, at ”sådan er det bare.” Ligesom med andre ”færdselsregler” er det okay ikke at forklare hvorfor i detaljer. Vi bøvser heller ikke ved bordet – og sådan er det bare.

Hvis barnet onanerer rigtig meget i en længere periode, så kan det være tegn på, at der er noget galt. Hvis man får en fornemmelse af, at det er det, barnet griber til, hver gang han eller hun ikke lige er optaget af noget andet, eller hvis det er en måde for barnet at ”synke ind i sig selv” og ligesom holde resten af verden ude, så kan det være et stress-tegn.

Det kan være, at barnet er ked af noget, har det skidt socialt eller føler sig overset. Det skal selvfølgelig undersøges, men i de fleste tilfælde er onani hos børn helt normalt, og det bedste, man kan gøre, er, at aflede deres opmærksomhed med noget andet, hvis det bliver for meget.

Her er det ifølge Anna Louise Stevnhøj helt i orden at sige til barnet, at du bestemmer, at barnet også skal lave noget andet noget af tiden.

Fars og mors seng

Ét er, hvad børnene støder ind i på kioskhylden og computeren, noget andet er, hvis de uforvarende kommer til at se forældrene have sex.

– Det sker der ikke noget ved, beroliger Anna Louise Stevnhøj.

– Indtil de er 3-4 år gamle, registrerer de nok slet ikke, hvad der foregår. Når de er lidt ældre, vil jeg dog råde til, at forældrene holder børnene ude af dobbeltsengen eller selv finder et andet sted til det formål. Hvis du alligevel oplever, at dit barn pludselig står i soveværelset og spørger: ”Hvad laver I?”, så svar noget i retning af: “Vi har det bare rart sammen, det er noget, voksne gør – men nu skal jeg komme og putte dig.

Det vigtigste er at afdramatisere situationen, så barnet ikke bliver forskrækket.

Tidligt voksen?

Hvis du synes, at nutidens børn virker tidligere modne både fysisk og psykisk, end I selv var, da du var barn, er det bare udseendet, der snyder, mener Anna Louise Stevnhøj. Børn i dag bliver ikke hurtigere udviklede, hverken fysisk eller hormonelt, end de gjorde tidligere.

Den gennemsnitlige seksuelle debutalder ligger for eksempel på 16 år, viser de nyeste undersøgelser, og der har den ligget de seneste 30 år.

LÆS OGSÅ: Tissemanden – min søns sjoveste legetøj

Til gengæld taler vi i dag mindre med vores børn om sex og seksualitet, end man gjorde for 10 år siden. ”På den ene side er vi blevet mere puritanske og har fået mere skræk for pædofile. Og på den anden side er det blevet normalt, at helt almindelige mennesker går i swingerklubber og er pornoforbrugere. Så man kan sige, at det er blevet mere polariseret,” siger Anna Louise Stevnhøj.

På spørgsmålet, om hvorvidt man kan ane sit barns voksne seksualitet allerede i barndommen, svarer eksperten klart nej.

– Drenge kan sagtens gå i lyserøde kjoler igennem hele børnehavetiden, uden at det er tegn på hverken homoseksualitet eller transvestisme. Og piger kan sagtens være drenge-piger, uden at det betyder spor. Det er helt normalt, at børn især i børnehavealderen eksperimenterer, fordi det er her, de skal finde ud af, hvad der egentlig er forskellen på drenge og piger udover de rent kropslige forskelle.

Hun fortæller desuden, at det også er helt normalt at se piger af prinsesse-typen f.eks., der kun vil have langt hår og gå i lyserødt. Det gør de typisk, fordi de har brug for at manifestere, at de er piger med stort P, forklarer Anna Louise Stevnhøj.

Børns seksualitet 3-6 år

Børnehavebarnet er dybt interesseret i seksualitet, – det er her, de for alvor begynder at lege ”numse-lege”, hvor de f.eks. leger læge og tager temperatur på hinanden og den slags. I den alder handler det meget om at eksperimentere, fordi det er nu, barnet for alvor opdager, at der er forskel på piger og drenge, og det er nu, de opdager, at der er noget, der er frækt og kilder lidt i maven.

Det er også nu, forældre kan blive bekymrede, fordi børnene leger lege, som overrasker de voksne, – f.eks. den med at ”tage temperatur.” Det må børn selvfølgelig ikke, fordi de kan komme til skade, hvis de prøver at stikke ting ind i hinanden, men bortset fra det er numselege helt normalt, beroliger Anna Louise Stevnhøj.

Hun råder til, at man som forældre tager det helt roligt og ikke overdramatiserer situationen.

LÆS OGSÅ: Pædagoger ved ikke nok om børns seksualitet

En god huskeregel er, at børn under 4 år ikke ved, hvad de laver, hvis de for eksempel rører ved sig selv. Så de skal bare have afledt opmærksomheden med noget andet. Mens man til børn over 4 år godt kan sige til et barn, som onanerer i stuen, at ”det føles dejligt, men det er noget, man kun gør, når man er alene.”

Børns seksualitet 7-12 år

Psykoanalytikeren Freud mente, at børn i 7-12-årsalderen er i den såkaldte latensfase. Han mente ikke, at børn i den alder interesserede sig for sex og seksualitet, før de kom i puberteten. Men det tilbageviser man i dag.

I stedet handler det om, at børn i den alder er blevet mere diskrete og blufærdige. Det er i denne alder, man kan opleve, at børn til en fødselsdag for eksempel leger ”Den som flaskehalsen peger på”, og så handler det om, at to af børnene for eksempel skal gå ind i et skab og tungekysse eller noget tilsvarende.

Sagt på en anden måde bliver ”numselegene” mere avancerede. Det er også i denne alder, børn kan finde på at onanere sammen, eller surfe på nettet og se på frække billeder sammen. Men samtidig har børn i 6-12-årsalderen ikke en opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, så forældre behøver ikke at være bange for, at det er tegn på (for) tidlig seksuel modenhed.

Børn på 7, 8 og 9 år er typisk meget videbegærlige og vil gerne vide, hvordan kroppen fungerer. For eksempel kan børn i den alder sluge et tv-program som ”Lægens Bord”, fordi de er så interesserede i at vide, hvordan alting hænger sammen.

Hvis sønnike i 6-12-årsalderen surfer efter ”sex” på computeren, er det i orden at sige, at: ”Det er sjovt og frækt, og jeg kan godt forstå, at du synes, det er spændende, men porno er altså først, til når man bliver voksen.